Skip to main content

Full text of "I Aeventyrland : Oplevet og drömt i Kaukasien"

See other formats


kHm! 


£**4ai 


fc^>',' t -V m. 


^Si^^i 




(SWKWl 




1 v3P$!2P- t ' t i29 




W^*$ii 




£&&¥& 


M'»' 


WMxM 












. 






* 




cm 



2 3 



9 10 11 12 13 14 



cm 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 



"1 









MM 



cm 



llll|llll|llll|llll|llll|llll 
2 3 



I 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



W?m5m®MEm!@MMi^MM^%M 



m&m. 



m®m®Mmm&3m 



"1 






- ' S 

: ** M 

H 

"1 
•'J 

1 

4 'I 





'*&RR*&fa&s&ti& zmtmrnv 





M 

M 

m 

p 

EM 

OS 

is 

y 



uiuivuyy«ra 






mi nil 



cm 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



2 3 4 5 



Illl Nil Illl Illl III! l!!l Illl III! III! Illl Nil II!! Illl HI! Illl Illl I ! I ! ! I ! i I ! I M M 



9 10 11 12 13 



cm 



B1BLI0THEQUE 
SAINTE | 
GENEVIEVE 



9 10 11 12 13 





jc. n. /m 



V 5* 



I ^VENTYRLAND 













54,382 






i . wqMu»»rnflP>-»«9ai 




BIBLIOTHEQUE 
SAINTE | 
GENEVIEV1 



W&tSI 






*\ ***\** \ 






AF KNUT HAMSUN 





mi'* 

B .' 

ft 

I 

Bj 

iv 

BB 
B>* ' 






SULT 

Amerikas Aandsliv 
Mysterier 

REDAKT0R Lynge 

Pan 

Ny Jord 

Siesta 

Ved Rigets Port 

Livets Spil 

aftenr0de 

Victoria 

MUNKEN Vf.NDT 



Je r*j^c4 sot/ri^ 



KNUT HAMSUN 



I iEVENTYRLAND 



OPLEVET OG DR0MT I KAUKASIEN 





K0BENHAVN 
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & S0N) 

TryKT HOS J, JORGBNSEN & Co. (M. A. HANNOVER) 
1903 



T*a 


= I— 1 




= CO 




= i— 1 




= r- 


"v^fl 


= i— 1 




= VD 


•v '^W 


= 1— 1 




= LO 


,-■ 


= I— 1 




= ^r 




= i— 1 


ii 


= en 


">\M 


= 1— 1 




= CM 




= 1— 1 




= 1— 1 




= 1— 1 


_ 1 A 


= 


jgij 


= 1— 1 


-" 1 


= — 0^ 


'*•■■« 






= — CO 




= — r- 




= — VD 


■''•■ 




v : l 


^— LO 


vj 


— — ' ^ 


m 


= — co 


'i**^M 




• ?5'^B 


= — Cxi 


V 




*^l 


= ' 




= 















^^<^3^S^£Si^S!£ttSg|^^Sigg^£S^i< 



cm 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 



V, 



' i befinder os forst i September i St. Peters- 
bor g- Jeg skal med Statsstipendium gore en 
Rejse til Kaukasien, til Orienten, Persien, Tyrkiet. 
Vi kommer fra Finland hvor vi bar boet et 
Aar 

Paa nitten sumpige 0er anlagde Peter den 

Store en By for nojagtigt to Hundrede Aar 

siden. Neva gennemhuller Byen overalt, den 

er forunderlig oprevet, stykkevis, og den er for- 

underlig blandet: vesteuropa;iske Pragtkaserner 

vrimler sammen med byzantinske Kuppelbyg- 

ninger og henrivende Lerhuse. De tunge Museer 

og Kunstgallerier staar hvor de staar, men 

Kioskene, Skurene, de utrolige Menneskeboliger 

staar aldeles stolte i Solen de ogsaa og optar 

sin gode Plads. Man har talt om at flytte Byen 

til et torrere Sted, 



tale 



om 



man kunde lige saa gasrne 
at flytte Rusland. Der er Tine i St. 






mm®mm> 



lSa3ii 



es&aiejB 



>?•-«.'-> ■-*->'»^ 



-7»*«i 'M^^H 








1 

i 
S 
1 

§2 

■ 

Ktr 

s 

m 
I 







Petersborg som ikke kan l0ltes: Vinterpaladset, 
Peter-Pauls Fasstning, Eremitagen, Kristi Op- 
standelses Kirke, Isakskirken. Men St. Peters- 
borg flyttes som Rusland flyttes: det udvider 
sig, blir st0rre, st0rre .... 

Vort Ophold i St. Petersborg var kort. Der 
var raat og koligt Vejr, bare ti Grader, Haver 
og Parker i Afblomstring. Nu skulde jeg for 
forste Gang i mit Liv ha Pas, og jeg korer op 
til "de forenede Rigers Legation. Jeg kommer i 
Utide, Kontoret er lukket. Der staar en ung v 
vakker Herre udenfor Legationen og laeser et 
Brev. Han har Krone paa sin guldknappede 
Stok. Han ser ikke russisk ud, og jeg letter 
paa Hatten og tiltaler ham paa Norsk. Han 
svarer paa Svensk og kan oplyse mig ora 
Legationens Kontortid. 

Jeg m0der op til fastsat Tid. Nu ser jeg 
den unge Herre igen. Det er Kaptejn Berling, 
han er Militasrattache her; hans Navn blev 
senere ofte nasvnt i Aviserne under hans Sag 
med Oberst Bjornstjarna. 

Da jeg ikke itide havde tasnkt paa at faa 
Passet i Orden fik Legationen meget Bryderi 
for min Skyld. Men Baron Falkenberg var 
mig en god Mand. Han skrev mig ud et 
stort Pas med Krone og Hermelinskaabe paa 



(\ 



og k0rte siden omkring til de asiatiske Lega- 
tioner og fik de vidunderligste Kroger og Teg ft 
og Stempler paafort dette Papir. Uden Baronens 
Hjelp vilde vi ialfald ikke ha kommet afsted 
den Dag, og ]eg er ham meget taknemmelfe 
tor hans Hjaslpsomhed. 

Hyor Verden er lidenl jeg tracer pludselig 
en Bekendt i St. Petersborgs Gader. 

Om Aftenen er vi i god Tid paa Nicolai 



ser jeg nu for forste 



Jsrnbanestation. Her 

Gang de braendende Lamper foran Helgen- 
billederne. Naar Dorene i Baggrunden gaar 
op larmer Lokomotiverne og de rullende Hjul 
derude; men midt i denne Larm bnender de 
evige Lamper Dag og Nat, Dag og Nat foran 
Helgenbillederne. De er som smaa Altere, der 
er to Trin op til dem fra Gulvet og de lyser 
i al Stilhed. 

Og Russerne korser sig foran dem naar de 
kommer og gaar. De korser sig og nejer og 
bukker og korser sig igen; de g r alt dette 
med Fasrdighed og under megen Hast. Jeg 
horer at Russerne aldrig begir sig ud paa en 
Rejse for denne Ceremoni er foretat; JVfodre 
skyver sine Born frem til Helgenen og gamle 
dekorerede Offkerer tar Luen af og beder med 



m)^iswmsa/s^sL!^s^sss^iiT- 



mange Buk og Korsinger om Lykke paa sin 

Rejse. 

Men udenfor larmer Lokomotiverne og Hju- 
lene, det br0lende Amerika. 

Og der kommer Nationalgardister ind; de 
bar hvid Lue med r0dt Baand om. National- 
gardisterne er Adelsmaend fra alle Kanter af 
Rusland, Folk sora under sit Ophold i St. 
Petersborg har fire Hester paa Stalden og en 
Mamgde Lakejer i sit Hus. De aftjener sin 
Vsernepligt paa denne Maade og undgaar der- 
ved at blande sig med gemene Officerer. En 
ung Nationalgardist kommer ind, han har tre 
ens klasdte Lakejer til at baere sit Toj ned til 
Stationen. Den ene af Lakejerne er ;eldet i 
sin Tjeneste og plager den unge Herre med 
sin store Omhu og kalder ham med Kaele- 
navne. Og Herren svarer ham liver Gang og 
smiler overbaerende til den Gamle, han sparer 
ham ogsaa for alt Bryderi og sender de to 
andre afsted i alle Retninger. Han tar blot en 
af sine Lakejer med sig paa Rejsen. 

Vi tagger Mterke til en ung Skonhed med 
en Msngde Brillantringe paa venstre Haand. 
Hun har tre og hie Ringe paa liver Finger, 
det ser underligt ud, Ringene darker hele 
Leddet. Hun er aabenbart en fornem Person, 



cm 



2 3 



9 10 11 12 



5 

hun tar kasrlig Afsked med to asldre Damer 
hvis Ekvipage holder udenfor. Vort Tog skal 
gaa; Damen tiltrasder Rejsen ledsaget af to 
Tjenere. 

Saa kom vi lykkelig og vel fra Stationen i 
St. Petersborg. Min Kone glemte ikke noget 
andet efter sig end sin Kaabe. 

Vort Folge paa Rejsen er det bedste og 
elskvasrdigste i Verden, en finsk Ingenior, der 
er ansat ved Nobels Forretning i Baku og har 
vaeret i Rusland i mange Aar, og bans Hustru, 
en Dame fra Baku hvis Morsmaal er Russisk. 
Deres lille Datter er ogsaa med. 

Hver Kupe i Toget er Sovekupe. Vi er en 
hel IVfangde Passagerer, mit Folge spredes 
rundt omkring i Toget og seJv stikkes jeg 
ind i en trang Kupe hvor der er tre Herrer 
for, blandt dem en Tysker der er godt 
drukken. 

Der er Gennemgang i Toget, men Gangen 
er saa smal at det er med N0d at to kan 
passere hinanden. 
Nu stasvner vi ind i det store Rusland. 






m 









ifc?JiirESSs&: 



^3reSfibp.*i' 



**iv65%.j 





H 

r 






Jeg vaagner desvasrre om Natten og den 
drukne Mands Snorken hindrer mig fra at 
sovne igen. Jeg rejser mig op og hoster hen- 
imod ham, han vender sig dorsk omkring 
uden at vaagne og snorker videre. Jeg staar 
op og jeg kommer unodigt nasr den sovende 
Mand forat vnskke ham; hans Snorken holder 
pludselig op, og jeg gaar tilsengs igen. Saa' 
begynder han at snorke paany. 

Jeg ligger vaagen i uendelig lang Tid, jeg 
ved ikke hvor laenge, for jeg kan ikke uden 
meget Besvaer faa fat paa mit Ur under Hoved- 
puden. Saa sovner jeg. 

Og vaagner. Toget staar. Det er ikke 
linger m0rkt ude; Varmen i Kupeen trykkcr 
mig og jeg slaar Vinduet nogle Tommer ned. 
Da horer jeg en vidunderlig Lyd udenfor. Der 
glider med en Gang en blod Lykkefolelse gen- 
nem mig ved denne Lyd, jeg kinder mig paa 
og farer ud. Det er Starrer som pluddrer 
herude. Jeg forstaar ikke at her er Starrer 
paa denne Aarstid; er de komne hid og ikke 
kenger paa Tilbagevejen? 

Det duskregner, men Vejret er varmt og 
bebageligt. Toget gaar atter, Folk vaagner og 
staar op i Bondehusene som vi passerer, jeg 
ser Masnd staa i Skjorteaermerne paa Dorhellen 



cm 12 3 



I 



9 10 11 12 13 



ligesom hjemme. Klokken syv gaar jeg ind 
paa en Station og faar Kaffe; kjoleklasdte 
Tjenere med hvidt Slips og i hvide Bomulds- 
hansker serverer. Jeg bar lasrt at sp0rge: 
Hvormeget?, men jeg skonner ikke Svaret 
godt, jeg lader dog som ingenting og leverer 
en Mynt som maa veksles. Naar jeg faar til- 
bage teller jeg grundig efter om jeg har faat 
nok, sk0nt jeg naesten ikke begriber et Muk af 
Pengene, jeg laegger da tyve Kopek tilbage 
paa Brasttet som Drikkepenge, som jeg ser 
andre g0re, og stiger atter ind i Toget. Jo, 
taenker jeg ved mig selv, du er dog en ren 
Brand til at rejse i Rusland. Traf jeg nogen 
hjemmefra nu og de vilde drikke Kaffe, saa 
skulde jeg tilbyde at vise dem hvorledes de 
skulde gaa frem i den Sag, og jeg skulde 
here dem at sp0rge Hvormeget? og i det hele 
taget vasre dem behjaelpelig. 

Brede Kristensen var slig en Kar til mig i 
Paris. Han skulde laere mig Fransk. Og naar 
du har lasrt Fransk, sa han, saa er det nogen- 
lunde let at lasre Italiensk og Spansk, sa han. 
Det er allerede tre bra Sprog, tsenkte jeg. Og 
derfra og til Portugisisk er der heller ingen 
Uoverkommelighed, sa han videre, kortsagt 



han stilled 



endog i Udsigt lidt Baskisk 






<>:"^r-i 



~-.rr '■*. ?.''. 



n = 
3 iE 




)?£*li^&S2ii&*iS£&t 


^^si^^z;smi>mm^s^^^^^^^^^^^^^^^^^ 


L ■ • 


H > — = 
PO — = 








to — = 






8 




.h*. 






forat hidse mig. Men jeg lasrte aldrig Fransk 














og saa faldt de 0vrige Sprog bort af sig selv. 




tn^^ 


m '• 




Og sk0nt Brede Kristensen kanske ikke sled 
Halvdelen saa tungt som jeg saa er han nu 




CT-, — = 


H> _ 




Professor i iEgyptologi i Leyden. Men i Rus- 
land vilde han vist staa aldeles hJ£elpel0s, der 




-J — = 






maatte jeg til. 

Mit Rejsef0lge er endnu ikke staat op. Vi 
farer over flade Marker, gennemskasrer Kser, 




CO — EE 


^»f'!i*i 




Rugfelter. Her er L0vskog iblandt udover 
Sletterne, Birk og Older ligesom hjemme, og 




ID — = 


*U 




her er Smaafugl i Trseerne. I et Grnstag 
arbejder Mamd og Kvinder med Hakke og 




I— 1 = 
o = 


1 '» 




Spade. Det er Slaver, tasnker jeg, jeg ser 
ikke at de basrer sig anderledes ad end Ger- 




I— 1 = 

1 — 1 = 






manner. De er klaedt som vi er og er lige 






Bts-.' 


flittige, de ser blot efter Toget med blaa 0jne, 




I— 1 = 


K'A 




saa arbejder de videre. Vi passerer et Tegl- 




[V) zz 






vasrk, Stenen lasgges ud paa Jorden til Sol- 




I— 1 = 


^K^v 




t0rring. Arbejderne strasver lige ufortr0dent 




co = 


^B' 




her ogsaa, og jeg ser ingen Opsynsmand med 




1 — 1 == 


^v *, 




Knut i Haanden. 




J^ = 


^K& 




Hele Landet ligger vidt og aabent. Til- 
venstre er en Skog, en Sti skasrer ind i Skogen 




1 — 1 

Cn = 


B^IL 




og her gaar en Mand. Der er noget saa hjem- 
ligt ved dette Billede, jeg har va^ret hjemme- 




H > = 
en = 

I— 1 = 
-J = 

I— 1 = 

CO — 

H > = 
ID = 


1 

I' 




fra saa laenge og ser det nu med Ghede. Stien 






cm _ 


2 3 


L 


\ 5 6 7 8 9 10 11 12 1 


3 



er halvt igengroet og Manden som gaar der 
baerer en Saek paa Ryggen. Hvor skal han 
hen saa tidligt paa Morgenen? taenker jeg; han 
bar vel noget at foreta sig paa den anden Side 
af Skogen. Han pusler saa smaat og jasvnt 
fremad, saa ser jeg ham ikke mere. 

Der blir igen en vid Slette, her graesser en 
Buskap. Hyrden st0tter sig mod sin lange 
Stav og ser e titer os, han er klaedt i Faare- 
skinds Pels skont det duskregner. Det er en 
gammel Mand, jeg ser ham lige i Ansigtet og 
jeg vifter til ham fra Platformen, men han 
svarer ikke. Han er kanske lige saa lykkelig 
som vi andre, han trasnger lidt Mad, nogle 
Klaeder og et Helgenbillede; men den lille 
Stemmeret i Landsbyen er ham maaske ikke 
det kasreste i Verden. Gad vide om han senere 
husker den Rejsende som engang vifted til ham 
fra Toget, som jeg sidder her og husker ham nu. 

Efter femten Timers Rejse fra St. Petersborg 
staar endelig mit Rejsef0lge op. Vi er i Moskva. 



i-v- '*••?•; 






jm^sm&m 






ii 



J. 



leg har saavidt vaeret i fire af de fern 
Verdensdele. Jeg har naturligvis ikke vseret 
meget omkring i dem og i Australien har jeg 
slet ikke vasret, men jeg har dog staat med 
min Fod noksaa vidt omkring i Verden og set 
lidt; men Magen til Moskvas Kreml har jeg 
aldrig set. Jeg har set skonne Byer, og jeg 
synes at Prag og Buda-Pest er skonne; men 
Moskva den er aeventyrlig. Forresten h0rte 
jeg Russerne selv kalde Byen Maskvaa. Hvad 
enten det nu er ret eller ej. 

Ved Spaskiporten vender Kusken sig om- 
kring paa Sasdet, tar Flatten af og betyder os 
at g0re det samme. Tsar Alexis paab0d denne 
Ceremoni. Vi blotter vore Hoveder, vi ser 
ogsaa alle andre Korende og Gaaende passere 
Porten barhodet; Kusken korer til — og vi er 
i Kreml. 






II 



Der er halvfemte Hundrede Kirker og Kapel- 
ler i Moskva og naar Klokkerne ringer fra 
alle Taarne skaelver Luften over Millionstaden. 
Fra Hojden paa Kreml ser man udover et 
Hav af Herlighed. Jeg havde ikke taenkt mig 
en slig By paa Jorden : gr0nne, r0de og gyldne 
Kupler og Spir i alle Retninger. Dette Guld 
og denne Blaanen fordunkler alt jeg bar dromt. 
Vi staar ved Alexandermonumentet og holder 
os fast i Raekvasrket og ser udover, og her er 
ikke Tid og Stund til at sige nogen Ting, 
men vore 0jne dugges. 

Ved vor hojre Side, foran Arsenalet, ligger 
Tsar-pusjka, »Kanonernes Konge«. Den minder 
mig om den runde Krop paa et Lokomotiv, 
den er blot saa utrolig stor. Mundingen er 
akkurat en Meter vid tvasrsover og dens Kugler 
vejer to Tusind Kilo. Jeg har lasst om at den 
har vajret brugt, men jeg kender ikke dens 
rette Historic; den bserer Aarstallet 1586. Mo- 
skovitten har ofte kriget og ofte forsvaret sin 
hellige Stad. Ved en uhyre Klokke som ligger 
paa Jorden et andet Sted findes Hundreder 
erobrede Kanoner. Klokken, Tsar-kolokol, er 
otte Meter i Hojden og kan rumme tyve 
Mand. 



'&&&M, w&mm*?ms»,n^?m. 



mi^m$mjMmm?k& 



12 









I Kreml staar Uspenski Katedral oppe paa 
H0j'den. Kirken er ikke videre stor, men det 
er den mest sedelstenbeslagne Kirke i Verden. 
Her krones Tsarerne. Guld, Solv, Juveler 
overalt, Ornamenter, Mosaiker fra Gulvet til 
det 0verste af Hvadvet, Hundreder af Helgen- 
billeder, Patriarkbilleder, Kristusfigurer, m0rke 
Malerier. Der er et Sted i Kirken hvor der 
endnu er en liden bar Plet: der hvor hver ny 
Tsar saetter ind en voldsom iEdelsten til Kir- 
kens Eje. Der var en liden bar Plet som 
venter paa nye Tsarers Stene. Og her stod de 
nu paaVasggen Brillanten, Smaragden, Safiren, 
Rubinen. 

Der er ogsaa nogle Snurrepiberier som fore- 
vises af en kirkelig Embedsmand. Mens andseg- 
tige Moskovitter staar foran de forskellige Altere 
og hellige Billeder og forretter sin Bon for- 
klarer Embedsmanden med ikke altfor daempet 
Stemme at dette er en Flig af Kristi Kjortel, 
dette rare under Glaslaaget en Nagle af hans 
Kors, dette i Skrinet med Laas for en Lap af 
Jomfru Marias Kjole. Vi sksenker med Glsede 
lidt baade til Embedsmanden og til Betlerne 
ved Doren og gaar ud aldeles fortumlede af 
/Eventyret. 



Jeg har ingen F0lelse af at jeg overdriver. 
Der er kanske kommet Fejl ind i min Erindring 
fra Kirken, for jeg kunde ikke notere paa 
Stedet naar jeg var der og jeg blev raadvild 
og 0jned ingen Gang nogen Udvej i disse 
uh0rte Kostbarheder; men jeg er sikker paa at 
der endda er meget, meget mere som jeg 
ikke har nsvnt og som jeg ikke engang saa 
Der gl ded allevegne fra Krogene og Lyset 
var paa sine Steder dunkelt, saa mangen Detalj 
gik tabt for mig. Men Kirken er et eneste 
stort Smykke. Voldsomheden i Udsmykningen 
var dog ikke altid tiltalende, specielt husker 
jeg at Tsarernes svasre, hensynsfose Stene 
borte paa Vajggen forekom mig dumme og 
smagl0se. Da jeg senere saa Persere med en 
eneste Juvel paa Luen forekom dette mig at 
vasre vakkrere. 

Og vi saa Pusjkinmonumentet, besogte flere 
Kirker, et Par Paladser, Skatkammeret, Museer, 
Galleri Tretjakov. Og vi besteg Ivan Veliki 
Taarnet halvfemte Hundrede frappetrin til- 
vejrs og saa Moskva. Det er her man faar et 
Overblik over Moskvas Storhed og Mage- 
foshed. 

Men hvor dog Verden er liden. Jeg be- 






» 














TJ*.>--^'.;£"j: 


*sl- 


\ 5 


6 7 


> Y?/^j^^^;^y.>^ r v^;£i^:»^tri^A 


cm '. 


2 3 


L 


8 9 10 11 12 13 



-M£&£KflMM>N 



licsllis&issia 



14 



^^•Str,- 





I' 

ffl. 

m 
Br*' 

1 



finder mig midt i Rusland og trasffer en Dag 
Kaptejn Tawaststjiirna igen paa Gaden .... 

Afrejsens Stund er bestemt. Det nytter ikke 
at tigge sig til en ny Dag nu mere; men her 
er saa meget igen at se. Selv Moltke forvir- 
redes lidt i denne By, han skriver at Moskva 
er en By »som man kan forestille sig i Tanken, 
men som man aldrig faar se i Virkeligheden«. 
Og da havde han netop staat i Ivan Veliki 
Taarnet og set paa den .... 

Jeg staar i Porten til vort Hotel og ser paa 
at en Knap i min gronne Troje er 10s. Det 
er den vigtigste Knap, tasnker jeg og pr0ver at 
trsekke den tilrette, men g0r den bare vasrre. 
Nu havde jeg rigtignok et Systel med; men i 
hvilken af Kufferterne er det? Det er Sp0rgs- 
maalet. Kortsagt jeg gaar ud i den Stad 
Moskva forat finde en Skrasdder. 

Jeg gaar og jeg gaar. Jeg ved ikke hvad 
Skrasdder hedder paa Russisk, men paa Finsk 
hedte det Riiatiili, saa i Finland klarte jeg mig 
godt i et helt Aar, men her ved jeg det ikke. 
Jeg gaar et Kvarters Tid gennem Gaderne og 
ser indad Vinduerne efter nogen som sidder 
og syr; men jeg har intet Held med mig. 

Der staar en aeldre Kone i en Port. Jeg vil 
gaa forbi Konen og intet ha med hende at 






m 



15 

skaffe, men hun siger noget til mig og nejer 
og peger paa min dinglende Knap. Jeg nikker: 
Jet er netop Sagen at Knappen er 10s og at 
jeg er paa Jagt efter en Skraedder. Og jeg 
g0r Mine til hende om Skraedderen. Da nejer 
Konen igen og begynder at gaa foran mig og 
pege. Vi gaar i flere Minutter og Konen 
stanser ved en Port. Her viser hun h0Jt til- 
vejrs opad Huset og vil forlade mig, hun nejer 
aldeles tilfreds med det hele. Jeg faar op en 
Solvmynt og viser Konen den og vil ha hende 
opad Trappen. Dette forstaar hun ikke — 
eller kanske hun misforstaar det: hun vil ikke. 
Jeg ^ beslutter mig til at gaa foran selv og 
muligens lokke hende med mig, jeg forstaar 
at det er mig en Umulighed at finde Skrad- 
deren i dette store Hus uden hendes Hjselp. 
Jeg viser hende Skillingen og vinker paa hende 
og stiger opad Trappen. Da ler hun med en 
masrkelig Latter og gaar med mig alligevel, 
skont det sker hovedrystende. Det eamle 
Skind! 

Ved den f0rste D0r stanser jeg og peger 
paa Knappen i min Tr0je og peger paa D0ren 
og ser sporgende paa hende. Da faar hun den 
lyse Ide at jeg virkelig S 0ger Skraadderen, 
hendes Latter stanser, men hun er tilfreds med 






aaRLS*;. 



llll|llll|llll|llll|llll|llll 

2 3 



5 6 7 8 9 10 11 12 13 



x6 



denne Vending af Sagen ogsaa, og nn tar hun 
Ledelsen og iler foran opad Trappen. Hun 
flyver lige tiltops og banker paa en Dor der 
har nogle forunderlige Bogstaver paa en Pap- 
plade. En Mand lukker op. Konen afleverer 
mig leende og med en lang Tale; under dette 
staar Manden indenfor Doren og Konen og 
jeg udenfor. Da Manden endelig forstaar at 
det er mit Alvor og faste Forsast at faa en 
Knap syet fast fordi jeg ikke lean komme til 
mit eget Systel, slaar han Doren helt op. Jeg 
betaler Konen, hun ser paa Pengen og nejer 
og kalder mig General og Knjassj, Fyrste. 
Hun nejer endnu engang og gaar nedad 
Trappen. 

Skrasdderens Rum er mobleret med et Bord, 
et Par Stole, en Sofa og et Helgenbillede, der 
er ogsaa nogle religiose Skilderier paa Vaeggene. 
Paa Gulvet leger to Born. Skrasdderkonen var 
nok borte, der var bare Far og Born hjemme. 
Jeg stryger Bornene paa Haaret og de ser paa 
mig med morke, dunkle 0jne. Mens Skraed- 
deren syr Knappen i blir Bornene og jeg 
Venner, de taler med mig og viser mig en 
istykkerslaat Kop som de leger med. feg 
slaar Haenderne sammen og synes at Koppen 
er pen. De bringer mig flere Sager som de 



17 



finder frem og tilslut begynder vi at bygge et 
Hus paa Gulvet. 

Da Knappen var syet i spurgte jeg: Hvor- 
meget? 

Skrcedderen svarte noget som jeg ikke for- 
stod. 

Der er en Ting med de Skneddere jeg for 
bar kendt at sp0r man dem hvormeget de 
skal ha naar de har syet i en Knap, saa svarer 
de: Det er ikke noget at ha noget for. Eller: 
Det faar De passe selv. Dette er et Kneb. 
Skal jeg passe det selv saa blir det mig en 
dyr Knap. Man skal jo efter fattig /Evne 
vaere Greve og gi meget. Skraedderen kunde 
jo asrligt og redeligt forlange fern og tyve 
0re og faa det; skal jeg passe det selv blir 
det femti. Nu stod endog denne russiske 
Skradder og kendte Knebet og sa noget som 
ligned dette at jeg kunde passe det selv. Hvor- 
■dan kunde jeg kende Priserne paa de forskel- 
lige Ting i Rusland? Det betasnkte han ikke. 

Jeg pegte paa mig selv og sa: Inastranets, 
Udkending. 

Han smilte og nikked og svarte. 

Jeg gentog det. 

Han svarte endda mere; men Ordet Kopek 
nxvnte han ikke. 



fi^i:**.: 



•iVte* 



mtt' 'v&i^^p 



w 



Saa maatte jeg vaere Greve igen. Man kan 
mangen Gang pr0ve at rejse som en ringe 
borgerlig Mand og det nytter ikke. 

Nede paa Gaden bestemte jeg mig til at ta 
Sporvognen tilbage til Hotellet. Da jeg har 
k0rt en Stund kommer Konduktoren og siger 
noget til mig. Han sp0r formodentlig hvor 
langt jeg skal, tsenkte jeg, og jeg opgav Navnet 
paa mit Hotel. Da ser hele Sporvognen paa 
mig og begynder at gi sit Besyv med, og 
Konduktoren peger bagud, langt bagud, at jeg 
korer den stik modsatte Vej, Hotellet er der. 
Saa maa jeg hoppe af. 

Jeg logger Afcke til mens jeg vandrer nedad 
Gaden at en hel Del Mennesker gaar ind i et 
Hus og opad Trappen til anden Etage. Der 
kunde kanske va;re noget at se, og jeg gik 
efter. En Mand taler til mig i Trappen. Jeg 
smiler -og ler og tar Hatten af. Da smiler 
Manden ogsaa og gaar ved Siden af mig, han 
aabner en D0r og lar mig traede ind. 

Her er stor Forsamling, et Vasrtshus. Nu 
begynder min Mand at forevise mig, han siger 
noget til de Omkringstaaende og jeg forstaar 
at han forklarer hvorledes han fandt mig i 
Trappen. Jeg hilser til alle Mennesker og tar 
mit store Pas op. Ingen forstaar det. Jeg 



19 

peger paa mit Navn at der staar det og at jeg 
er den og den. De forstaar intet, men de 
klapper mig og finder at jeg er i Ordert. Saa 
er der en som gaar hen til Disken og for- 
langer Musik. Og straks begynder et Orke- 
strion at gaa. Dette er til ^Ere for dig ! taenker 
jeg, og jeg rejser mig og hilser i alle Ret- 
ninger. Som ved et Trylleri begynder jeg at 
bli meget glad, jeg forlanger Vin og vi blir 
rigtig mange til at drikke. Det rygtes i Salen 
at jeg er kommet til Moskva, en Mand blir 
hentet som kan Fransk; men jeg syntes det 
gik bra paa Russisk ogsaa og jeg kan desuden 
ikke stort Fransk, saa Manden er mig uvel- 
kommen. Men vi skajnker ham ogsaa og Lat- 
ham sastte sig ved Siden af os. 

Her er et broget Liv og mange underlige 
Dragter, fine og simple om hinanden. Der 
staar en asldre Kvinde og en .ung Pige inden- 
for Disken. En Herre passer sit Snit og siger 
noget til den unge Pige og det slaar mig at 
det er f0rste Gang der blir sagt noget til 
hende af den Sort. Hun staar et 0jeblik og 
ikke forstaar det, saa blir hun red. Den som 
endnu kunde redme som f0rste Gang! Der er 
intet i Livet som den forste Gang. Senere 
radmer man bare af Skam 



•mr-.: vt&qt ■-&)** #e..y 



-m&nS?*xrf<?mgg' 



' * '■ •'« -V^ £$> 



20 



Da jeg gik iled to Opvartere nedad Trappen 
og holdt Gaded0ren aaben for mig og kaldte 
mig Excellence. 

Jeg driver igen i Gaderne, men jeg ved 
ikke hvor jeg er og jeg ved ikke Retningen 
hjem. Det er en magel0s Folelse, jeg er paa 
Vildstraa; ingen ved hvor det smager som 
ikke har erfaret det. Jeg har paa egen Haand 
benyttet min lovlige Ret til at gaa mig bort. 
Jeg kommer til en Restaurant og jeg beslutter 
mig til at gaa ind der og spise noget, for 
ogsaa i denne Henseende at g0re akkurat som 
jeg vil. Men da her ser stort ud og da der 
desuden kommer en lyshaaret Opvarter i Kjole 
imod mig synes jeg bedre om et andet Sted 
som jeg just har gaat forbi, og jeg gaar tilbage 
igen til dette f0rste Sted. Her saetter jeg mig. 

Det er en stor Restaurant dette ogsaa, men 
den ser ikke europasisk ud, Gassterne er under- 
ligere klaedt og de to Tjenere er i Tr0Je. I 
Baggrunden fortaber Salen sig i en Have med 
Tra;er. 

Jeg er tilfreds og fri. Det er som jeg er 
kommet i Skjul og at det ikke haster med at 
vasre hjemme paa laenge. Jeg har lasrt at sige 
Sjtsji. Der er ikke mange som lasrer det, men 
jeg har laert det. Og jeg kan skrive det uden 



21 



tysk ch. Sjtsji er K0dsuppe. Men det er ikke 
en almindelig K0dsuppe som ikke gaar an, 
men en herlig russisk Ret fold af K0dsorter 
og JEg og Fl0de og Gr0nt. Nu forlanger jeg 
Sjtsji og faar den. Men Tjeneren vil bj«lpe 
mig end ydermere og bringer ogsaa forskellige 
andre Sager. Til dette forlanger jeg af mig 
selv Kaviar, enten det ei: rigtigt eller ej. Je« 
forlanger ogsaa Piva, 01. 

En langhaaret Praest staar pludselig midt i 
den aabne Dor og korser og velsigner os, og 
da dette er gjort gaar han videre nedad Gaden. 
Jeg blir lykkelig over at jeg har fundet dette 
Sted; der sidder nogle gode, gamle Folk et 
Stykke borte og smaaprater og spiser, og de 
er ikke meget stygge og hasrjede i Ansigtet . 
som gamle Folk i Regelen er, men tvsertimod 
aabne og stasrke i Ansigtet, og de har alt deres 
tykke Haar. Slaver! tasnker jeg og ser paa 
dem, Fremtidens Folk, Verdens Sejrberrer efter 
Germannerne! I et sligt Folk kan en Litteratur 
som den russiske vaelde op, grasnselost, himmel- 
stormende, i otte tykke varme V;dd fra deres 
otte Digtergiganter. Vi andre bar nok med i 
lang Tid at prove at faa 0je paa dem og at 
naerme os dem. Men Teaterbevasrtningen lar 
de heist andre Digtere besorge. 



22 



Folk gaar og kommer. Et Selskab af Tyskere 
stiger ind og slaar sig ned i Nasrheden af mit 
Bord og bierprater og verdamter og famoser 
med h0] Stemme. Jeg forstaar af Maden og 
Drikken som bringes dem at de agter at sidde 
lasnge og jeg g0r da Tegn til Tjeneren om at 
flytte min Opdaekning ind i Baggrunden af 
Salen, henimod Haven og Traserne; men ban 
forstaar det ikke. Da er det at en af Tyskerne 
meget elskvasrdig spor hvad jeg 0nsker, og jeg 
er n0dt til at benytte mig af ham. Jeg blir 
flyttet, men jeg glemmer at takke Tyskeren, 
og jeg maa gaa tilbage igen gennem hele 
Salen og g0re det. 

Tjeneren bringer mig K0d. Det er mig 
noksaa umuligt at spise mere efter den maeg- 
tige Sjtsji, men Tjeneren g0r ialfald ret, han 
gaar ud fra at en Mand skal kunne spise meget, 
men derpaa ogsaa holde ud en lang Stund; 
det er sunde Folks Opfatning af den Sag. 
Jeg vil roge og drikke Kaffe, og jeg faar 
baade Cigaretter og Kaffe uden at g0re Miner 
mere end en Gang. 

Ved et af Bordene sidder et Selskab som 
ser ud til at vasre en Familje af Far, Mor, to 
S0nner og en Datter. Den unge Pige har et 
dunkelt m0rkt Blik, det er tungt og dybt, en 






2 3 



Verden. Hendes Hinder er store og hinge. 
Jcg sidder og ser paa hende og leder efter et 
Ord som kunde omfatte hele hendes Udseende 
og Vtesen : det er 0mhed. Naar hun sidder 
stille og naar hun tener sig til Siden og naar 
hun ser paa nogen er hun 0m i alt. Hun 
har et Blik saa godt og inderligt som en ung 
Hoppe der har Fol. Jeg har test om at 
Slaverne skal ha udstaaende Kindben, det har 
disse ogsaa, og de store Kindben gjorde dem 
som Hester i Ansigtet; men de var interes- 
sante at se paa. Saa betaler Familjens Over- 
hoved og Selskabet gaar. 

Jeg sidder tilbage der med det fulde Bord, 
og Tjeneren tar ingenting bort. Det er godt 
ogsaa saaledes, skulde jeg nemlig ville nyde 
en Bid K0d tilsidst blir det mig ingenlunde 
forment. Jeg begynder virkelig ogsaa at se 
paa Maden; hvem har befalet at Kaffe og 
Tobak ikke er godt midt i Maaltidet? Kort- 
sagt her er det jeg som kan fatte en hvilken- 
somhelst Beslutning. Jeg spiser udmasrket af 
Kodet. 

Jeg sidder og er hjemme her, det vil sige 
borte, altsaa i mit Ms. Det er den behage- 
"igste Restaurant jeg har siddet i. Og bedst 



som det er rejser je 



mig og gaar hen til 









stsssa&iw 



iii|in 

cm 



lll|lllllllll|lllllllll|lll 
2 3 -J 



III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



n = 

3 .= 




Syl'13iftfc^%58f * jfflf^lWJKgAj 




IT 








H 


M — = 


B| 




to — = 


Hi 24 




1 1*** 


ftjg- Helgenbilledet og bojer mig og korser mig jeg 

MM ogsaa som jeg har set andre g0re. Hverken 










MM Tjeneren eller nogen af Gaesterne tar Notis 

deraf, og jeg har ingen F0lelse af Forlegenhed 




Cn^^ 






MM naar jeg gaar tilbage igen til min Plads. 




en — = 


HP GL-cden over at v;rre i dette store Land som 
H| jeg har lasst saa meget om blir min eneste 




-J — = 


Ega Folelse, den gir sig Udslag i en indre Ustyr- 
W% lighed som jeg i 0jeblikket ikke bryder mig 




CO — = 


ft^j om at t0 )' le - Saaledes begynder jeg at nynne 
Kji uden at det sker forat fornasrme nogen, men 
Kp forat gkvde mig selv. Jeg sidder og ser paa 




ID — = 


Wm at Sm0rret paa Bordet er haandteret med 
Bffj Fingrene, der er et Par gode Aftryk paa det. 
■|| Hvad gor det? tinker jeg, inde i Kaukasien 








1 — 1 

o = 






Wt£j, klir det nok vasrre endda, Smor er en omtaalig 




I— 1 = 
I— 1 = 


■|| Vare. Jeg passer mit Suit og dytter flere 
ft|| Gange til Smorret med en Gaffel og gor det 




I— 1 = 


■fejj ukendeligt. Saa griber jeg mig i at dette er 




mm psykologisk urigtigt af mig, og jeg gir ikke 




I— 1 = 


ftp efter for flere Indskydelser. 




co = 


WSi Jeg kunde ha vedblevet at sidde i Restau- 




H > = 


ranten meget laenger, men Tyskeren kommer 




J^ = 


ftfc og driver mig bort. Han skal til et Aflukke i 




I— 1 = 
Cn = 


Haven og paa Vejen did tiltaler han mig, til- 




Ill b y der -it hjaelpe mig mere hvis jeg trasnger 




H > = 
en = 


det. Han er overordentlig elskva;rdig og jeg 




I— 1 = 
-J = 


r- 




I— 1 = 






CO — 






I— 1 = 






ID = 


LlX^jyi^^J^^^^^^^^^^^^U^^i^yjgiUJHuyuH^w^^^^^^^.^^^^^^^^^ Bj^k 




cm _ 


2 3 i 


1 5 6 7 8 9 10 11 12 1 


3 






25 

skylder denne Maud storTak; men han bryder 
mig saa ned og jaevner mig raed Jorden. Saa- 
snart han er borte betaler jeg og siger et Ord 
som jeg har lasrt allerede i Finland: Isvostsjik. 
Og Tjeneren skaffer Excellencen en Droske. 

Til Kusken sa jeg: Vaksal. Men der er fern 
Jiernbanestationer i Moskva og Knsken sp0r: 
hvilken? Jeg lader som jeg taenker over. Da 
dette tar Tid begynder Kusken at gaette, og da 
han kommer til Rjaesaner Vaksal slaar jeg til 
og siger at den er det. Og Kusken korer mig 
did og korser sig ved hver Kirke som vi 
passerer og ved hver Port som har et Helgen- 
billede. 

Jeg havde en vag Forestilling om at det 
virkelig var Rjassaner Station jeg skulde til, 
og det viste sig ogsaa at vasre rigtigt. Da jeg 
var kommet did fandt jeg uden Moje hjem til 
Hotellet. 






m 



JW«Kwewi e *^xT^^^*^-^^^ ..,,.^--.«-^5; 



iii|iii 
cm 



iii|iiiiiiiii|iiimiii|iii 
2 3 -J 



III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



Ill 



D< 



'et blev forsent den Dag at rejse og vi 
rejste den naeste Dag. Gid jeg endnu engang 
kunde se Moskva! 

Paa Stationen traf vi til vor Forundring atter 
sammen med Damen med de mange Brillant- 
ringe paa Fingrene. Hun skulde med samme 
Tog. Dette underlige Trasf skulde faa et Slags 
Forklaring langt inde i de donske Kosakkers 
Land. Den unge Nationalgardist er ogsaa med, 
han har slaat sig sammen med Damen, de 
taler sammen og ser paa hinanden med hen- 
rykte 0jne. Han har St. Georgskorset paa 
Brystet. Jeg logger Masrke til at hans Cigaret- 
etui der er af Guld har Vaaben og Krone. 
Jeg kan ikke forstaa at disse to Mennesker er 
blevne uadskillelige, de har endog sin egen 
lille Kupe sammen som ingen Fremmed be- 
traeder. De maatte vel vtere Mand og Kone, 



27 

Nygifte, som liar ligget over i Moskva for 
Lysts Skyld. Men paa Jasrnbanestationen i 
St. Petersborg syntes de ikke at kende hin- 
anden. Og deres Tjenere kom ikke i samme 
F0lge til Stationen. 

Vi passerer Moskvas Sommervillaby. Husene 
er utallige, moderne schveitziske, kedelige. Men 
efter tre Timers Fart fra Moskva er vi ude 
paa de endefose Rug- og Hvedefelter, Ruslands 
sorte Jord. 

H0stpl0jningen er begyndt. Her pfojes i 
Gaasegang, to og tre Heste gaar efter hinanden 
med hver sin lille Trteplog, bagefter kommer 
en Hest med Harv. Jeg husker hvorledes vi 
pfojed i Amerika paa de uendelige Prserier i 
Red River Dalen, med ti Ploge, i Dage og 
Uger. Og vi sad paa Plogen som i en Stol, 
der var Hjul under den, og vi sad og sang og 
k0rte. 

Der bevaager sig Mennesker hist og her paa 
Sletten, de arbejder med Jorden, Kvinder og 
M«nd; Kvinderne har r0de Bluser, men 
Masndene er i hvide og graa Vadmels Skjorte- 
xermer, enkelte har Faareskindspels. Hele Vejen 
er der Landsbyer med straataskte Hytter. 

Gennem vort Rejsefolge Ingeniorens rygtes 
det linger ind i Kupeen at vi er to Mennesker 



iB^JJMUffllBtfllWfffrgg ' 



iii|iiiiiiiii|iiimiii|iii 

2 3 -J 



III llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll llllllll mill 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



%%mm&te 



?$*&&■&**&!.. imm' 



!'"'*? 








In 

H , 
El 

n 



28 



som skal over Kaukasus og ikke kan tale, — 
Ingeniorens skal nemlig ta Ruten over Derbent 
og med Dampskib over det Kaspiske Hav til 
Baku, mens vi skal over Bjasrgene og Tiflis. 
En Officer staar i Naerheden da Kondukt0ren 
maerker vore Billetter og horer at vi skal til 
Vladikaukas, han gaar bort og bringer med sig 
tilbage en anden Officer som taler til mig og 
fortaeller at han gasrne vil vasre os behja^lpelig 
over Bjaergene. Han skal samme Vej, siger 
han, kun vil han f0rst g0re en Afstikker ud 
til Pjatjgorsk, en By med Svovlkilder og Bad 
og High life. Han blir borte en Uge, i hvilken 
Tid vi blot betwver at vente paa ham i Vladi- 
kaukas. Jeg takker Officeren. Han er en tyk, 
lidt asldre Mand, men med underlig lapsede 
Manerer; han taler mange Sprog l]0Jt og dri- 
stigt, men med Fejl. Hans Ansigt er ubehage- 
ligt, jodisk. 

Ingenioren som kan alt og ved alt i dette 
Land, foreslaar at vi bestikker Konduktoren 
med et Par Rubel forat faa vor egen Kupe vi 
ogsaa. Og vi bestak ham og blev flyttet. Senere 
kommer Ingeni0ren i Tanke om at vi maa be- 
stikke ham engang til forat faa ham til at ta - 
vore Billetter. Ellers vilde vi om Natten bli 
vaskket ved hvert Konduktorskifte. Og vi be- 






2 9 



stak ham atter engang efter Formue. Alt blev 
ordnet i en Fart. Det er et letvindt og prak- 
tisk System Bestikkelsessystemet. Man stanser 
en saadan Kondukt0r under hans hastige Em- 
bedsgang gennem Toget og lar et Ord falde 
om en egen Kupe. Dette Ord blir ikke ilde 
optat, Kondukt0ren gaar, men ban kommer 
tilbage om en Stund og har da Kupeen fasrdig. 
Han belsesser sig selv med St0rstedelen af 
Baggagen og gaar foran og vi folger i Gaase- 
gang bagefter og befinder os straks efter i en 
liden Stue som vi ejer alene. Nu er det at 
vi simpelthen logger vore Par Rubel i Kon- 
dukt0rens Haand. Vi ser paa ham allesammen 
og han ser paa os tilbage og takker os, og 
begge Parter er tilfredse. Nu er det rigtignok 
saa at man ogsaa maa affinde sig lidt med 
aver senere Kondukt0r som kommer, men 
disse kan man uden Undseelse byde en langt 
ringere Bestikkelse, bare som en Venskabs- 
skasnk. 

Natten falder paa, det blir m0rkere og 
morkere. Kupeen oplyses af to Stearinlys i 
Glaslygter, men det er et daarligt Lys og vi 
har intet andet at g0re end at lasgge os og 
sove. 

Jeg h0rer nu og da gennem S0vnen Lokomo- 



m 






iiii|iin iiii|iin iiii|iin 

2 3 -J 



inn mi|iii iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|in iiii|in iiii|in mil 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



ywam:;s*i?«vff«5,«#¥. I 



wzmnmz 



wtamm 



tivets Pibe. Det er ikke en almindelig Pibe 
som paa Lokomotiverne andre Steder i Verden, 
den lyder derimod som en Dampskibsflojte. 
Her paa Ruslands Vidder er jo ogsaa Jsern- 
banen det eneste Skib. 

Ud paa Natten vaagner jeg af Heden i 
Kupeen. Jeg pr0ver at rejse mig op og aabne 
Ventilen i Taget, men jeg raskker den ikke. 
Saa falder jeg tilbage og sovner igen. 






Blank Morgen, S0ndag, Klokken er seks. 
Vi holder udenfor Stationen i Byen Voronesj. 
Her er Alexej Vasilievitsj Kolzov fodt, her ude 
paa Markerne gik han og skrev. Han skal 
aldrig ha lasrt at skrive fejlfrit sit Sprog, men 
Digter var han og havde allerede seksten Aar 
gammel et Bind Lyrik nedtegnet. Hans Far 
som bare var Kvasghandler havde ikke Lov til 
at holde Livegne, men han havde Raad til 
det, og han baade kobte og havde i Pant Liv- 
egne. Der var nu blandt dem Dunjasja, den 
unge Pige, som Digteren Kolzov elsked og 
blev elsket af. Til hende skal han ha skrevet 
skonne Digte. Han gik og gasted Farns Kva?g 
ude paa Engene og skrev dem der, mange i 



3i 

Tal, hede og laengselsfulde. Men engang ban 
blev sendt ind i Landet paa Kvaegindkob tog 
Farn og solgte Dunjasja til en Godsejer langt 
nede ved Don. Saa kom den unge Kolzov 
hjem og fik h0re det og blev syg til D0den 
og kom sig igen og glemte aldrig sin Dunjasja 
og skrev nu bedre Digte end nogensinde for. 
Saa blev han »opdaget« af Adelsmanden Stan- 
kevitj og kom til Moskva og St. Petersborg 
og blev fordaervet og blev Drukkenbolt og gik 
i sin Grav fire og tredive Aar gammel. 
For sin Kaerligheds Skyld. 
I Voronesj staar hans Monument .... 
Nationalgardisten og Damen med Brillant- 
ringene har aabnet deres Dor for Varmen. 
Jeg ser dem inde i Kupeen, de er allerede 
oppe og fuldt ferdige, men begges Ansigter er 
sargmodige. En liden Knude paa Traaden, 
tnenker jeg. Men lidt efter tinker jeg heller 
ikke det lasnger, de hvisker til hinanden paa 
Fransk og basrer sig 0mt ad lige for vore 0jne. 
Da Officeren vil gaa ud holder Damen ham 
pludselig tilbage et 0jeblik og traskker hans 
Hode bagover og kysser ham. Og de smiler 
begge til hinanden og er bare de to i hele 
Toget. Forholdet kunde ikke vasre bedre. 
Man kunde se at de var Nygifte. 



T-' 1 



3 2 



Det viser sig at Lyset i Kupeen har dryp- 
pet Stearin nedad min Troje i hele Nat. Jeg 
opdager det nu, men forsent, jeg er betydelig 
spoleret i mit Udseende og jeg graver paa 
Stearinen baade med Kniv og Negle. Det 
skulde have trostet mig om Stearinen ogsaa 
havde 0delagt andre end mig, men Ingeni0ren 
den Ska;lm havde naturligvis ikke hsengt sin 
Troje ved den anden Glaslygte. Jeg faar fat 
paa en Mand af Togpersonalet og forsikrer 
ham i forskellige Sprog at der b0r g0res noget 
ved mig, og Manden nikker hajftigt tilbage at 
ban er enig heri. Efter dette lar jeg ham 
gaa. Jeg tror selvf0lgelig at han vil komme 
tilbage om et 0jeblik og g0re sin Gaarning 
med mig. Jeg ser ham i Aanden ha med sig 
forskellige Vajsker og varme Strygejasrn og 
Uldklude og Trajkpapir og Gloder og B0rste. 
For jeg er overmaade spraglet. 

Der staar en tsjerkessisk Officer ved Siden 
at mig og saaledes ser han ud: han har lake- 
rede Skaftest0vler udenpaa de vide Bukser og 
brun folderig Burnus med Laederbaslte. Foran 
i Basket staar en lang Dolk paa Skraa over 
Maven, Skaftet er cicelleret og forgyldt. Tvasrs 
over Brystet staar Toppene af atten runde 
Metaltingester, et Slags Fingerb0ller med Gra- 



33 



& 



natbund. Det er imiterede Patroner. Paa 
Hodet har han en Astrakans Lue. 

Armeniske J0der gaar forbi. Det er Handels- 
■maend, Rigfolk, hvem ingen jordisk N0d synes 
at trykke. De gaar i Kaftaner af sort Silke- 
atlask og har s0lv- og guldbeslaat Baslte. Et 
Par af J0derne er meget vakkre, men en ung 
Gut som de f0rer med har en Gildings Ansigt 
og laskede Krop. Det gor et ublandet mod- 
bydeligt Indtryk at se hans Rejsefaeller be- 
handle ham som en Dame. Der farer til 
Stadighed af disse handlende J0der mellem 
Rusland og Kaukasien. De f0rer med sig 
Varer fra de store Byer ind mellem Bjaergene, 
derfra tar de Bjaergfolkenes T0j'er og Taepper 
tilbage til de store Byer. 

Toget gaar. Vi gor en vasldig Bue, endnu 
efter tyve Minutter ligger den store Stad Voro- 
nesj paa Siden af os med sine Tusinder af 
Huse, Kupler og Spir. Saa passerer vi store 
Felter med Vandmeloner og Solsikker, begge 
saaet om hinanden i samme Ager. Melonerne 
ligger som store gule Snebolde paa Jorden 
mens Solsikkerne dnver ovenover dem som en 
ildgul Skog udover Vidden. Solsikken dyrkes 
i Syd- og Mellemrusland for Oljens Skyld. 
Blomsterbladene syltes og blir en Laekkerhed 

3 



:>tVSC 



34 

af h0] Rang. Men her ser man ogsaa overalt 
Folk som gaar og tygger Solsikkekasrner og 
blasser Skallene ud. Det er Folks morsomme 
og renslige Skraatobak. Kondukt0ren staar og 
mumser godmodigt mens han masrker vore 
Billetter, Kusken paa Bukken, Butiksfolk ved 
Disken mumser ligesaa og Postbudene i Byerne 
gaar fra D0r til D0r med sine Breve og tygger 
Solsikkekasrner og blasser Skallene ud. 

Ude i Synsranden ser vi en stor m0rk Flask 
lidt oppe fra Jorden. Det ser ud som en 
Ballon som staar stille derude paa Vidden og 
ikke stiger h0Jere. Vi oplyses om at det er 
et stort Tree hvis Krone vi ser. Det hedder i 
Miles Omkreds »Tra;et«. 
Vi er inde i Don. 

Utallige Halm- og H0stakker staar som Bi- 
kuber paa Sletten, hist og her staar en Vind- 
m0lle d0d og stille, Kvasghjorde grosser nsesten 
ubevasgelige. Jeg^ fors0ger nu og da at tselle 
Dyrene, at g0re et hastigt Overslag, og det 
g0r jeg paa f0lgen.de Maade: f0rst teller jeg 
nogenlunde nojagtigt femti Stykker og ser 
hvor stort Rum de indtar paa Sletten, saa 
lukker jeg det ene 0je og sigter op et lignende 
Rum som jeg laegger sammen med det forste, 
det blir et Hundrede Dyr. Fra nu af teller 






35 

jeg blot med Rum paa et Hundrede Dyr, idet 
jeg efter Skon maa lasgge til eller traskke fra 
hvor Dyrene gaar tast eller spredt. Paa denne 
Maade finder jeg ud at der er Buskaper paa 
indtil og over et Tusind Okser, K0r og Kalve. 
To eller tre Hyrder vogter B0lingen med en 
lang Stav i Haanden; de gaar i Faareskinds 
Pelse i den stasrke Sol og lever vist lade Dage 
saaledes sk0nt de ingen Hunde har. Jeg maa 
tienke paa Livet paa de store Havnegange i 
Texas hvor Hyrderne er tilhest og ret som det 
er maa bruge Revolveren paa Naboens Hyrder 
der stjaeler Kvaeg. Jeg har ikke selv erfaret 
dette, jeg forsogte et Par Gange at faa Plads 
som Cowboy, men blev kasseret af forskellige 
Grunde. A propos om Nasrsynthed: jeg ser 
iasnger nu end jeg gjorde for ti Aar siden. 
Men nu er det at det om Nastterne naar jeg 
sidder med Lampe begynder ganske, ganske 
smaat at knibe nasrved. Og saa blir det vel 
at gaa over til Konveksen. Hvorpaa det Wh- 
at gaa over til Stangbrillerne og Salmebogen. 
Stationen Kolodjesjnaja. Her m0der spraglet 
klasdte Kvinder op, de har saa meget R0dt og 
Blaat paa sig at de ligner fra Toget en Ager 
Valmuer som duver og bevasger sig. De sad- 
ger Frugt og vi begynder at kobe Druer. Jeg 







10 11 12 13 



36 



vil k0be en utrolig Maengde Druer forat ha 
Forsyning; men Ingenioren fraraader mig dette, 
det er netop Vinh0st.es Tide nu og der blir 
bedre Druer siden efterhvert som vi njermer 
os Kaukasien. Kvinderne forstaar at Ingenioren 
haemmer mig i min Handel og Vandel med 
dem, men de forfolger ham ikke med sit Had 
af den Grund, de taler venskabeligt med denne 
Mand som kan deres Sprog, og de fortasller 
ham mangt og meget. Det er stzerke og sunde 
Bondekvinder, deres Ansigter er brune, med 
sort Haar og opadbojede Nasser. Deres 0jne 
er brune. De har r0de og blaa Torklseder paa 
Hode og Hals fordi det er Sondag idag, og de 
har r0de og blaa Skorter. De fleste har Faare- 
skinds Sarafaner med Ulden ind, men nogle 
har Tojsarafaner med Skindkant. Men alt 
dette Skind som de bruger hindrer dem ikke 
fra at gaa barbenede. Deres Fodder er vakkre. 
Steppen begynder, men endnu er der Klynger 
af Pil eller Lindetraser ved Landsbyerne. Flokke 
af Gas gaar og bider Grass udover Steppen, 
jeg taller indtil omkring fire Hundrede i en 
stor Flok. De naermeste vender sig mod 
Toget og bider efter os idet vi passerer. Alt 
er fredeligt og stille fordi det er Sondag, Vind- 
mollerne staar, nu og da horer vi Klokkeklemt. 



37 

Vi ser ofte vandrende Klynger af Mennesker, 
det er vel Kirkefolk som gaar og prater om 
sine Ting ligesom Folk paa Kirkevejene hjemme. 
Naar vi farer forbi Landsbyerne vifter B0rnene 
til os og H0nsene raender for bare Livet forat 
komme i Skjul. 

Jeg hilser paa Officeren som vilde vasre vort 
Rejsefolge over Kaukasus, men han svarer for- 
nemt og fremmed. Saa kender han mig plud- 

selig og raekker mig begge Haender 

Kendte mig ikke, jo naturligvis nu kendte han 

mig 0jeblikkelig Hvorledes havde jeg 

sovet? Elendig Befordring i Rusland 

Altsaa bare en Uge i Vladikaukas, saa skulde 
han komme. Pjatjgorsk kunde han ikke und- 
vaere, der var Damerl 

Hans Jodesnude er ikke til at holde ud og 
han hjjelper mig selv til at undvige. Da jeg 
flytter mig bort fra ham og er taus maerker 
han det ojeblikkelig, g0r Gengaeld, tiltaler 
andre og overser mig, Gudskelov. 

Nu koges der Te i alle Kupeer og r0ges 
overalt; flere Darner roger ogsaa. Der hentes 
koghedtVand paa Stationerne og Samovar har 
Passagererne selv med; fra nu af holdes Te- 
drikningen gaaende til den sene Kvaeld. 



SW«r5 1 ft JRfci*^* 'U- a M .;■ : (PBk'-;« -tn 



Nil Nil 



cm 



llll|llll |[||||||] llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



38 

Klokken er elleve, Solen begynder at bli 
slem i Kupeen. Vi har aabnet Ventilen i 
Taget og faeldt vort Vindu halvt ned. Men 
saa er det St0vet! 

Klokken tolv er vi ved en liden Station 
som hedder Podrognoje. Her ser vi paa Sand- 
vejen Forridere, Soldater, en torn Vogn med 
Blomsterguirlander paa og forspasndt med fire 
Heste, derpaa en ridende Kosakeskorte. Ved 
Siden af alt dette gaar tilfods en General og 
en ung Officer, begge i Uniform. Ved Stationen 
stilles Vogn, Eskorte og Soldater op just idet 
Toget stanser. 

Nu h0rer jeg Hulken og franske Udrop 
fra de Nygiftes Kupe, Damen med Brillant- 
ringene kommer ud, bleg, forgraedt, forstyrret, 
hun vender om og omfavner Nationalgardisten 
i D0ren, slipper ham og styrter pludselig ud 
af Toget. Manden blir tilbage forstyrret og 
bevasget han ogsaa, han kaster sig ind til 
Vindusruden og ser ud. 

Da Damen betraadte Jorden blev der presen- 
teret Gevasr. Hun kaster sig ind til Generalens 
Bryst, der h0res glade Hilsener og Velkomst- 
ord paa Fransk; hun forlader Generalen og 
kaster sig ind til den unge Officer, og disse 
tre Mennesker omfavner og kysser hinanden i 



39 

den stserkeste Sindsbevsgelse. Var det Far, 
Datter og Bror? Det var saa underlige Ud- 
rop Brorn brugte. Graed nu ikke' mere 1 siger 
Herrerne og beroliger hende og klapper hende. 
Men Damen grander alligevel og smiler blot 
nu og da. Hun fortasller at hun har ligget 
syg i Moskva og ikke villet telegrafere for 
netop i det 0jeblik hun var bleven frisk igen 
og kunde rejse. Den unge Mand kalder hende 
sin Elskede og er henrykt over hendes helte- 
modige Sygdom og Taushed og Storartethed 
i alle Maader. Ingeni0ren faar vide af en af 
Eskorten at det er Fyrst ***, hans Datter og 
Datterens Forlovede, de to Unge skal gifte sig 
idag, nu; Bruden blev frisk igen og kom hjem 
just i sidste 0jeblik, Gud velsigne hende! 

Og Damen stiger op i den blomsterkransede 
Vogn og Farn og Brudgommen paa liver sin 
sadlede Hest og rider ved Siden af hende og 
taler hele Tiden b0Jet ned til hende. Men da 
Vognen og Rytterne og Eskorten er kommet 
ned paa Sandvejen igen vifter Damen bagud 
Vognen — ikke som om hun vifter, men 
som om hun ryster sit Lommet0rklasde lidt, 
f0r hun skal bruge det. 

Saa piber vort Lokomotiv, og vi glider bort 
fra Stationen. 



;v>a^.^ 3 ^-i-^^*. A<h; \ -y -i^w-i^x 'WtiSOi '- ZX&&3k 



Nil Nil 



cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



: :V& 



aSiii 



.H^Sil:*,-*; 



40 

Men Nationalgardisten ligger med Ansigtet 
ind til Ruden saalasnge han kan ojne den 
blomstersmykkede Vogn. Saa stsnger han sin 
Kuped0r og forblir i flere Timer i Ensomhed 
i det hede Rum. 



Naar vi aabner vor Kuped0r kommer vi ud 
i Gangen. Her bar en Armenier slaat sig ned. 
Han har redt op et Leje af Puder. Under 
sig har han en broderet gul Silkemadras og 
ovenpaa sig et redt og brunt Silketasppe. I 
denne dyre Stas ligger han selv udstrakt for 
nedslaat Vindu og i en Sky af Stov. Han 
har trukket St0vlerne af sig og Bomuldsstrom- 
perne paa hans Ben er dygtig hullede, Tseerne 
staar ud. Under Hodet har han to Puder, 
Pudevaarene er meget urene, men af gennem- 
stukket Arbejde, gennem Aabningerne ses de 
egentlige Puder der er af Silke og Guldtraad. 
Der kommer nye Mennesker til og slaar sig 
ned i Gangen hos Armenieren. Det er kau- 
kasiske Tatarer. Deres Kvinder er tilsl0rede, 
klaedte i ensfarvet r0dt Bomuldst0j og sidder 
stille og umaelende paa sine Puder. Mamdene 
er morkhudede, store Folk med en graa Kappe 



41 

over sin Burnus og med flerfarvet Silkeskasrf 
om Livet. I Skasrfet basrer de en Dolk i 
Skede. De har lange S0lvkaeder i sine Lora- 
in eure. 

Vort Lokomotiv fyrer nu med raa Nafta 
fra Baku, og Lugten fra dette Bramdsel er 
i den store Hede meget ubehageligere end 
Stenkulos. 

Vi stanser pludselig ved en bitte liden Sta- 
tion ude paa Steppen. Vi skal ni0de Toget 
fra Vladikaukas. Mens vi venter gaar vi ud 
og straekker os. Det er hed Sol og Stille, og 
en stor Svserm af Passagerer vrimler om hin- 
anden i Passiar og Sang. Og der er National- 
gardisten igen. Han sorger ikke mere, de en- 
somme Timer i hans lukkede Kupe har rettet 
ham op igen; Gud ved, kanske har han havt 
en styrkende Sovn i disse Timer. Han pro- 
menerer nu med en ung Dame som r0ger 
Cigaretter. Hun har ingen Hat paa, men lar 
Solen braende paa sit svaere Haar. De taler 
Fransk og blir ikke hinanden Svaret skyldig, 
deres Latter klinger. Men Fyrstedatteren, Damen 
med Brillantringene, staar kanske nu i dette 
0jeblik ved Alteret med en anden. 

En Mand hopper ud af Toget med en Bylt 
i Haanden. Han er aldeles gulbrun i Ansigtet 




vrV.c.^*.-.:^CK-;^'^.^*3^"*^.*. HMHB?y^RW*5ai '--■• .' .;■■.--- *-;«-<rt. 



Ill Nil 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



■^^p^-^^ 



42 

og har blaeksort, glinsende Haar og Skseg. Det 
er en Perser. Han s ger sig en liden Plads 
paa Jorden, l ser sin Bylt op og breder to 
Duge ud paa Marken. Saa tar han sine Sko 
af. Jeg begynder at forstaa at det er en Mand 
som skal g re Kunster med Knive og Kugler; 
men der forstaar jeg fejl : Perseren skal forrette 
sin Andagt. Han tar nogle smaa Stene ud fra 
sit Kaftanbryst og lasgger dem ovenpaa Dugene, 
saa vender han sig mod Solen og begynder 
Ceremonierne. F0rst staar han ret op og ned. 
Han ser fra nu af ikke et Menneske af hele 
den Svaerm som omgiver ham, han stirrer blot 
paa de to Stene og er fravasrende i B0n. Saa 
kaster han sig paa Knas og bojer Overkroppen 
flere Gange mod Jorden; herunder lar han 
Smaastenene skifte Plads paa Dugen, den som 
far var hengst borte rykker han njermere og 
tilvenstre. Han rejser sig, breder Haenderne 
fladt ud foran sig og bevajger Laeberne. Nu 
bruser Toget fra Vladikaukas forbi os og vort 
eget Lokomotiv signaliserer ; men Perseren lar 
sig ikke forstyrre. Toget gaar nok ikke f 0r 



han er fasrdig, og gaar det saa var det Allahs 
Vilje det ogsaa. Han kaster sig atter til Jorden 
og lar Smaastenene skifte Plads, i det hele taget 
blander han dem nu saa uforsvarligt sammen 



43 

at jeg ikke kan holde Rede paa dem laenger. 
Nu er han alene ude paa Marken, alle Passa- 
gerer har besteget Toget. Skynd Dem, Mand! 
tinker jeg. Men Perseren tar sig endnu Tid 
til at g0re nogle Buk og brede Hasnderne godt 
ud foran sig. Toget begynder at gaa, Per- 
seren staar et sidste 0jeblik ret op og ned 
mod Solen, — saa samler han sine Duge, 
Stene og Sko sammen og stiger op paa Toget. 
Og der var ikke Spor af Hast i hans Be- 
vaegelser. Nogle af Tilskuerne paa Platformen 
mumled et Slags Bravo til ham, men den 
urokkelige Muhammedaner aenser intet Ord fra 
de »vantro Hunde«, han gaar gravitetisk ind i 
Toget til sin Plads. 

Ved en Station hvor vi staar stille og indtar 
Vand faar jeg endelig 0je paa Togbetjenten 
som skulde ta Stearinen af min Tr0Je. Han 
staar ude paa Marken et Par Vogne borte fra 
mig. Jeg hilser til ham og smiler for ikke at 
skraemme ham bort, for jeg agter at fange 
ham, og da jeg er kommet helt hen til ham 
smiler jeg lidt dr0jere endda og er godmodig. 
Han nikker han ogsaa og smiler og da han 
ser Stearinen som en hvid Vej nedad min 
Tr0Je slaar han ud med begge Haander og 
siger noget, hvorpaa han stormer ind i sit 



m 



n!MX3^3BQU'?^BRM«B9<r*)^ 



Nil Nil 



cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



• l - ..:.•»■»! ■-~-."-!!^WSBfiW 



44 

Kabinet i Toget. Nu springer han efter Vse- 
skerne og de varme Strygejaern, taenker jeg. 
Hvad han sa forstod jeg ikke, men det var vel 
at han skulde vasre tilbage om et 0jeblik, 
Hr. Greve! Og jeg vented. Lokomotivet drak, 
peb og begyndte at gaa, — saa kunde jeg ikke 

vente laenger 

Jeg har flere Gange m0dt Officeren fra igaar, 
vor vordende Rejsefaslle over Bjajrgene. Han 
kender mig slet ikke mere, jeg har st0dt ham, 
Gudskelov. Paa en Station hvor vi spiste til- 
aftens sad han lige ved min Side. Han la sin 
tykke Portemonnae godt frem i Lyset. Det var 
vel ikke forat friste mig til at stjaale Portemon- 
naeen, men forat vise mig at der stod en Krone 
i Solv paa den. Men Gud ved om Kronen 
var af S0IV og om han havde Ret til at ha 
Krone. Da jeg betake sa han ikke et Ord 
og greb ikke ind; men en Herre paa min 
anden Side g0r mig opmasrksom paa at jeg 
har faat forlidet Penge tilbage. Han retter 
Fejlen til Opvarteren, og jeg faar mine Penge 
0jeblikkelig. Jeg rejser mig og bukker taknem- . 
melig for Herren. 

Vi har besluttet ikke at ha Officeren til 
Rejsef0lge, men at undgaa ham i Vladikaukas. 






45 

Klokken ni om Aftenen er det aldeles kul- 
m0rkt. Der skinner Lys i Landsbyerne ude 
paa Steppen, ellers ser vi intet. Nu og da 
passerer vi bare et eneste lidet Lys, det er fra 
en enlig straataskt Hytte hvor vel forfasrdelig 
fattige Mennesker bor. 

Aftenen er mild og mork, lumraer og m0rk. 
Jeg staar i Gangen ved et aabent Vindu og 
holder dertil D0ren ud til Platformen paa 
Klem, men det er alligevel saa varmt at jeg 
maa ha Lommetorklaedet i Haanden og t0rre 
mig hele Tiden. Der lyder Sang fra de arme- 
niske Jgder laenger ind i Vognen, det er en 
rigtig fed gammel J0de og den fede Gilding 
som synger et Slags Vekselsang. Uva;senet 
varer uendelig lasnge, i to Timer; nu og da 
ler de begge to af det de har sunget og be- 
gynder saa paany sin ensformige Sang. Gil- 
dingens Stemme er mere en Fugls end et 
Menneskes. 

Om Natten passerer vi den store Stad Rostov 
hvor naesten intet er at se paa Grand af M0rket. 
Mange af vore Passagerer gaar af her. 

Paa Perronen traf jeg til at se en Flok Kir- 
gisere. Hvorledes de har forvildet sig hid fra 
0stens Stepper ved jeg ikke ; men jeg h.0rte at 
de blev kaldt Kirgisere. For mine 0jne skilte 



i 



BBMfiHIBiiiff^^" ^^^iwffT^^iry^^^Y^T^CTnirfiiiiiaTTiiHHrTy^^ 



lll|lll 
cm 



lll|lllllllll|lllllllll|lll 
2 3 -J 



III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



■^^mam^mj/^i 



SiSisS 



« .-.h"*' 








B- ■' 
K 

■ • 

It* 

if 



46 

de sig ikke meget ud fra Tatarer. Folket er 
Nomader og driver sine Faar og K"0r foran sig 
fra Sted til Sted og lar dem afgrassse Steppen. 
Faaret er deres Myntfod, de har ingen anden: 
for sin Kone betaler de fire Faar, men for en 
Ko otte Faar. For en Hest gir de fire K0r og 
for et Gevasr tre Heste. Dette har jeg l^st et 
Sted. Jeg ser paa de m0rkegule lidt skev0j'ede 
Mennesker og nikker til dem; de nikker til- 
bage og smiler. Jeg gir dem nogle Nikkel- 
penge, og de blir glade herfor og takker mig. 
Vi er nu to Europaeere som staar og ser paa 
dem, og den anden Europaser kan tale lidt 
med dem. Vakkre er de ikke, efter vore Be- 
greber, men deres Blik er barnsligt og deres 
Hasnder overmaade smaa og ligesom hjaslpe- 
]0se. Maendene er klasdt i Faareskind og granne 
og r0de Skaftest0vler; de har Dolk og Lanse 
som Vaaben. Kvinderne er i spraglede Bom- 
uldskjoler; en af Kvinderne har en Straahat 
der er kahtet med Raeveskind. De har ingen 
Smykker paa og ser ud til at vaere meget fat- 
tige. Europseeren ved min Side gir dem en 
Rubel, og da de faar den takker de atter og 
knytter den ind i et T0rklaede. 



47 



Skon, klar Morgen over Steppen; Grassset 
staar h0Jt og brunstegt og hvisler lidt i Vinden, 
Vidden er umaadelig til alle Sider. 

Der er tre Slags Stepper: Grassstepper, Sand- 
stepper og Saltstepper; men her er blot Grass- 
steppe. Det er bare i den tidlige Vaar at 
Grassset her er til Kreaturfode, allerede i Juli 
Maaned er det blet stivt, traset og kan ikke 
asdes mere. Saa nasrmer H0sten sig, som nu, 
der kan da regne voldsomt iblandt og Solen er 
mindre braendende, da spirer der hastigt op 
igen under det torre, hvislende Steppegrass et 
mygt og fint og gr0nt Grass og en Masngde 
skonne Blomster. Og Insekter og Dyr og 
Fugle vaagner op igen og er til, langt ude fra 
Steppen lyder Traskfuglenes forskellige Triller 
og Flojt og Sommerfugle tumler sig paany op 
og ned og frem og tilbage i Luften. Men 
lasgger man ikke n0j'e Masrke til det vil man 
intet andet se end det h0Je gulsvedne Grass i 
Mile omkring; paa denne Aarstid ligner Step- 
pen derfor ikke et Hav, den er i Slasgt med 
den gule 0rken. 

Af alle Steppeboeres Poesier er vel Kosak- 
kens inderligst folt og sk0nnest sungne. Hver- 
ken om Kalmukens eller om Kirgisens eller 
om Tatarens Stepper er der sagt saa sk0nne 



n 



CTewSwaNNHBi Wfcf3{B>r<BWww- -^ ■ 



Nil Nil 



cm 



Nil Nil Nil Nil Nil Nil 



2 



3 



4 



INI INI Nil INI Mil llll llll llll INI INI INI III! INI INI III] INI INI INI INI II 



5 



7 



9 10 11 12 13 



48 

og kaere Ord som om Kosakkens. Og dog er 
Steppen saa nogenlunde ens for alle disse Folk 
paa Ruslands vide Jord. Men Kosakken er for- 
skellig fra de 0vrige Steppeboere. For det 
f0rste er han Stedets Urbeboer, mens de andre 
er Indvandrere, nogle Levninger af den »gyldne«, 
andre af den »blaa« Horde. Dernasst er han 
Kriger, mens de andre er Hyrder og Jord- 
dyrkere. Han har aldrig vasret Tras] under en 
Khan, en Pan eller Bojar, det har de andre. 
»Kasak« skal betyde »fri Mand«, har jeg Isest. 
Kosakkerne bebor sit eget Land. De ejer en 
stor Masngde yderst frugtbar Jord. De er fritat 
for Skatter til Kejserriget, men maa i Krigstid 
selv bekoste sin Udrustning. I Fredstid bryder 
ogsaa de Ager og dyrker Majs og Hvede og 
Vin og jager Dyr i Steppen, men i Krigstid er 
de den asventyrtappre Kontingent midt i den 
tappre russiske Hasr. 

Nu korer vi gennem Kosakkens Land 

Herude, langt fra alle Stationer og langt fra 
alle Byer moder vi en Telega med en Officer 
med rod Rand om Luen. Han har Kosak- 
eskorte. Han stjevner ud over Steppen i skraa 
Retning fra os. Kanske skal han til en By, 
der ligger kanske en Stanitsa, en Kosakby, et 
eller andet Sted ude i Steppen, men vi kan 



49 

intet se af den fordi Jordkloden er en Kugle. 
Efter en Stund k0rer vi forbi en tatarisk Aul. 
Dens Telte er som H0stakker. Tatarerne findes 
overalt i Sydrusland, ogsaa her i Kosakkens 
Land. De er vaesentlig Hyrder, det er flinke, 
h0jt begavede Mennesker, de kan alle uden 
Undtagelse Isese og skrive, men jeg har kest 
om at det kan ikke alle Kosakker. 

En af de armeniske j0der siger noget til 
mig hvoraf jeg forstaar Navnet Petrovsk. Njet, 
svarer jeg paa godt Russisk, njet Vladikaukas, 
Tiflis. Han nikker og forstaar hvert Ord. Jeg 
kan altsaa begynde at fore en Samtale paa 
Russisk; nu skulde nogen derhjemme ha hort 
mig! Da jeg tinker mig at Joden kunde ville 
se efter Officeren i Telegaen tide paa Steppen 
rakker jeg ham min Kikkert. Han ryster paa 
Hodet og modtar den ikke. Derimod loser han 
af sig sit Solvur i lang Solvkasde, holder det 
frem mod mig og siger: Vosjemdjesjatj Rublj! 
Jeg slaar efter i min Talliste og ser at det er 
otti Rubel han forlanger. Jeg ser for Moro 
Skyld paa Uret, det er stort og tykt og ligner 
de gammeldagse Spindelure, jeg lytter til det: 
det staar. Da tar jeg mit eget Guldur op af 
Lommen og vil knuse Joden ved dette Syn. 
Men han viser intet Tegn til Bestyrtelse, det 

4 



•JHBUWSHKfeMfiWf^ilwK*. *««r5*?Sf " jTmS**** 



Nil Nil 



cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



te-tlll &vUSJS»* ; -yisas 





B ■."■■ 

H 

B 

■TV 



50 

var som om han havde faat Nys om at jeg 
har dette Ur for i Nodstilfaelde at pantsastte 
det. Jeg tanker: hvad vilde jeg faa paa hans 
Ur? Kanske ti Kroner. Men paa mit eget 
havde jeg drevet det til at faa firti. Det taalte 
ingen Sammenligning. Njet! siger jeg bestemt 
og viser hans Ur tilbage. Men J0den holder 
det frem for sig og dvasler ved det og logger 
Hodet paa Siden. Kortsagt jeg faar det endnu 
engang i Haanden og viser ham hvor det er 
gammelt og tarveligt, og jeg larger det til 
0ret og horer ikke en Lyd fra det. Staju! 
siger jeg kortfattet, for jeg vil ikke ha nogen 
Passiar med ham. Da smiler j0den og tar Uret 
tilbage. Han lar mig forstaa at nu vil han gore 
noget. Han aabner Bagkassen og lar mig se 
ind. Uret er morsomt derinde, gennemstukket 
og cicelleret; men det er ikke overdreven maerke- 
ligt. Men Joden beder mig om at holde 0je 
med hvad der nu vil komme. Han aabner 
ogsaa det cicellerede Laag og lar mig nu se 
ind. Der er et yderst obsc0nt Billede derinde. 
Billedet lader til at more ham, han ler og 
laegger Hodet paa Siden og ser paa det. 
Og stadig opfordrer han mig til at holde godt 
0je med det. Da stikker han en N0gle til 
og vinder rundt en halv Gang, — Uret gaar. 



5 1 



Men det er ikke bare Uret som gaar, Billedet 
gaar med, Billedet er i Virksomhed. 

Jeg er da i samme 0jeblik paa det rene 
med at Uret har st0rre Pengevaardi end mit. 
Der vilde vistnok findes den: som vilde betale 
meget for det og saette det li0Jt. 

Da ser j0den paa mig og siger: Pjatj Tyisjatsja! 
Fern Tusind! skriger jeg forfserdet og forstaar 
ingenting. Men j0den lukker Uret og stikker 
det i Lommen og gaar sin Vej. Det gamle 
Dyrl Ti Tusind Kroner for et usaideligt Ur 
Havde han nu truffet en mindre fast Mand 
saa vilde Handelen vaere sket. Saa du hvor 
han nassten ikke havde Raad til at traskke Uret 
op, men drejed N0glen bare en halv Gang 

forat spare den kostelige Mekanik 

Klokken er bare ni, men Solen er lige saa 
hed som da Klokken var elleve igaar, vi holder 
os i Skyggen. Her paa Steppen ser vi nogle 
kendte Blomster, Stokroser, Sm0rblomster, Blaa- 
klokker. Landskabet er for0vrigt som igaar, 
med Flader, bare Flader, Rngfelter, Majsfelter, 
Hjorde; nu og da er der Ho- og Halmstakker, 
nu og da ogsaa en Landsby med Pileklynger 
omkring. Lidt Tracer maa ogsaa Steppeboen 
ha, ved de st0rre Stanitsaer med Kirke staar 
der endog Akacier. Mennesker og Heste er i 

4* 



m 



m 



yJ 



.T-iwwjay^t*. awj*,!'^ 



Ill|lll 
cm 



lll|lllllllll|lllllllll|lll 
2 3 -J 



lllll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



■ 



52 



Arbejde overalt i Agrene; ovenover en Faare- 
hjord langt ude svinger sagte frem og tilbage 
en 0rn. 

. Vi gaar med et ganske sagte og jeg kunde 
med 0velse fra niin Kondukt0rtid i Amerika 
hoppe af Toget og gribe den sidste Vogn og 
hoppe paa igen. Vi passerer en Straskning af 
Banen som er under Reparation, det er derfor 
vi gaar saa sagte. Det er Spisetid nu og alle 
Arbejderne er i Teltet forat ha Skygge, men 
der stikker ud afTeltdoren baade mandlige og 
kvindelige Hoder. En Hund sidder udenfor og 
gor mod os. 

Stationen Tihoretskaja. Vor Rejsefelle Inge- 
nioren blev frastjaalet sine Penge her ifjor. 
Han stod ved Buffeten med en Pivaflaske; just 
idet han fik Glasset til Munden kendte han et 
Nap, men han drak Glasset ud. Saa folte han 
efter i sin Brystlomme og Bogen var borte. 
Men Tyven var forsvunden. Han var for grisk, 
han vilde stjasle mere med det samme, ud- 
straekke sin Virksomhed ogsaa til Toget; men 
her blev han kneben just idet han vilde traskke 
afsted med en Officers Haandkuffert. Gendar- 
mer blev tilkaldt, Tyven ransagedes og Ingeni- 
oren fik paa Stedet sin Pengebog tilbage. Det 



53 

vilde kanske ikke ha gaat saa hurtigt med en- 
hver anden, men Ingenioren grejed det. 

Vi kommer til Stationen Kaukaskaja hvor vi 
har femten Minntter for Frokost. Her er Be- 
gyndelsen til Kaukasien. Vi ser store Majsfelter 
og store Vidder med Solsikker, vi ser ogsaa 
nu store Vinhaver. Tilvenstre ligge r en fyrstelig 
Residens. Jeg ser gennem Kikkert Slottet med 
Fl0Je og Kupler, Taget skinner haeftigt gront. 
Rundt omkring Slottet er mange andre Byg- 
ninger med r0de og gyldne Tag. Bagenfor 
ligger en Skog, det er vel Parken. Altsammen 
rejser sig her i den sorte Muld midt ude paa 
Steppen. I den dirrende Sol synes det at 
hsenge lidt op fra Jorden og at svaeve udad 

mod Horisonten, mere udad. Soria Moria 

I Toget blir fserre Mennesker jo mere vi 
nasrmer os Bjaergene. Armenieren med Silke- 
madraserne har fundet sig et andet Sasde med 
Sol, og jeg tar hans fordi der er Skygge. Men 
forst b0rster jeg det lasnge og vel for alle Til- 
faeldes Skyld. Den gode Armenier havde ligget 
noget urolig i sin Stas. 
Timer gaar. 

Ved Byen og Stationen Armavirov k0ber vi 
atter Paarer og Druer. Druerne er de herligste 
jeg endnu har smagt i mit Liv og jeg skam- 




















*a 



. * 



: r-« i 



Ni|iii 
cm 



lll|lllllllll|lllllllll|lll 
2 3 -J 



III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



54 



mer mig lidt over at jeg for i Tiden havde 
spist sligt noget som europaeiske Druer med 
Velbehag. I Sammenligning med disse er fran- 
ske, tyske, ungarske, grseske Druer som Skog- 
bsev. De smaelter i Munden. Og Skallet 
smarter sammen med Kodet i Mundfulde af 
Vin. De har intet Skal, der er nsesten ingen 
Hinde paa dem. Saaledes er de kaukasiske 
Druer. Af Farve er de som andre Landes 
Druer, brune, gronne og blaa, men de er kan- 
ske lidt storre. 

Paa Perronen her paa Stationen gaar blandt 
mange andre en ung tsjerkessisk Officer. Han 
er saaledes klaedt: han har lakerede Skafte- 
st0vler med gyldne Spasnder opad Ydersiden 
af La;ggen. Hans brune Klasdes Tsjerkeska der 
raskker ham nassten til Anklerne sammenholdes 
om Livet af et forgyldt Baslte hvori der staar 
en guldbeslaat Dolk paaskraa over Maven. 
Over Brystet staar Toppene af atten forgyldte 
Patronhylser. Han har lang, steal Sabel ved 
Siden, Sabelen slasber, Hasftet er indlagt med 
Turkiser. Han har en Skjorte eller Underkjole 
af hvid Raasilke; Tsjerkeskaen er aaben nedad 
Brystet, og dette hvide Raasilkebryst ser ud i 
Solen som Sol v. Han har sort Haar som glin- 
ser og en aldeles snehvid Lue af langhaaret 



55 



Tibetskind hvis Uld haenger ham lidt ned i 
Panden. Hans Paaklaedning g0r et lapset Ind- 
tryk, men ikke hans Ansigt. Man forklarer 
mig at vel er hans Uniform reglementeret, 
men hvad andre har af Lin har han af Silke 
og hvad andre har af Messing har han af 
Guld. Han er Fyrstes0n. Alle hilser ham paa 
Stationen og han svarer dem alle; nogle taler 
han ogsaa til og horer roligtpaa lange Svar. 
Det er som om han sp0r dem hvorledes de 
lever og hvordan det gaar og hvorledes Konen 
lever og om B0rnene er friske. Noget ube- 
behageligt synes han ialfald ikke at sige, for 
alle takker ham og ser tilfredse ud. To Musjiker, 
Bonder, i Bluse og med Lasderbaslte om Livet 
gaar frem til ham og hilser, de tar Luerne af 
og stikker dem under Armen og bukker 'sig og 
siger noget. Og ogsaa dem h0rer den unge 
Officer paa og gir dem et Svar hvormed de 
synes tilfredse. Men saa begynder de at tale 
mere, de forklarer noget og falder herunder 
hinanden i Talen. Officeren afbryder dem 
med et kort Ord og Musjikerne saetter sine 
Luer paa. De blev vel befalet dertil for Hedens 
Skyld. Og efterpaa vedblev de at snakke videre ; 
men da ler Officeren og ryster paa Hodet til 
Afslag og siger Njet, Njet, hvorpaa han gaar' 



m 



£££ 



Si 



!V**fi»B*Btf*»X&» *WnS^^R*W»4e : '£** 



lllllllll 

cm 



llll|llll |[||]|]|] llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



m^h®. r *j&mm 



56 



sin Vej. Men Musjikerne f0lger efter. Pludselig 
vender Officeren sig om, peger paa dem og 
siger: Stajatj ! Og Musjikerne staar. Men de 
klynker endnu og vedblir at tale. Andre ler af 
deres Klynken og siger dem tilrette, men de 
gir sig ingenlunde over; jeg li0rer deres sut- 
trende Stemmer endnu efterat Toget er begyndt 
at gaa. 

Jeg blir staaende at taenke paa denne Officer 
og Musjikerne. Han var vel deres Herre, han 
ejed kanske den By vi var i og kanske ejed 
han ogsaa det Soria Moria Slot vi saa imorges 
og de Alverdens mange Mile af sort Jord som 
vi siden har passeret. Staal havde han sagt til 
Musjikerne, og de stod. Da Nicolai den F0rste 
engang i St. Petersborg blev forfulgt i Gaderne 
af en truende Folkehob, vendte han sig blot 
om, pegte og ropte med sin svasre R.0st: Paa 
Kna;! Og Masngden faldt paa Knas. 

Man adlyder en Mand som kan befale. Man 
adl0d Napoleon med Henrykkelse. Det er en 
Nydelse at adlyde. Og det russiske Folk kan 
det endnu. 

Waliszevski fortasller i sit Vasrk om Peter 
den Store: da Bergholz i 1722 var i Moskva 
overvar han en tredobbelt Henrettelse med 
Stejle. Den asldste af Forbryderne d0de efter 



57 

seks Timers Pinsel, de to andre overleved ham. 
Da den ene af disse under store Lidelser havde 
faat l0ftet sin sonderbrudte Arm lidt forat t0rre 
sig i Ansigtet marked han at han havde spildt 
nogle Blodsdraaber paa Hjulet hvorpaa han 
laa. Han brugte da den lemliestede Arm engang 
til og torred Blodet af saa godt han kunde. 
Med slige Mennesker kan man komme langt. 
Men gadder det at overvinde deres naturlige 
Instinkter, deres Forestillinger og deres For- 
domme skal man nasppe komme langt med 
Mildhed. Da er det at Befalingen udretter 
Underet, Tsarordet, Knutten. Staa! havde Offi- 

seren sagt. Og Musjikerne stod 

En Herre siger noget til mig der jeg staar. 
Jeg sk0nner ikke Ordene, men da han sam- 
tidig peger paa min Traje forstaar jeg at det 
er Stearinen han taler om. Jeg forklarer ham 
med gode gamle norske Ord at jeg blot venter 
paa en Mand som skal komme med alskens 
Vassker og med Strygejasrn forat ta Stearinen 
af. Men da faar han et medlidende Udtryk i 
Ansigtet som om han ikke har videre Tro paa 
at den Mand vil komme. Og han begynder 
uden videre at gnide minTr0Je med sitiErme. 
Han bruger Lorgnet og Lorgnetten falder af 
ham, men han tenser ingenting og gnider 









llll|llll 

cm 



llll|llll |[||]|]|] llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



n = 
3 JE 


^»^^im»«?3^^ 


Tj^K" 


H > — = 


m 




PO — = 


i 


to — = 


fe ss 


.h*. 


■p videre. Om lidt begynder Stearinen at for- 




MM svinde. [eg ser til min Forundring at det er 




MM en Fagmand jeg bar for mig og at den hvide 


Cn^^ 


Wm Vej paa min Troje tilslut er aldeles forsvunden. 




MM Da spekulerer jeg paa hvad jeg skal gi Manden, 


CT-, — = 


mm mit Kort, en Cigar eller en Rubel. Jeg be- 




Ef| stemmer mig for Kortet som det eleganteste; 


-J — = 


Kk* men da jeg leder efter mine Kort kan jeg ikke 




m-Zt flnde dem paa mig, jeg har dem vel et eller 


CO — = 


andet Sted i Baggagen. Jeg indskrasnker mig 




Mtm da til at takke Herren, jeg taler alle mine Sprog 




» og takker ham, og Manden smiler og nikker 


ID — = 


w&t af alle Krasfter tilbage. Men nu er det som 


1 — 1 = 


■J| om vort Venskab er sluttet for Livet, Manden 
Mm* indleder en Konversation med mig paa Rus- 


o = 




H| sisk. Jeg forstaar ikke alt, det er mig en 


I— 1 = 
I— 1 = 


Hp Umulighed, men at det er Stearin ban taler 




Bp om forstaar jeg deraf at han nasvner Ordet 


I— 1 = 
fo — 


Bffi Stearin flere Gauge. Jeg bar altsaa Rede paa 




Hovedtemaet i bans Tale, men jeg kan intet 


I— 1 = 


MM svare ham, ban synes ikke at forstaa noget af 


CO zz 


Mm mine Sprog. Han kalder flere andre til og faar 


I— 1 = 


ogsaa dem til at blande sig i Sagen, tilslut er 


J^ = 


vi ti Maud om mig. Jeg kan ikke staa der 


I— 1 = 


umaslende, jeg begynder at tale Norsk igen 


Cn = 


111 hele Tiden, og jeg taler ikke mindst. Dette 


1— > = 
c^ = 

H> = 
-j = 

H > = 
CO — 

H > = 
ID = 


gaar over Forventning, de nikker og er enige 

ftP 
Mm$: 
Mm 

HP 




cm : 


2 3 i 


\ 5 6 7 8 9 10 11 1 


2 


13 



mm. 



5.9 

naar jeg har sagt noget med I10J R0st og over- 
dovet dem. Blandt mine Tilh0rere er nu ogsaa 
den Togbetjent som flere Gange har lovet mig 
at ta Stearinen af, og da jeg viser ham rain 
Tr0Je at Flaskken er borte yttrer han noget og 
nikker tilfreds med Tingen han ogsaa. 

Men mit Rejsef0lge derinde i Kupeen stikker 
Hodet ud af Doren og kan ikke begribe hvad 
det er for Nordmaend jeg har faat fat paa. 
Snart begynder de at le hojt og udannet der- 
inde, og denne Latter faar mine Tilh0rere til 
at studse, hvorpaa den ene efter den anden 
blir taus og gaar sin Vej. 

Ved en liden Stanitsa hvor vi stopper taerskes 
der Korn paa den lerstampede Steppe. En 
Maengde Hvedebaand laegges vidt udover Jorden. 
Saa k0rer man med Heste og Okser omkring 
paa Hvedebaandene indtil Aksene er traadt 
istykker. Dette er Tasrskningen. Det forundrer 
mig ikke lasnger at der er Sand og Smaasten 
i det russiske Korn. Jeg husked fra min Barn- 
dom i Nordland at Finmarksflskerne havde 
med sig arkangelske Kornvarer hjem og at 
min Fars lille Kvasrn sled haardt med disse 
Varer. Ja det haendte endog at jeg saa Gnister 
fra Kvaernen naar den make russisk Br0dkorn. 
Og det forekom mig maerkeligt. Jeg havde 



l 



6o 





I 

H 

■ • 

^K * * 

1 

I 



ikke set alle Slags Tasrskemetoder da. Men nu 
har jeg set dem. Lige til Metoden paa Hvede- 
prarierne i Amerika hvor vi drev det vjeldige 
Taerskespil med Damp og hvor Avner og Jord 
og Straa wg som Skyer udover Pr<-erien. Men 
den morsommeste Metode var denne vi saa 
her, hvor unge Kosakpiger tasked med Stude. 
De holdt en lang Sv0be op med begge Hinder 
og ropte opmuntrende til Dyrene. Og naar de 
smasldte med Sv0ben beskrev den en sk0n 
Figur i Luften. Og selv var jo Kosakpigerne 
heller ikke tykke og fede og rigeligt paakladte, 
nej tvaertimod. 

Sletten b0lger mere nu, den er ikke linger 
saa jasvn, langt, langt ude tilvenstre 0Jner vi 
endog en sammenhjengende Aasryg modHimlen, 
det er Begyndelsen af Kaukasusbjsergene. Her 
i Egnen er det meget frugtbart, Byerne paa 
Sletten blir hyppigere og opad Aasryggen lig- 
ger Landsbyer. Her er store Vinfelter og Frugt- 
haver, men fremdeles ingen Skog; kun omkring 
Byerne er smaa Skogklynger af Akacier. Heden 
tiltar; vi er inde i Kupeen efter Tur og kheder 
os i det tyndeste Undert0J vi har. 

Telegrafstolperne der hele Tiden har fulgt 
os har stundom flere, stundom fserre Traade- 
her er de nitraadede. 



6i 



Heden blir vasrre og vasrre, og denne store 
Hede forundrer mig noget, jeg har dog vasret 
langt laenger Syd i Verden for. Vel nok er vi 
langt 0st, men vi befinder os paa Serbiens, 
Norditaliens og Sydfrankriges Breddegrad. Og 
heller ikke er det saa stille at det er lummert, 
vi har alle Vindner og Dore aabne paa begge 
Sider af Vognen, her blaeser en Storm saa vi 
maa holde paa vore Hatte. Men Vinden er 
hed, vi kan naeppe puste i den. Vi ser ud 
som m0rke Pioner i Ansigtet og Damerne 
vables op og faar morsomme store Naeser til 
Spot og Spe for alle. De har naturligvis vasket 
sig imorges Damerne. Men den Slags For- 
faengelighed haevner sig paa en lang Jasrnbane- 
rejse. 

Vi m0der Petroleums- og Naftatog fra Baku. 
Og Lugten af disse Oljevogne forpester oven- 
ikobet den hede Luft. 

Pjatjgorsk ligger ude tilvenstre; vi stanser 
ved en liden Station og saetter Kurgaester af. 
Gudskelov, her forlader ogsaa den jodiske Officer 
Toget; han kender mig absolut ikke mere; vi 
skal rigtig se at komme vaek fra Vladikaukas 
f0r han vinder efter did ! 

Pjatjgorsk, de Fem Bjaerge, har Kursteder, 
Bad. Bjaergene staar hver for sig med sine 









e^T 



'jWAwaaT^-jp**. 



:'^^^^> 



VfMKw •«'i3i 



lll|lll 

cm 



lll|lllllllll|lllllllll|lll 
2 3 -J 



III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|l 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



62 



Tinder. Der er varme Kilder, indtil firti Grader 
varme, og der er Kilder saa svovlholdige at 
logger man en Vindrueklase i dette Vand i 
nogle Timer krystaliseres Svovlet paa den og 
danner stive Grene og Druer af Svovl. Man 
falbyder disse Rariteter paa Stationerne. 

Vi ser Snefjasldene langt borte, de gaar 
naesten i et med de hvide Skyer paa Himlen. 
Det er som et ^Eventyr at se disse vasldige 
Fjasldmasser stige op fra Steppen og ligge der 
og skinne i Solen. 

Klokken syv ud paa Aftenen er Heden aftat, 
Kaukasusbjaergene ligger tilvenstre hele Tiden, 
vi kommer dem nasrmere og det blir svalere 
og svalere. Vi begynder at lukke D0re i Toget. 
Om et Par Timer til blir det koldt og vi 
lukker endog Vinduerne. Da er det at Stearin- 
flaekken paa min Tr0je kommer igen, Kulden 
g0r den atter synlig. Min Fagmand var altsaa 
alligevel eri Fusker, en 0jenforblaEnder. 

Solen er forlasngst dukket under Synsranden, 
Fjasldene er blet hvidlig granne, de ser ud i 
sin Fjaernhed og i sin Vaslde som en Verden 
for sig selv. Der er Tinder og Sadler og Taarn 
og Minaretter, alt i Sne. Og vi Fremmede kan 
forstaa hvad Pusjkin, Lermontov ogTolstoj har 






63 



skrevet om det f0rste Syn af denne mystiske 
Herlighed. 

Det m0rkner hastigt. Vi nsermer os Stationen 
Beslan hvor Ingeniorens skal ta et andet Tog 
og rejse direkte til Baku. Fra mi af skal vi 
fortssette alene. Maanen er oppe, den er blot 
halv, men en Masngde Stjserner er ogsaa taendte. 
Fjseldmasserne ruger hele Tiden ved vor Side. 
Efter et Par Timer skyer det over, Maanen og 
Stjsrnerne blir borte og Kulm0rket indtrseder. 
Vi ser midt i dette M0rke to svaere Baal ude 
paa Steppen, det er Kalkbrasnderier under aaben 
Himmel. Gnisterne sprutter nu og da h0Jt til- 
vejrs, Skikkelser bevaeger sig ved Ilden, Hunde 
gor. 

Ved Stationen er det temmelig m0rkt, en 
Lygte hist og her gir blot et sparsomt Lys og 
vi kan knapt se at byde vort Rejsef0lge Farvel. 
Endnu lasnge efterat Toget til Petrovsk og 
Derbent er rejst afsted med Ingeni0rens van- 
drer vi omkring paa Beslan Station i Market. 
Hvad staar vi her for? Ja den som vidste det! 
Men hvem kunde vi sp0rge? Og hvem kunde 
svare? I over to Timer gaar vi paa Stationen 
og blir mere og mere vant til M0rket og ser 
tilslut ganske bra. En drukken Bonde er falden 
overende henne ved en Vasg. Han sover eller 



is 



Pl!ll*in1 w B jr^Kb^gatfy^iwX^- 5>WjW'JH' v t5Jp^fflB 



III Nil 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



itSA!" 



-%^--i'ili: 



6 4 

er bevidstl0s og viser intet Tegn til Liv. En 
Herre med Uniform paa og Baand om Luen 
beordrer Bonden bortbragt og to Jaernbanefolk 
traskker ham efter Armene langs Perronen og 
i Skjul. Han havde ingen Sadler paa, Ben- 
klasder og Vest skilles ad over hans Mave, og 
da saa vi at han heller ingen Skjorte havde 
paa. Og han blev slaebt bort som et Dyr, som 
en D0d. Men om vi havde kunnet hjaelpe 
ham lidt saa var der nu ikke linger Tid der- 
til. Et Tog bruser forbi og vor Linje blir 
endelig klar, der pibes og vi haster ind i vor 
Kupe og kender at vi ruller ud i Natten. 

Om halvanden Time er vi i Vladikaukas. 
Klokken er nu halv tolv. Vi er tre Timer for- 
sinket. 



cm 




2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 13 



IV 



\4 



'ladikaukas. 

Nasiltsjik! roper vi nogle Gange. Vor Ud- 
tale af Ordet blir tilslut forstaat, der kommer 
en Bserer. Han bringer vort T0J hen til en 
Isvostsjik, som er en Hyrekusk. Og Isvostsjiken 
k0rer os til Gasstgiverhuset. 

Klokken er et om Natten, men Gasstgiver- 
huset er oplyst endnu. To Portierer med Guld- 
rand om Luen m0der op udenfor Indgangen. 

Taler De Fransk? 

Njet. 

Tysk ? 

Njet. 

Engelsk? 

Njet. Kun Russisk, Tatarisk, Georgisk, Ar- 
menisk og Persisk. 

»Kun«. 



i 


I 



MWrlW - W> ¥&> l&aflF is»T*S6MW!>c*- %vsa • 



Nil Nil 



cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|ll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 






66 

Vi stiger af alligevel, betaler Kusken og 
kommer op paa Numer 3 med os ogvortToj. 
Her er bare en Seng. Vi forlanger ved Tegn 
en Seng til og der nikkes til Svar at det skal 
vi faa. Det er sent og vi er sultne, det gaslder 
at faa noget Mad straks for Kokken gaar til 
Ro. Min Rejsekammerat begynder at tale om 
en god Vask forst. Jeg kender min Pligt og 
slaar lidt i Bordet at Mad forst og Tant og 
Stas og Forfengelighed siden. Og jeg trumfer 
min Vilje igennem. 

Nedenunder i Madstuen faar vi stegt Faare- 
kod, Pirogger og Sjtsji. Opvarteren kan Rus- 
sisk, han kan ogsaa Beer og Meat paa Engelsk, 
men det samme kan vi paa Russisk, saa det 
er os ikke til nogen Nytte. Men alt gaar 
morsomt og godt. Med Undtagelse af at Maden 
er masrkelig dyr. 

Efter Maden gaar vi ud. Klokken er nu to, 
men paa den anden Side af Gaden ser vi 
endnu mange Frugt- og Tobaksboder aabne. 
Vi gaar over og kober Druer. 

Da vi kommer hjem staar der vistnok en 



Seng til i Vserelset, men den 



Vi ringer. En Pige kommer. Hu 



er ikke opredt. 



n gaar bar- 



benet og er ogsaa ellers meget let klasdt for 
Varmens Skyld. Vi g0r hende begribeligt at- 



- 









67 



nu maa der toretages noget med den anden 
Seng, og hun nikker bg gaar. Hun sa ikke et 
Ord saa vi kunde ikke afg0re hvad Sprog hun 
var masgtig, men hun saa os ud til at kunne 
Tatarisk. Vi gaar atter ud og k0ber Frugt mens 
vi venter, to Poser, saa vi kan ha store Maengder. 
Vi gir os til derude og gaar omkring i den 
varme Nat. 

Det er kulmorkt, men der haanger Lamper 
ved hvert af de aabne Skur hvor der saslges 
Frugt og Tobak og varme Pirogger. En Lesghier 
eller Kister, hvad det nu er, staar i hvert Skur 
stasrkt bevasbnet og saslger fredelige Druer og 
Cigaretter, han har baade Sabel, Dolk og Pistol 
i Basket. Der gaar mange Folk frem og tilbage 
mellem Akacietraserne, en og anden k0ber lidt, 
men de fleste gaar og nynner eller dremmer 
tause; nogle er stanset under Traserne og der 
staar de. Jo lamger man kommer mod 0sten 
des mindre taler Menneskene. De gamle Folke- 
slag har overvundet Pratets og Skrattets Stand- 
punkt, de tier og smiler. Det er maaske det 
bedste slig. Koranen har skabt en Livsbetragt- 
ning som der ikke kan holdes M0der om og 
debatteres om, dens Mening er en : Lykken 
er at holde Livet ud, siden blir det bedre. 
Fatalismen. 

5* 






at 


= 


1 




it 


8^- 


*»* 




f« 




1 






■***" 




ggj 




— 






'» x < 


= 



wl 



*1 

rfPt 



•.. i.'kUAl. ,,.., ,v..,.;lsl,-.JA,J. 1 - 1 ,^ 



68 



Udenfor et af Skurene sidder en Mand og 
klimprer paa Balalajkaens Strasnge, vagt, enkelt, 
en Musik fra det fossile Liv. Vi tinker: Gud- 
skelov at han sidder der og klimprer hele 
Tiden. Det er en liden god Glasde han be- 
reder os alle dermed, og selv holder han ikke op, 
saa han glaeder vel sig selv ogsaa dermed. Dette 
underlige Folk i dette underlige Land! De har 
Tid til at spille og ^Evne til at holde Kasften 
sin. Gud velsigne slige Lande fordi de er til 
midtiVerden! Og de kan ikke ha bedre Nabo 
end Slaven, for Slaven har selv en Straeng i 
Brystet. Da Graekerne omkring Aar 500 -kriged 
med Araberne tog de engang en Afdeling af 
sin Fjende tilfange. Blandt Fangerne var der 
tre Slaver. Disse Slaver gik med Gusler, 
Straengeinstrumenter, i Hasnderne. Det var 
deres Vaaben. 

Nu begynder Musikanten at synge sagte til 
sin Klimpren. Vi forstaar ikke et Ord, men 
denne vuggende, halvhsese Inderlighed i Nyn- 
net virker paa os. Og vi husker Drachmanns 
»Sakuntala« som ikke er nogen Ting, ikke 
Spor, — bare en Guldfiod. Der gaar en og 
anden kristen russisk Officer forbi som ligger 
i Garnison her. Han maa passere al denne 
Muhammedanisme. Men han g0r det uden 



6 9 

Uvilje fordi han er Slave. Han kommer kanske 
fra sin Klub og skal hjem og i Seng. Men 
Lesghieren gaar ikke hjem, han musicerer 
videre i Natten. Det er kommet vidt med os 
Europsere, vi glaeder os i at ligge, og vor 
Seng er fold af Tapper. Vi er endog gaat 
over til at lasnges mod Vinteren naar vi bar 
havt Sommer i nogle Uger, vi fbler Tilfredshed 
ved Sne, ved den stive D0d. Ingen knuges 
ned af at Sommeren er forbi, ingen har det 
ondt da og s0rger. Det synes at vaere saa 
bagvendt, og det er ikke til at forstaa. »Den 
vasrste Dom over Livet er at ingen S0rger 
over dets D0d«. Og naar vi atter bar opnaat 
vort Hjrertes 0nske og faat Vinteren igen da 
gaar vi ikke forsagte i Hi, som vilde vasre det 
naturlige, vi arbejder, stiver, sprasller i Sneen. 
Og i de lange Aftener naar intet Levende kan 
fasrdes ude for Frost da brasnder vi i Ovnene 
og laeser. Lasser Romaner og Aviser. Men de 
gamle Folkeslag lasser ikke, de er ude i Natten 
og klimprer Sange. Der sidder nu denne Mand 
under Akacien, vi ser og li0rer ham spille, i 
et sligt Land er vi. Da en Barbarkejser blev 
europa;iseret begyndte han at bruge Kaukasien 
til — Forvisningssted. Og hid forviste han 
fortrinsvis Digtere. 



wi; .*. i.-c . i-*Ml^y^^^^^^^^^^i^!^r2^^i!s^^»T' 



70 



Natten den lider, men slig er det her at 
Menneskene gaar alligevel ikke til Ro. Livet 
er dem kasrere end Sovnen aldenstund Natten 
er varm og stjaernefuld. Koranen har ikke for- 
budt Folk Alverdens Ting, Folk kan gaerne 
gotte sig med Druer, Folk kan gasrne synge 
under Stjasrnerne. De Vaaben i Baslterne her 
betyder noget, de betyder Krig og Herlighed 
og Sejer og Trommer. Men Balalajkaen be- 
tyder ogsaa noget ved Siden af, den betyder 
Elskov og b0lgende Steppe og Susen i Akacie- 
l0vet. Da den sidste Krig mellem Graskerne 
og Tyrkerne br0d ud sa en tyrkisk Officer 
saa selvf0lgeligt hvem der maatte tabe. Og 
han sa videre: Aa der vil flyde Blod i Elvene 
og der vil komme Blod paa Blomsterne, slig 
vil Graekerne falde! Jeg laaste engang dette et 
Sted og det traf mig ved sit Sprog og sin 
maerkelige Forestilling. Blod paa Blomsterne! 
I Herrer preussiske Officerer, naar talte I 
slig? 

Da vi kommer hjem er vistnok Sengene 
opredte paa sit Vis, men der mangier os Vaske- 
vand, Haandklseder og Taendstikker. Og Sen- 
gene er i Grunden slet ikke opredte, der lig- 
ger blot et Par Lagener skaevt udbredt paa 
hver af dem. Min Rejsefaalle begynder at 



7i 



straekke og glatte Lagenerne, vistnok ikke for 
den store Nytte hum selv kunde ha deraf, men 
forat lsere Pigen den gode Kunst, altsaa af 
Ka;rlighed til Sagen. De to gaar hinanden til- 
haande og da de begge efterligner hinandens 
Sprog er det de storste Underligheder jeg faar 
h0re. Vi foreslaar at faa Taspper til Sengene, 
for der er bare Lagener, — Pigen gaar ud og 
kommer tilbage med et Taeppe. Vi beder om 
et Tasppe til, altsaa et til liver Seng, og Pigen 
bringer et Taeppe til. Saa er det om vi kan 
faa Vand. Pigen forstaar da ikke et Muk. Vi 
forklarer det af alle Krasfter og tilsidst gaar 
det op for hende at det er Vand vi vil ha. 
Men her var det vi som var dumme. Pigen 
setter bare sin nogne Fod paa en Pedal paa 
Vaskeservanten og Vandet staar ned i Kummen 
som en Straale. Slig er Servanterne indrettede 
her; i Rusland vasker man sig altid i rindende 
Vand, og det burde vi ha husket fra Moskva. 
I Fremmede vasker Jaer jo i Jaers eget Smuds, 
siger Russeren. Men saa var det til allersidst 
Haandklaeder, om vi kunde faa Haandklaeder ? 
Pigen gaar og kommer tilbage med et Haand- 
ktaede. Om vi maatte faa et til? Pigen bringer 
et til. Taendstikker har jeg selv i Lommen, 



foit-ai^'aw*.!:-; '.. * . ,-: /i.';^;,; *;[■*•&?&& >ii%%&tti^^&&l'*£Hi 



72 

saa nu hilser vi og nikker Godnat til Pigen og 
lukker hende ud forat bli kvit hende. 

Den lange Jaernbanerejse har rystet sammen 
alle de forskellige Dele i vore Hoder, der 
danser mange l0se Ting omkring derinde, vi 
k0rer endnu; selv har jeg desuden et lidet 
Tiling af Mathed, af Ubehag, Feber. Det der 
maa nok kureres med en bitte liden Dram, 
siger jeg. Og saa ser jeg mig Lejlighed til at 
hadde Cognac i et 01glas. 

Efter en Times S0vn vaagner jeg af den 
store Hede i Rummet og forstaar nu at jeg 
aldrig i Verden burde ha forlangt Tepperne. 
Jeg sovner atter ind, dennegang med bare 
Lagenet over mig. Henved Klokken fem vaag- 
ner jeg ved at jeg fryser, og jeg forstaar nu at 
jeg aldrig i Verden burde ha kastet Tappet. 
Kortsagt jeg havde faat Begyndelsen til den 
kaukasiske Feber og maatte tilbringe en urolig 
Nat. 

Ak jeg maatte tilbringe mange slige Naetter. 






V 



o, 



'm Morgenen forh0rer vi os om Befor- 
dring over Bjasrgene; vi meddeler os gennem 
en tysk- og fransktalende Herre som vi er saa 
heldige at trasffe i Hotellet. Der er ingen 
offentlige Heste og K0regrejer at opdrive, et 
kommende Selskab af 64 Franskmsend har 
telegrafisk optat al Skyds. Der stod vi. Vi 
blir vist over til Poststationen i Anledning af 
Sagen; her meffer vi en Embedsmand som 
taler Tysk. Han forklarer os at alle Statens 
Heste er optagne for seks Dage fremover. 
Seks Dage i Vladikaukas! Inde i Bjaergene 
kunde vi ha givet os lidt god Tid hvis det 
gjordes nodvendigt, men ikke her paa Fladen, 
i Steppebyen. Og var vi her i seks Dage vilde 
desuden OfKceren fra Pjatjgorsk indhente os og 
kanske ikke vjere til at undgaa. 



yi-i%%\£.'&i?± 



74 



Postembedsmanden foreslaar at vi lejer privat 
Ekvipage med fire Heste for. Det vilde koste 
lidt mere, men. Endvidere raader ban os til 
at faa en Molokaner, en Maelkedrikker, til Kusk. 
Disse Folk er religiose Sekterister og smager 
aldrig Alkohol i nogen Form. 

Postembedsmandens to Forslag lod fornuf- 
tige, med Undtagelse af det ene. Forslaget om 
de fire Heste had ikke fornuftigt. Med Hensyn 
til Sp0rgsmaalet om vi var grevelige Personer 
saa benasgted jeg intet desangaaende, da han 
ikke udtrykkelig spurgte mig; men hvadenten 
det var en Kaprice eller det var af Nodven- 
dighed, — nu 0nsked vi at rejse som jasvne 
borgerlige Folk, og dette lader jeg ham for- 
staa. Han forklarer da at fire Heste er n0dven- 
dige paa den bratte Vej hvis vi var to Per- 
soner og havde Baggage; ogsaa han selv havde 
rejst over Bjaergene med fire Heste for. Det 
var en anden Sag; begge hans Forslag var 
fornuftige. Denne Mand syntes aldrig at ha 
flottet sig til Urimelighed, han saa tvjertimod 
ud som om den Rejse i sin Tid med de fire 
Heste havde tat hans sidste Skilling, slig saa 
han ud. En forslidt, afmagret Embedsmand 
med pjusket Haar og lang tynd N«se. Jeg 
takker ham hjaertelig for hans Elskvserdighed 



75 



mod os og vil gaa. Da foreslaar min Rejse- 
fielle at gi Manden et Par Rubel. Jeg faar det 
pruttet ned til en og raskker ham Solvmynten 
paa en diskret Maade. Han skulde ingenting 
ha Tak, det kosted intet. Nejvel, men vi vilde 
vise vor Erkendtlighed. Da modtog Manden 
Mynten og la den fra sig paa Pulten. Hvor- 
paa han begyndte at arbejde med sine Papirer 
igen. Men min Rejsefaelle sa: Der kan du 
selv se, han vilde ha blet meget gladere for to 
Rubel. 

Fra Hotellet faar vi budsendt en Molokaner 
paa fire Heste og Ekvipage; den fransk- og 
tysktalende Herre er os atter behjaelpelig. Denne 
hjaslpsomme Mand er civil, i almindelig euro- 
paeisk Dragt, moderne, elegant, men han g0r 
et militasrt Indtryk, vi takserer ham til Oberst. 
Han er noget graanet. 

Molokaneren kommer. 

Er De Molokaner? lod jeg sporge. Det var 
forresten forste Gang i mit Liv jeg har forli0rt 
mig om en Kusks religi0se Standpunkt f0r jeg 
tog ham. 

Ja han var Molokaner. 

Kusken forlanger 57 Rubel forat kore os 
over Bjaergene til Tiflis. Men han vil natur- 



«.*i- _• '■^.•tiA^'jf, «V.ft*fti T*^'."i--*iJj^ii>3i 



'«••-. .' i»"\*.-»>i 



7-6 

ligvis ikke for de samme Penge skaffe os 
Kosakeskorte. 

Kosakeskorte? Hvad skulde vi med den? 
Turde han ikke k0re uden? 

Kusken sp0r paa sin Side om vi turde ]<0re 
uden. 

Vi ser paa hinanden. 

Da afg 0r vor Tolk, Obersten, Sporgsmaalet 
og siger at vi ingen Eskorte taenger; vi er af 
dem som sastter vor Sag i Guds Haand. Hvad 
skulde R0vere og Mordere ville os? Vi ejed 
ikke Penge paa denne Jord, vi var Missionjerer, 
vi skulde ind i Persien og Kina, og i vore 
Kufferter var bare Bibler. Saa vi havde ingen 
Eskorte behov. 

Og Molokaneren paa sin Side kunde ikke 
vasre mindre. Hvad skulde vi med de syv 
Mand Kosakeskorte foran og bag os? Kortsagt 
der var ingen Fare, han havde rejst Vejen for 
og kendte den. 

Vi er enige. Vi gir Kusken ti Rubel i For- 
skud og modtar hans Isvostsjikskilt med Numer 
paa i Pant. Undervejs skal han ha fern Rubel 
at leve af for sig og Hestene-og naar vi kom- 
mer frem til Tiflis betaler vi ham Resten 
med to og firti Rubel. Rejsen skal vare tre 



// 



D0gn. Imorgen tidlig Klokken fern skal den 
begynde. 

Men ved D0ren vender Molokaneren om og 
vil udtrykkelig ha fastslaat at hvis vi begynder 
at skeje ud oppe i Bjasrgene og foreta Udflugter 
til Auler og Folkeslag i Nabobjasrgene saa vilde 
ban ha femten Rubel om Dag i Ventepenge. 
Vi faar det pruttet ned til tolv og er enige. 
Alt er i Orden. 

Vi vandrer ud forat bese Byen. Vladikaukas, 
»Kaukasus' Herre«, har 45.000 Indbyggere, er 
halveuropasisk, harTeater, Parker og beplantede 
Boulevarder. Der er ikke meget interessant at se, 
kun at Haandvserkerne sidder tide paa Gaden 
og arbejder ligesom i Sydeuropa, men med den 
Forskel at disse Haandvaerkere er vakkre Majnd 
som alle Kaukasere, brune Skonheder af Araber- 
typen. Vi gaar hen til en Bsenk livor tre IVkend 
sidder og arbejder i Metal. De cicellerer og 
driver Beslag til Dolke og Sabler, Sirater til 
Baxter, Kvindesmykker. Jeg k0ber en Stok 
som den ene af Kunstnerne netop sidder og 
blir fkrdig med, den er damasceret med Metal 
og indlagt med fire gronne Stene. Den er 
meget billig, otte Rubel; dens Tegning er 
byzantinsk. Jeg har slaat over at der er nser 



-»"■**» */i-v».i'.i^Siv idix 



WSfesS:, 



9000 Stifter og Splinter af Metal stukket ind i 
Haandtaget paa Stokken. 

Det var ikke Manden magtpaaliggende at af- 
haende sine Varer. Han rejste sig da vi kom 
hen til hans Bord, men han sa ikke et Ord 
og blev blot staaende. Jeg gennemsogte alle 
hans Stokke og tog mig god Tid; naar jeg 
spurgte om Prisen gav han sit lille korte Svar 
paa Russisk og taug saa. Da jeg betake ham 
takked han ikke paa Russisk, men sa et Ord i 
et andet Sprog og nikked. Han blev staaende 
hele Tiden og fieirst da vi var gaaet saa vi at 
han satte sig igen. 

Vi skal kobe Plaids. For det blir vel koldt 
oppe i Bjaergene og vi liar nassten intet Over- 
toj med. Vor fransk- og tysktalende Oberst 
gaar med os. Vi finder snart en Butik med 
Plaids; sk0nt ogsaa Obersten er fremmed i 
Byen er det ham en smal Sag at ane sig frem 
til det rette Sted. 

Der lasgges frem for os kedelige europseiske 
Plaids af mange Sorter, og vi vrager dem alle. 
Vi faar derimod fat paa nogle bl0de, langhaa- 
rede Uldta;pper som er det peneste vi har set. 
Hvad koster de? 

En blaa0Jet Mand i sort Silketreje staar 



79 

indenfor Disken, han ser paa Prislappen o«- 
svarer atten Rubel. 

Altsaa for to, siger Obersten forklarende til 
os. Atten Rubel for begge Taspper. 

Men den blaaojede Mand forstaar Tysk, han 
er kanske Tysker og han svarer: Nej atten 
Rubel for Stykket. 

Dette havde Obersten vistnok sk0nt fra Be- 
gyndelsen, men han lader ialfald nu hojst for- 
bauset. Han tar sin Lorgnet op, ssetter den 
paa Naesen, ser paa Taeppeme, ser derfra op 
paa Kobmanden og kan slet ikke komme sig, 
han siger ikke et Ord. Kobmanden ser paa 
Obersten tilbage, og saaledes staar de begge en 
Stnnd. 

K0bmanden maa forst vige, han siger: Jo 
atten Rubel Stykket. Og han slaar Tajpperne 
vidt ud og begynder at forklare Farven, Uld- 
sorten, Kvaliteten. Her var ikke Tale om almin- 

delige Taapper, vi maatte vel forstaa 

Men Obersten puffer taus til Tsepperne og 
belaver sig paa at gaa. Vi f0lger ham. Da 
vender Obersten sig om og siger: Skal jeg 
sige Dem en Ting — hvad vil De ha for 
Taspperne? 

K0bmanden svarer seks og tredive Rubel og 
gir sig til at forklare Taepperne paany. 






K-Ki^i*.*-; Kj'w-Ativ.jVSJ.i'i.'Hi.'j ^~'*^^''- ^'h%^'tfii' : ^iFiw&l'*"-Zi$ 



80 

Da siger Obersten til os paa Fransk at det 
vist ikke er muligt at faa dem billigere. 

Nej det er umuligt at saslge dem billigere, 
siger den Pokkers Tysker som kanske endog 
er Franskmand. 

Obersten strider med ham endnu en Tid, 
men til ingen Nytte ; Taspperne blir indpakket, 
og jeg skal betale. Mens jeg taaller op mine 
Papirrubel og er kommet til fire og tredive 
varsler Obersten pludselig Stop. Og han 
raskker Kobmanden Pengene og siger at han 
faar ikke en Kopek mere. Kobmanden vrider 
sig og modtar ikke Pengene. 

Saa tag Taepperne tilbage, behold dem, siger 
Obersten. Men samtidig stikker han den store 
Pakke indunder min Arm og viser til D0ren. 
Hvorpaa han kasted Sedlerne paa Disken og 
kom efter os ud paa Gaden. 



En halvvejs sovnkts Nat paa Grand af kau- 
kasisk Feber og kaukasiske Vaeggelus. 

Jeg vaagner Klokken halv fire og staar op. 
Det er nwrkt, men Frugt- og Tobaksboderne 
paa den anden Side af Gaden er som saadvan- 
lig oplyste. Jeg b.0rer at det ringer et Sted i 



8i 



Huset. Det er altsaa ikke fortidlig at ringe, 
tinker jeg og traekker i Strasngen. Der kom- 
mer ingen. Jeg ringer igen og logger mig i 
det aabne Vindu og ser ud og venter. Der 
kommer ingen. Saa ringer jeg igen. 

Vi ringte seks Gange forat faa vore Sko og 
lidt Frokost. 

Vi lasgger Masrke til fra vore Vinduer at 
vor Molokaner ganske rigtig holder udenfor 
Hotellet Klokken halv fern. Han taler et 0je- 
blik med Portieren og k0rer bort igen. Vi 
gaar ned og faar fat paa Portieren, men vi kan 
ikke tale med ham i noget Sprog og forstaar 
ikke et Ord af hvad han forklarer. Nu er 
Klokken fem. 

Molokaneren ruller atter op foran Hotellet ; 
men da jeg begynder at lasmpe vor Baggage 
ad paa Vognen blir den blidelig Mtet af igen 
og bragt ind i Hotellet paany. Vi forstaar ikke 
denne Besynderlighed og vi forstaar ikke hvad 
Portieren og Kusken prater om. Vi blir da 
enige om at Hotellet holder Baggagen fast 
fordi vi ikke har betalt vor Regning endda. 
Da straskker jeg mig op og er en stor Mand 
til dem og fremsiger paa Norsk en tyk Tale, 
en fed Tale, Velstandsord. Jeg glemmer at vi 
er Missionasrer og tar min Lommebog op og 

6 



82 

slaar paa den og bruger Ordet Million, som 
er nassten det samme paa Russisk, saa de kan 
faa et lidet Indtryk af os. Da dette ikke 
hjaelper taler jeg meget h0]'ere og skriger paa 
Regningen — kom bare med den lille Reg- 
ning ! 

Men da Hotellets Folk skonner at de intet 
iaar forklaret os gaar de i sin N0d hen og 
vaekker vor Tolk fra igaar, Obersten. Han 
kommer ned, noget let paaklaadt, hilsende, 
bedende om Undskyldning for sit Toilette. Og 
nu kommer det for en Dag at det er Politiet 
som hindrer vor Afrejse. Der gaar en Heste- 
epidemi i Egnen, vore fire Dyr skal forfares, 
Politiet har sendt vor Kusk Indkaldelse sent 
igaaraftes. 

Der stod vi igen. 
Naar kunde vi saa rejse? 
Ud paa Formiddagen engang. 
Men da kunde vi ikke komme til den be- 
stemte Bjaergstation til Natten. 

Nu lsegger Obersten sit Hode ibl0d og for- 
handler en stiv Stund med Portier og Kusk. 
Og der blir bestemt at vi skal k0re til Politi- 
mesterens Bolig og henvende os til ham privat. 
Jeg skal sende ind til ham vort Pas og mit 
Kort og en Opvarter fra Hotellet skal f0lge 



83 



med og paavirke ham med sin Gnranti for 
Hestene. 

Saa gaslder det at finde mine Kort. Vi ran- 
sager vore Kufferter og det blir desvaerre 
aabenbart for alle Folk at det ikke er Bibler 
de indeholder. Men vi finder ikke mine Kort. 
Hvor var de da herme? Jeg havde en hel 
Mske af dem, jeg har altid en hel JEske af 
dem, eftersom jeg aldrig faar Brug for nogen. 
De maa vasre stukket ind blandt de Sager vi 
har tilbage i Helsingfors. Istedetfor mine egne 
finder vi tilfaddigvis Musikeren Sibelius' Kort, 
Albert Edelfelts Kort, Wentzel Hagelstams Kort 
og Fru Mascha Hagelstams Kort; Obersten 
vaslger Wentzel Hagelstams Kort og siger at 
det gaar an. Vi frygter for at Kortets Navn 
passer for daarligt til Passets, men Obersten 
svarer at der ikke vil bli sammenlignet saa 
tidlig paa Morgenen. 

Saa k0rer vi. 

Men Politimesteren er ikke oppe. 

Vi k0rer tilbage igen til Hotellet. Obersten 
maa atter frem. Han telefonerer nu til Politi- 
mesteren paa Sengen og faar udvirket at en 
skriftlig Tilladelse til at rejse kan afhentes paa 
Poststationen. 

Saa var alt i Orden. 

6* 



I 



-= $ 



~ 


'«► 




c 


— 


Sri 


EE 


i 






~i== 


r. ; * 



I 



v 



I 



■= I 



84 

Vi laesser vor Baggage paa Vognen og be- 
taler i Hotellet. Vaerelset var i og for sig bil- 
ligt, fem Rubel, men paa Regningen var opfort 
Benyttelse af to Hodepuder en Rubel, to Haand- 
klaeder femti Kopek, samt andre Underligheder. 
Men vi betaler uden Indsigelse, takker for sidste 
Gang vor magelose Oberst og ruller bort fra 
Gaestgivergaarden. Klokken var nu halv syv. 

Paa Poststationen leverer jeg Hagelstams Kort. 
Den venlige Embedsmand fra igaar tar det, ser 
paa Navnet og finder Politimesterens skriftlige 
Tilladelse frem. Saa er vi faerdige i Vladikaukas. 
Lykkelig Rejse! hilser Postembedsmanden. 




cm 









= C?l 




'J 


= CO 






= P- 




t' 'S 


= i— 1 




* \ 






m 


= ID 




r ^Imm 


= LO 




m 


— i— 1 

= ^r 




Wm 


= i— i 


VI 


m 


= co 


JJet er sval Morgen, der er Skyer over 


£9 


= i— i 


ijg^H 


= C\l 


Fjsldene og ingen Sol endnu. Vi k0rer igen- 


'Ti^H 


= i— i 


nem en Alle af Pyramidepopler, vi m0der en 


-».^H 




Masngde Frugtvogne som skal ind til Byen og 


zm 




vi k0ber nogle Poser Druer for nassten ingen- 


K 




ting. Saa k0rer vi langs Floden Terek og 


izSs 


= O 


kommer til et Vandingssted; det slaar os at 


WM 




denne Plet er fuldkommen norsk i sin Karakter 




= — CTi 


og vi stiger af Vognen og blir her lidt linger 


«r-'^^H 




end n0dvendigt. Skyerne letter, mere og mere 


Mil 


= — CO 


af Fjasldene blir synligt for os, men ikke Top- 


«j|JM 




pene. Vi kommer til en Bom hvor Vejpenge 


19 




forlanges, og da vi maa vente lasnge paa Kvitte- 


H 


— — r 


ringen for de to Rubel stiger vi atter ud og 


11 




taler med Hestene og med Kusken. Vor Molo- 




= — ID 


kaner hedder Karnej Gregorevitsj, er Russer, 


& 




halvhnndrede Aar, med m0rkt langt Haar og 


tffl 


^— LT) 


Skasg og lyseblaa Kuskekaftan. Han sp0r om 


H 






11 


— — ^F 




% m 


= — CO 






= — CM 




agg&ts^j 


= u 


2 3 i 


\ 5 6 7 8 9 10 11 


12 13 





86 



vi er Franskmaend, men da vi forklarer ham 
hvor vi er fra forstaar han ingenting og be- 
tragter os haabl0st. Havde vi vasret Fransk- 
maand vilde han med en Gang ha vidst at vi 
var fra Frankrige; Navnet Frankrige er tnengt 
ind i Kaukasien just nu siden Tsarens og 
Felix Faures Alliance i Kronstadt. Karnej 
Gregorevitsj nasvner endog Alliancen og smaa- 
ler stolt af sin Kyndighed. 

Saa kommer Kvitteringen, Bommen gaar op 
og vi ruller igennem. 

Der er ingen naevnevasrdig Stigning i Vejen. 
Vi k0rer igennem en dyb Dal der synes ufrem- 
kommelig trang, med vaeldige Bjaerge paa begge 
Sider; vi horer saavidt Tereks lille Sus der- 
nede i Dybden. Terek er ikke stor paa denne 
Aarstid, men den er meget strid fordi den 
kommer helt oppe fra Bja;rget Kasbek og har 
saa hojt Fald. Vi k0rer gennem Kalkbjjerge, 
Vejen er skaaret ind i Bjasrgets Side, den har 
Tag, den mangier blot den ene Vseg ud til 
Terek forat vaere en Tunnel. Her er et frygte- 
ligt Kalkst0v, St0vet staar stille og grumser 
Luften, det logger sig over Briller og Kikkert. 
Den Bjasrgside vi har Udsigt til er bevokset 
med L0vkrat og Ener og smaa Naalemeer 
nassten helt op. 



87 

Efter et Par Timer traekker Taagen bort fira 
Fjaeldtoppene; Solen skinner. Det blir varmere 
og varmere, Karnej spasnder sit Lasderbaelte af, 
trnekker Kaftanen af, lajgger den sammen i n0j- 
agtige Dele, som den Ordensmand han er, og 
setter sig paa den. Vi spasnder Paraplyerne 
op for Solen. 

Vi kommer til f0rste Station i Bjasrgene, 
Balta, som vi passerer. Jeg vidste af alle 
Beskrivelser jeg havde lasst at her ved Balta 
begynder Bjasrgene. Som om vi ikke havde 
havt Bjasrge f0r! Landskabet forandres, vi ser 
gennem en vaeldig Khaft, hvis Sider gaar til 
Himmels, Snetoppe i det Fjasrne, men baade 
paa hojre og venstre Side af os er Bjasrgene 
gronne; de har ingen Traser, ingen Busk, blot 
Grassrod. Og ovenover Toppene kredser 0rne. 
Vi har allerede set mange 0rne idag. 

Naar vi har passeret disse n0gne -Bjasrge 
kommer vi til andre der er lodne af Busk- 
vjekster. Dette er en Ejendommelighed i Kau- 
kasien. Mens det ene Bjaarg er gr0nt tiltops, 
renset, foruden en Busk, er Nabobjaerget over- 
klaadt med den frodigste Vegetation. Det er 
ingen Skog, men Krat, tildels hxajt Krat af 
L0vtra;er. Her er i forskellig H0]de Eg, 
Kastanje, B0g, lidt Gran, mest Birk. Vor kasre 



iHi '•:■■ I- '2i?u-iF5i ItSSffifvie ■ 



88 



nordiske Birk gir sig ikke over, men gaar helt 
til Toppen, mens alle andre Traeer fryser og 
stanser. 

Fra nu af stiger Vejen stasrkt, vi korer med 
smaa Mellemrum i Skridt. Vi kommer forbi 
Stationen Lars der er omgiven af over etTu- 
sind Meter h0je Ejaelde. Vejen gaar nu i Zig- 
zag, al Udsigt er stasngt, vi kan intet se frem- 
over og intet bagover, vi ser blot Karnejs Ryg 
og Hode. Hist og her langs Vejkanten ligger 
Mamd og sover; det er vel Arbejdere som skal 
gruse og reparere Vejen, men som tar sig lade 
Dage. De er klaedt paa tsjerkessisk Vis, men 
har haegtet Vaabenerne af Basket. Det viser 
sig at alle Maand langs Vejen over Bjaergene 
er klasdte i tsjerkessisk Dragt uden at vaere 
Tsjerkessere, selv Tataren, ja selv Russen 
kinder sig saa. Men af Tsjerkessere er her 
ingen ; de fleste af dem vandred ud til Tyrkiet 
da Russerne overvandt dem, de som er tilbage 
bor oppe i Cirkaukasien, omkring Floden 
Kuban, og en Stamme, Kabarderne, bor nord 
for Vladikaukas. Dette Folk som engang var 
det uforsonligste og som endog afslog at trade 
ind i Schamuils Ffer bare forat bekasmpe Rus- 
serne saa meget kraftigere paa egen Haand, 
det bor nu naermere Rusland end noget andet 



89 



kaukasisk Folk som tidligere leved i Bjasrgene. 
Slaven overvandt det, og det blev hans Nabo. 
Vejen er saa stasngt at den ligesom blot vil 
La os komme frem Fod for Fod. Saa aabner 
den sig lidt og vi korer over Terek paa en 
Jaernbro. Her er meget trangt i Bunden, Elven 
bruser staerkt, Vandet er gulgraat af Kalk, det 
er som Suppe. Ved Broen staar en og anden 
braendt Lovtand. Vi stiger af og t0rrer Kalk- 
st0vet bort af nogle af dem forat pr0ve at 
hjaelpe dem til at aande igen, vi henter ogsaa 
Vand til dem fra Terek i Karnejs Zinkb0tte. 
Karnej selv staar og ser paa os og begynder 
at bli utaalmodig. Vi foretog os heller ikke 
slige Taabeligheder til Stadighed, men denne- 
gang var der udbrudt Strid i Vognen om hvor- 
vidt disse s0rgelige Lovtandsvaskster var levende 
eller d0de og det var dette Sporgsmaal vi vilde 
bringe paa det rene. Karnej slaar sig tilsidst 
til Ro og opgir os, han stiger af han ogsaa og 
setter sig paa Vejkanten og ser paa os. Han 
forestiller sig kanske at det er et Slags Religions- 
0velse vi driver der foran L0vtanden siden vi 
er Missionaerer. 

Men d0de var Planterne ikke. Da vi fik den 
gode Ide at skaere en af dem af viste det sig 
at den havde godt med Saft i sig. 



•SSKWMtftiK 





Hir' 
I'"' 

t 

K 



90 

Og Karnej korer os videre. 

Vi slaar Paraplyerne ned, for nu er al Sol 
staengt ude. Vi passerer en Flok Fragtmsend 
som hgger og sover paa begge Sider af Vejen. 
Der er seks Stykker af dem, og alle har Vaa- 
ben paa Maven. De har vel valgt denne Hvile- 
plads fordi her er Skygge. Hestene har de 
spaendt fra og bundet og git dem Majs; men 
den ene Hest har inter feat eller den har aedt 
tomt, og vi stanser da og gir den lidt fra de 
andre Heste. Herunder vaagner Maandene og 
de ligger def paa Albuen og ser paa os og 
taler sig imellem. Da de ser hvad vi foretar 
os nikker de og ler, og de rejste sig og kom 
hen til os og gav den forfordelte Hest mere 
Majs de ogsaa. Da vi korte vor Vej la de sig 
igen. 

Saa kommer vi til Darjalfortet med dets 
runde Fl je og Kanoner og Skiltvagter udenfor 
Jeg har test om at allerede Plinius har beskre- 
vet Darjalpasset og den staerke Fsstning Cuma- 
ma som laa her og hindred utallige Folkeslag 
Gennemgangen. Nogle fea Soldater kunde 
stanse en hel User ved dette trange Hul. 

Stigningen i Vejen ger, Fjaaldene slutter 
sig tajttere og taattere omkring os, det synes 
som om alt Haab er ude, blot lidt Himmel er 



9i 

synlig ret over vore Hoder. Det virker beklem- 
mende paa os, vi overvaeldes og tier. Pludselig 
ved en skarp Drejning af Vejen aabner der 
sig et svasrt Gab tilh0Jre og vi ser aldeles nxr 
os Istinden Kasbek med sine Braser der hvid- 
gnistrer i Solen. Den staar os klods ind paa 
Livet, stille og h0J, stum. Der rykker en sjel- 
som F0lelse gennem os, Bjasrget staar der som 
opsvoren af de andre Bjaerge, det er som et 
Vajsen fra en anden Verden som staar og ser 
paa os. 

Jeg tumler ud af Vognen og'kommer mig 
bag Calechen og holder mig fast der og ser. 
I dette 0jeblik omfavnes jeg af en Hvirvel- 
f0lelse, jeg l0ftes op fra Vejen, ud af Haengs- 
lerne, det er som jeg staar Ansigt til Ansigt 
med en Gud. Det er klinkende stille, jeg ruarer 
blot Vejrets Sus deroppe om Tinden, Skyerne 
driver over Midten paa den, men kommer ikke 
op til dens Top. Jeg har vasret i Fjjelde fe>r, 
jeg har vasret paa Hardangervidden og i Jotun- 
hejmen og lidt op i de bayerske Alper og i 
Colorado og mange andre Steder, men jeg har 
ikke far f0lt mig saa uden Fodfeste paa Jorden ; 
men her staar jeg og holder mig fast. Saa 
hylles Tinden ind i en Sky som skjuler den. Synet 



■--..■ 

¥ 
1 

1 

1 

B 

% 

l 

1 

n 





''***»-"■'- ■ ■« -*-'■' -•-'.'.;;"':..; .. y-.'"&?*.-&'yfiV&[^%J2?^£^{w.&',''J-^ 



92 

er borte. Blot Fjseldet vedblir at suse deroppe 
i Skyen. 

Saa kalder det fra Vognen og jeg tumler op 
igen. 

Jeg husker fra min Barndom i Nordland en 
saslsom Nat, det var en stille Sommernat i Sol. 
Jeg kom roende i en Baad, men jeg rodde 
ikke, jeg hamled og sad altsaa med Ansigtet 
vendt fremover i Baaden. Hver Sj fugl taug 
og der var intet Levende at se paa Lank. Da 
dukker der op af det blanke Vand et Hode, 
Vandet siled af det. Det var vel en Kobbe! 
men den var som et Vaesen fra en anden 
Verden, den laa og saa paa mig med aabne 
0jne og grunded. Dens Blik var som et 

Menneskes 

Vi passerer atter Terek paa en Jjernbro. Her 
aabner Vejen sig dygtigt saa vi ser en halv 
Verst frem. Vi stiger stserkt, Vejen ligger nu 
omtrent midt oppe i Fjaeldsiden, og langs hele 
Vejen er der Fsrdsel af Mennesker, Heste, 
Okser, jEsler, Ryttere med Gev^er over Skill' 
deren. Af menneskelige Boliger ser vi ingen. 
Eh stor Faarehjord staar lige ved Vejen, der 
er fire Hyrder med lange Stave med den 
Hyrderne har uhyrlige Skindluer paa Hodet, 
men er ellers let kltedte og temmelig fillede.' 



Faarene er allesammen hvide, den hele Hjord 
staar d0rgende stille i Fjaeldet, Dyrene synes 
at vsere Stene blandt andre Stene. De staar 
kanske slig og danner en Stenur for 0rnenes 
Skyld. 

En rum Tid efter og vi ser Stationen Kasbek 
foran os, en hel liden By af Huse. S0nder- 
revne Fjaslde rejser sig her i Vaslde rundt om- 
kring, men opad Siderne er der gr0nt og helt 
op til Toppene er der slaat H0 som staar i 
smaa Saater. Faar graesser i Fjaeldene helt til- 
tops, vi ser dem oppe paa det 0verste, mod 
Himlen, det er hvide Prikker som flytter sig. 
Paa Toppen af et af Fjaeldene staar et Kloster 
med h0Je Taarne i Sneen. Nede omkring Sta- 
tionen er en Masngde smaa Agerlapper rundt 
Husene; i Terek bader nogle Masnd sine 
Heste. 

Vi k0rer ind til Stationen. 



Ved Ankomsten omringes vi af vindskibelige 
B0rn som falbyder Bjaergkrystaller og Stene i 
mange Farver. Vi har k0rt i et Traek 43 Verst 
og skal nu raste i tre Timer, Karnej spender 
Hestene fra. Da jeg sp0r ham om vort T0J 



- -•"•*->. **»>>«*>*4 



jjggggggBgg,'. <■&?•_*;, *'~i?&'4.y7&s±\g£\cr-<t\ -',:'^j-' 



94 

lean bli liggende paa Vognen under Hvilen 
forekommer det mig at han g r en usikker 
Gestus; jeg finder det da tryggest at ta de 
mindste af Sagerne med ind. 

Her faar vi Middag, udmasrket stegt Faare- 
kod og udmasrket Suppe, bagefter faar vi endog 
delikate Pirogger. Men Rensligheden er meget 
modem. Tjeneren gaar i en brun Kaftan og 
er herlig bevasbnet; han g 0r sin Flid forat 
tsekkes Fyrsteparret, han har endog en Bord- 
opsats^ af Plet at saatte frem. Men Glasproppene 
i ^Fdike- og Oljeflaskerne er borte og den 
gode Tjener har forsynet dem med nye Proppe 
af Avispapir. Men hans statelige Holdning da 
han satte Herligheden frem paa Border dam- 
ped al Kritik. 

Han peger ud af Vinduet og fremviser j0klen, 
som for0vrigt nu er noget skjult af Taage! 
Kasbekl siger han. Til dette nikker vi og ved 
det allerede, men da vi spor ham om Klostret 
som vi ser deroppe i Sneen svarer han noget 
hvoraf vi bare forstaar at det er et russisk 
Kloster. Ingen af de kaukasiske Folk regner 
sig for Russere. Og der er endnu saa lang Tid 
efter Erobringen naivt stridbare Kaukasere som 
siger at kun hvis Russen opf0rer sig pent skal 
han faa Optrasde i deres Land, ellers ikke. 



95 



Karnej liar sagt at vi skal hvile til Klokken 
fire. Vi forstaar nogle af hans Ord og han er 
ogsaa ganske flink til at anskueligg0re. Naar 
vi holder vore Ure frem til ham forstaar han 
Talskiven soni ingenting, han tar da gasrne en 
Kvist eller et Straa op fra Marken og peger 
praecis paa det Klokkeslaet han vil indprente 
os, samtidig med at han naevner og atter naav- 
lier Tallet. 

Pludselig begynder Tordenen at rulle. Lidt 
efter begynder store Regndraaber at falde, men 
Solen skinner. Jeg l0ber ud og vil redde 
Resten af vort T0J ind; men en Mand i en 
blaa Laerredsskjorte der raekker ham til Knae- 
erne ser op mod Himlen og forklarer mig at 
Regnen straks vil oph0re ; han peger ogsaa 
paa sig selv og betyder mig at han vil ta Vare 
paa T0]'et. Han gaar ind i Stalden og kommer 
tilbage med sin Kaftan som han breder ud over 
den mest udsatte Kuffert. 

Regnen blir voldsom, den gaar over til Hagl- 
vejr. Haglene er meget store og hopper hajt 
op fra Marken naar de slaar ned. Det minder 
mig om de haarde Haglbyger midt i den hede 
Sommer paa de amerikanske Praarier. Vi maatte 
da iblandt kaste vore Trajer eller hvad vi 
fandt over Hesteryggene og selv krybe ind 



.'--.«-• •■:■ ;t -•■„,-»;» *,i.-?.c .♦, s*3 icta .'•:.,:'. .\ ^JUrt^ff 'v, ,' 



9 6 

under Vognene for ikke at bli saaret af Hag- 
lene. Og Hestene der kendte Fsenomenet fra 
F0I af luded blot med Hoderne forat bjajrge 
0jnene og holdt Rappene ud. 

Jeg springer i Skjul i Stalden. Derinde staar 
en Ko med Kalv, et Kamelf0l og andre Dyr, 
alle synes at ha det godt med Undtagelse af et 
fedthalet Faar som ligger i en Baas. Faaret 
er sygt og oppustet, det st0nner tnngt og 
lukker 0jnene. Det ligger der formodentlig til 
Slagt. Jeg kommer ned i min Kuffert efter 
Cognac og hadder i et 01glas, jeg spejder 
omkring mig, og da jeg finder mig alene 
render jeg i Faaret flere gode Sharker. Jeg 
straver lasnge med dette da Dyret er genstridigC 
men da jeg tilslut faar fat paa dets Tunge 
svalger det godt. Tungen var blaa. 

Efter Drikken pruster Faaret og ryster paa 
Hodet og ligger saa stille. Jeg haabed at det 
vilde komme i Sved. 

Haglbygen gaar over og Solen steger atter 
uforstyrret. Jeg gaar ud af Stalden og st ver 
omkring; det ryger varmt af Jorden. Vi be- 
finder os nu 1727 Meter over Havet og har 
paa de 43 Verst steget nasr et Tusind Meter 
siden imorges. Her omkring Kasbek skal 
Osseterne bo, dette Folk hvis Afstamning 



97 



og Navn ingen kan udgruble, Folket kalder 
sig selv Iron. Jeg vilde gaerne udrette noget 
for Videnskaben mens jeg er paa denne Rejse, 
det laa da naer at foreta nogle Undersogelser 
blandt Osseterne. Jeg kunde blot klattre opad 
Bjaergene i nogle Timer og saa komme til 
Osseterne og udgrunde dem. Jeg havde nogen- 
lunde bra Forudsaetninger dertil, jeg havde laest 
mange Boger i Tidens Lob om Kaukasien. 
Her er Menneskehedens Vngge, her var Prome- 
theus laenket til Klippen, her er den evige lid 
ude ved Baku, hid kom en hel Maengde Joder 
og bosatte sig efter det babyloniske Fangenskab 
og her i Naerheden ligger Bjaerget Ararat som 
rigtignok ligger i Armenien, men det er syn- 
ligt ogsaa herfra. Jeg burde blot ha god Tid 
paa mig og ikke bare et Par usle Timer. Jeg 
har laest om at Osseterne skal ha en hel 
Masngde Redskaber som ellers ikke er kendte 
af andre Stammer i Kaukasien, baade Ildtaenger 
og Dejgtrug og Smordritler og 01krus og Ho- 
river og meget andet; dette har forundret alle 
tidligere Forskere og sat dem Bet. Men slap 
nu blot jeg over til dem saa vilde jeg sporge 
dem bent ud hvor Satan de havde disse Instru- 
menter fra, om de havde kobt dem eller om 
de var dem medfodte. Der kunde muligens 

7 



«~ .• •~J : .**:».*>*J*Vi 






9 8 

komme uanede Ting for Dagen, jeg blev 
kanske endog n0dt til at opfinde en helt ny 
Lasre om Folkevandringerne, gendrive mine 
Forgsengere i Faget, baade Erckert og Brosset 
og Opfert og Nestor og Bodenstedt og Reclus, 
og komme til selvstaendige Resultater. Det 
vilde kanske ikke bli uden Betydning for mig 
selv heller, der vilde flages for mig naar jeg 
kom hjem, jeg vilde faa Anmodning om at 
holde Foredrag i Den geografiske Forening, 
jeg vilde faa en stor St. Olaf. Jeg saa det alt 
i Aanden. 

Saa kommer Karnej hen til mig der jeg 
staar langt borte under et Bjserg og maelder at 
nu skal vi afsted. 

Afsted? Det er ikke Aftalen. Og jeg tar 
Uret op og viser Karnej hvor han havde pegt 
med Straaet at det er en hel Time fortidlig. 
Men Karnej lader sig ikke omst0de, han finder 
sig et Straa han ogsaa og peger paa Kortviseren 
og bestemmer at der hvor den staar netop nu 
skal vi afsted. Vi staar der med hvert vort 
Straa og Uret imellem os og forhandler under 
Bjserget; tilslut maa jeg gi efter og folge ham. 

Min f0rste Tanke galdt Faaret i Stalden og 
jeg mekker vor Afrejse i Langdrag for dets 
Skyld. Desvasrre havde det vel faat sin Be- 



9 9 

komst; da vi rejste havde det vseltet sig om 
paa Siden og syntes ikke at ha lasnge igen. 

Idet vi forlader Stationen m0der vi en vjel- 
dig Faarehjord midt i Vejen. Den stanser vore 
Heste, pakker sig taet om os og holder os fast. 
De fire Hyrder har lang Stav, Dolk over 
Maven og Gevasr paa Skulderen, desuden har 
de Hunde. Hundene er gulgraa, de er lidet 
hundeagtige, de ligner mest lsb]0rne. 
Saa er vi endelig fri og ruller. bort. 
Vejen gaar over en Flade, den begynder 
endog at haelde nedad; slig gaar det mange 
Verst og vi kommer hurtigt frem. Saa stiger 
Vejen igen, stiger vasrre end nogensinde og vi 
ktfrer fra nu af i Skridt lange Stunder. Vi 
passerer en grusisk Musjikby med Kirke; der 
er i det hele taget mere bebygget her og de 
nasrmeste Fjaslde er ikke saa stejle. Dalbunden 
er videre og grannere og Gud selv har rejst 
de fineste Mure omkring Agerlapperne og By- 
erne. Her er ogsaa K01- og Okser, de er smaa, 
men lubne og faste, og her er Faarehjorde 
paa Tusinder Dyr. Nogle Kvinder staar i en 
Ager og skasrer Byg. 

Nye grusiske Landsbyer. Hele en slig By er 
ofte et eneste sammenhaengende Kompleks af 
Boliger, den ene over den anden paaskraa opad 



J 

•'♦■I 

■ 

, • 1 





•.•*>*,•.• 



100 



Fjaeldet. De er ikke adskilte ved Gader eller 
Veje, men vel ved Trappetrin, de ligger som 
Hylder ovenover og ved Siden af hinanden 
hulet ind i Fjasldsiden. Husene har ingen Vin- 
duer og ingen andre Aabninger end D0raab- 
ningen samt et Hul i Taget over Ildstedet. 
Taget er fladt, enten afTorv eller af Stenheller. 
Heroppe holder Kvinderne til paa sine Puder, 
her danses og leges ogsaa, og hverken Nat 
eller Dag forlader Familjen Taget hvis Vejret 
saa tillader. Disse grusiske Landsbyer ser alle- 
saramen ud som ran de har vteret ude for en 
Storm, som om overste Halvpart er bluest bort 
af alle Huse. 

^ By efter By. Ved hver By omringes vi af 
tiggende Unger. De smaa Vaesener tigger med 
en Paatramgenhed som vi kun fandt Magen til 
da vi paa Tilbagevejen kom ind i Tyrkiet. 
Ved en ny Ager staar atter Kvinder og ska;rer 
Korn. De ajldre luder sky mod Jorden og 
fortsastter Arbejdet, men en ung Pi ge rejser 
sig ret op og ser paa os og ler. Hun er i 
blaa Sarafan og har knyttet et r0dt T0rkla;de 
bagud om Haaret, hendes hvide Tender skin- 
ner, hun har morke 0jne. Da hun ikke linger 
gidder se paa os indstiller. hun sin Latter, g r 
et ligeglad Kast med Hodet og vender sig 



101 



bort. Der undslipper os i Vognen et lidet 
Udraab, dette Kast med Hodet var magel0st. 

By efter By. Vejen gaar i Zigzag for Stig- 
ningens Skyld og Karnej som vil spare sine 
Heste k0rer dem smaat og vander dem ofte. 
Ved et Vandingssted indhentes vi af en frem- 
med Ekvipage som Karnej ganske rolig lader 
slippe forbi, saa St0vet blir uudholdeligt for os 
som kommer bagefter. Vi beordrer ham til at 
stanse en Stund forat gi St0vet Tid til at 
tnekke bort, og vi er ham i det hele taget 
ikke taknemmelig for hans dvaske Koremaade. 
Karnej. synes vist derimod at det gaar godt nu, 
han sidder og nynner. 

Det lider ud paa Kvaslden. Det skumrer og 
det blir masrkbart koldere. Vi kaster Uldtcep- 
perne over vore Skuldre. Jeg laegger IVferke 
til at Stearinfkekken paa min Tr0je atter stivner 
til og blir hvid, den er som et Termometer 
heroppe i H0]'den; vi er 2000 Meter oppe. Vi 
bugter os fremdeles frem mellem Fjasldene. 
Karnej vander Hestene endnu engang skpnt 
det er saa koldt. Alle Agre oph0rer, vi er 
endog nsesten paa Trsegransen. 

Saa tordner vi over en ny Jaernbro og kom- 
mer til Nattekvarteret, Stationen Kobi. Lidt 
t0r vi var helt fremme hopper Karnej pludselig 



102 



ned fra Bukken og gir sig til at slide sin ene 
Hest i Halen. Vi forstod i Begyndelsen ikke 
denne maerkelige Adferd, men saa om lidt blev 
vi opmasrksomme paa at Hestens Vom var stasrkt 
oppustet og at Dyret knapt kunde gaa. 



VII 

Jit morsomt og godt Sted. 

Vi beder om Herberge, men alle sasrskilte 
Rum er optagne. Men derfor blir vi ikke hus- 
vilde, min Rejsekammerat blir vist ind i et 
stort Fasllesrum for Kvinder og jeg ind i et 
for Maend. Der er skindbetrukne Baenke langs 
Vieggene, paa en af disse skal jeg sove. Det 
er godt. Vi beder om Mad og vi faar uden 
nogensomhelst Venten en udmasrket Fillet, 
Sjtsji og Frugt. Min Feber har atter tat til, 
saa jeg formanes til at aflade fra visse Spiser 
og Drikkevarer; men Tilfredsheden med at vi 
har fundet dette Sted i Bjaergene og at her er 
saa triveligt g0r at jeg ikke asnser Feberen, 
men forlanger folgende Diaetfejl: Fillet, Sjtsji, 
Frugt og 01 og bagefter Kaffe. 

Mens vi spiser kommer Karnej ind i Gangen 
og forlanger at faa os i Tale. Vi h0rer ham 





to! 




1 



rtSitSSfifc 



104 

godt derude og hvergang nogen gaar i D ren 
ser vi ham desuden; men Tjeneren staar paa 
vort Parti og vil ikke forstyrre os i Maaltidet 
og kalde os ud. Da ser Karnej sit Snit og 
smutter ind i Spisesalen til os. 
Hvad er det han 0nsker? 
Karnej forklarer at vi skal k0re herfra Klok- 
ken seks imorgen tidlig. Hvorfor det? Det er 
imod Aftalen, vi er f r blet enige om Klokken fern 
iorat raskke Ananur imorgen Aften. Han svarer 
da noget overmaade indviklet, men vi forstaar 
at han beder os ud med sig. 
Og vi folger ham. 

Vi tar hverken Hat eller Overtoj paa fordi 
vi tror det er lige udenfor D ren; men Karnej 
f0rer os langt opad Vejen. Maanen er blot 
lidt mere end halv, men den lyser godt og 
der er desuden en Masngde Stjsrner fcendte. 
Vi ser et morkt Punkt oppe i Vejkanten; 
Karnej gaar foran til det m rke Punkt En 
d0d Hest! Det er en af Karnejs Heste som er 
d0d. Han har vandet den ihjael. Den ligger 
der med en Mave saa opsvulmet som & en 
Ballon. Det er et Hundrede Rubel ! siger Karnej 
Han er utr stelig, han f lger os tilbage til det 
afbrudte Maaltid og gentar hele Tiden at det 
er et Hundrede Rubel. Naa, de Hundrede Rubel 



i os 



er tabte; for ingen gir Karnej dem igen saa 
derom er det ikke n0digt at tale mere. Og 
forat afskedige ham siger jeg omtrent som saa 
til Karnej: Godnat! Imorgen Klokken fern skal 
vi afsted. 

Nej Klokken seks, svarer Karnej. 

Vi blir ikke enige. Karnej udvikler noget 
hvoraf vi forstaar at et Hundrede Rubel er nu 
tabte og imorgen har han bare tre Heste. 

Logiken i dette er os ikke klar. Med bare 
tre Heste er der vel end storre Grund til at 
begynde Rejsen Klokken fern hvis vi skal naa 
Ananur. Og efter megen Forhandling med 
Straa og Ure og staerkt udtalte russiske Klokke- 
slaet nikker endelig Karnej og fojer sig. 
Godnat. 

Efter Maden gaar vi atter ud forat se paa 
den dode Hest. Hvorfor er den slasbt saa langt 
bort fra Stationen? Der skulde vel ikke stikke 
lidt kaukasisk Kristendom heri? Her som i 
mange andre Lande var det vist noget af det 
f0rste de Kristne laerte at holde sig vel borte 
fra Hestekod. Her laa nu denne digre hedenske 
Krop langt bort paa en Landevej og var af- 
sides fra Mennesker, ikke engang Huden syntes 
de at ville redde. Og det gjorde Kaukaserne 
ret i. Hvis det nu ikke var bare saa som saa 




io6 

med deres Kristendom i det hele taget Her 
staar rigtignok endnu rundt om i Kaukasien 
Ruiner af Kirker fra Dronning Tamaras Tid 
(1184-1212) og her er ogsaa yngre Kirker; 
men Muhammedanere i mere eller mindre 
Grad er en hel Del Kaukasere den Dag ida^ 
Ude ved Baku var der endog for en kna & p 
Menneskealder siden Udtilbedere, ja i Sydkau- 
kasien imod Armenien skal der endnu leve 
Djsvledyrkere. Da Kisterne i Midtkaukasien 
blev overvundne af Rusland og skulde sv;erge 
Tsaren Troskabsed gjorde de den udtrykkelige 
Betmgelse at faa svaerge ved deres egen Gud, 
Galgerd 

Maanen og Stjaernerne lyser. Hesten lig^er 
der fremdeles tyk og hedensk og fed, to Hunde 
sidder og vogter paa den. Saa kommer en 
Mand med en Hovtang i Haanden. Det er en 
ung Mand, han triller Ballonen rundt og sp aer 
med Liget og ptrotter til det forat faa det til 
at hgge stille. Det vilde han kanske ikke ha 
gjort med et kristent Lig. Nu redder han 
Skoene af den faldne Hest; kort efter kommer 
Karne, og de belager sig ogsaa paa at redde 
Huden. Hvorfor ikke? 

De to Masnd spratter Huden op efter Maven 
og efter Benene og begynder at flaa. Karnej 



107 



er stille og siger intet, men den unge Mand 
klager over ikke at se godt, han kiger op mod 
Himlen og brummer og synes at sige: han 
har nok ikke pudset Lampen sin i Kvaeld! 
Saa gaar den unge Mand efter en Lygte og 
kommer igen. Han har da flere Folk med sig, 
unge og gamle, det er som om de har lugtet 
Slagt af ham og nu folger forhippede efter. 

Vi staar allesammen og ser paa. 

Pludselig er der flere Masnd som drager 
sine Knive af Sliren og begynder at flaa med. 
De synes at faa den rene skasre Lyst dertil, de 
famler med Hasnderne paa det nogne Kod og 
varmer sig derved og ler dasmpet og hidsigt. 
Vaagner Hedningen i dem? 

Huden er vrasngt af Dyret i en Fart og der 
kommer en anden Hest med Kaerre forat traekke 
Kadaveret bort. Da er det at en lysten Mand 
stikker Knivspidsen ind i Maven paa Dyret og 
aabner den. Alle gir et daempet Udrop som et 
lidet Udtryk for deres Velvaere derved, og 
snart er der mange som farer med sine Hinder 
omkring i Tarmerne og taler umaadelig h0)'t 
som om det gjelder at overdave hinanden. 
Karnej selv deltar ikke heri, han er bedre 
Kristen end som saa, han har endog slasngt 
den hedenske Hud fra sig paa Marken og vil 



. I 'i,,,.ll m^K^^m^mum 






1 08 

intet Samkvem ha med den. Men han paaser 
dog Slagteriet og endog i hans 0jne synes der 
at levne op en liden lid. 

Der kommer en Mand nede fra Stationen, 
vi kan ikke tro vore egne 0jne, det er vor 
Vaert. Vil ogsaa han vasre med? Han stanser 
Lemhestelsen af Liget og vil opnaa Karnejs 
Tilladelse til at ta Dele af Skrotten, Lemmer 
af den. Karnej vender sig bort og nsgter. 
Vasrten stikker nogle Penge til ham og Karnej 
vender sig bort ogsaa naar han modtar Pen- 
gene. Saa udpeger Vaerten sine Dele og det er 
flere Mand en Forn0Jelse at s nderlemme 
Skrotten. Vasrten tar to Mand tilhjaslp og 
f0rer M rbraden og Laarene bort. Fillet, tasnker 
kg, Fillet og Sjtsji for kommende Rejsende! 
Er Vasrten og hans Husstand af den rette Sort 
saa smager de kanske ogsaa selv paa K det i 
Aften. For det er Hestek0d. 

Karnej driver nu paa forat faa Resterne af 
Hesten bragt bort i Kasrren; men Slagterne 
huserer fremdeles med Levningerne, der er 
endnu delikate Smaastykker tilbage og hver tar 
sin Del og gaar bort med, Bogene, Leveren, 
Lungen. Og Karnej vender sig bort og til- 
lader det. Den Rest som endelig blev k rt 



109 

bort i Kasrren var alligevel stor nok, det var 
de opblasste Tarmer. 

Jeg maatte mindes Haakon Adalstejnsfostre 
ved Blotgildet paa Lade. Kongen han stred 
forat slippe Hestek0det, men Folket drev paa 
at han skulde asde det. Men Kongen var op- 
laert i Kristendom i England og vilde ikke 
smage Hestekod. Da bad Bonderne ham om 
at drikke Suppen ; men det vilde han heller 
ikke, han vendte sig bort. Tilslut forlangte de 
bare, at han skulde asde Fedtet; men aanej, 
Kongen veg ikke fra sin Overbevisning. Da 
vilde Bonderne gaa imod ham. Sigurd Jarl 
maatte da frem og masgle. Gab bare over 
Grydehadden, sa han til Kongen. xMen Hadden 
var fed af Dampen fra Gryden og Kongen la 
en Lindug over Grydehadden for han gabte 
over den. Men da gjorde han det. Men ingen 
af Parterne var tilfreds, maslder Sagaen. 

Der blev da ogsaa ny Krangel ved Julegildet 
paa Masren Vinteren efter. Bonderne var komne 
i store Msengder til Stedet og forlangte nu som 
f0r at Kongen skulde blote. Men han vilde 
ikke. Naar han skulde drikke Mindebasgerne 
gjorde han Kors over dem. Hvad er det han 
g0r? spurgte Kaar af Gryting. Han g0r Tors 
Hammermasrke, svarte Sigurd Jarl, den Knasgt. 



^i 



<'^&5!5iv' : 5>5(£-.j.» ?£•?**« * .*''i%-i-*'i:Tf'" ; ^i *-iK.V»*"*- ■.'••'.. ', 






110 



Men B0nderne var mistasnksomme, de for- 
langte at Kongen skulde drikke Mindebsegerne 
uden at g0re Tors Hammermasrke. Og Kongen 
vendte sig lsenge bort, men saa gav han efter 
og drak Basgerne uden at korse dem. Saa 
kom Hestek0det frem igen og Kongen blev 
opfordret til at spise. Men han vendte sig 
bort. Da trued Bonderne ham med Void og 
Sigurd Jarl bad ham om at gi efter. Men 
Kongen var en engelsk Kristen, han var ikke 
til at bevasge. Han aad bare nogle faa Stykker 
Hestelever. 

Ak Karnej Gregorevitsj du har mange For- 
gasngere og vil vel faa mange Efterf0lgere. 
Slig vil det vel gaa 

Vi vender tilbage til Stationen og bereder 
os til at gaa til Ro. Godnat. Men jeg har 
bare et gammelt Numer af »Nya Priissen« at 
lasse i, dette er min eneste Lekture og jeg bar 
nu lasst dette Numer saa mange Gange at jeg 
er ude af Stand til at afvinde det nogen Inter- 
esse mere. Der staar om Krigsrdtten i Rennes, 
om Sammansvdrjningen mot republiken, om 
Krigsryktena frdn Transvaal, om Oroligheterna 
i Bohmen, om Pesten i Oporto, — jeg oad 
ikke laegge mig og laese om disse Sager mere. 
Ak endnu skulde jeg dog mangen god Gang 



Ill 



gaa tilsengs med denne Lekture og finde Tr0st 
endog i dens ringeste Torgpriser. Det var f©rst 
paa Tilbagevejen fra Rejsen, paa Sletterne i 
Serbien, at jeg lod den gamle Avis sejle ud 
gennem Kupevinduet 

Jeg gaar ud igen i Natten og vandrer om- 
kring paa Stationen. Jeg kommer ind i Bag- 
gaarden. Det er en sva;r aaben Plads med 
Huse til alle Sider. I det milde Skin fra Maane 
og Stja;rner kommer og gaar kaftankhedte 
Masnd med Heste der fores i Staid eller tages 
ud til Afrejse. Nn og da aabnes Doren til 
Hovedbygningen og et eller andet uforstaaeligt 
Ord eller Navn ropes ind i Baggaarden, saa 
svares der med et andet uforstaaeligt Ord fra 
en af Staldene. Midt i Gaarden ligger en 
Kamel og tygger Drov; en Mand tirrer den i 
Forbigaaende og stikker paa den med en Stav, 
da skriger den og rejser Hodet i Mandsh0Jde 
der den ligger. I Staldene horer jeg Hestene 
pruste og tygge Majs. 

Jeg befinder mig forunderlig vel tilmode med 
disse Mennesker og Dyr i Stjasrnenatten. Det 
er som om jeg har fundet et godt Trivested 
ogsaa her i det Fjasrne. Jeg stanser en og 
anden Mand og byder ham en Cigaret forat 
g0re mig tilvens med ham og ikke bli udvist 



r^-i 



.«*.' -l-7-V. «' '■ -. •5?i«''--^.*f:»*>i*>V.-4l.f«ifil'**ii"iWiJiS*'i; V .' 



'.^•'iTJi'-iW^iK*! 



112 






af Pladsen, og naar jeg gir ham lid lyser jeg 
paa ham med Tamdstikken med det samme og 
ser paa hans Udseende. De er allesammen 
magre, skonne Skikkelser, temmelig lige hin- 
anden, brune, arabiske. De er dertil som Staal- 
fjaere og det er en Lyst at iagttage deres Hold- 
ning og deres Gang. 

Alt kunde nu vaere godt hvis ikke Karnej 
havde mistet sin Hest, de et Hundrede Rubel. 

Mens jeg vandrer om fra Staid til Staid og 
h0rer og ser dukker da ogsaa Karnej op igen. 
Hundrede Rubel ! siger han og ryster sorgmodig 
paa Hodet. Hold nu op Karnej, tsenker jeg. 
Men Karnej holder ikke op, han f0lger efter 
mig. Saa nasvner han atter Klokken seks som 
Afgangstid imorgen. Jeg begynder at gruble 
paa hvorfor i Alverden Karnej vil asrgre mig 
med denne sene Time og jeg kommer til det 
Resultat at han vil fravriste mig Betaling, Be- 
stikkelse, forat kore Klokken fem. Da vi ikke 
er asgte Missionasrer er vi muligens penge- 
stasrke Folk for hvem et Hundrede Rubel ingen 
Rolle spiller. Det er ikke umuligt at dette er 
hans Rassonnement, taenker jeg. 

Jeg tar Karnej lidt fast i Armen, tnekker 
ham med til en Mand som staar med en Stald- 
lygte i Haanden og viser ham Femtallet paa 



li- 



mit Ur. Saa siger jeg rued h&] Stemme paa 
Russisk hvadenten det er ret eller gait: Pjatj 
tsjasaa, Klokke.n fern. Samtidig lasgger jeg min 
Pegefinger nassten helt ind til Karnejs Pande. 
Og Karnej nikker sl0vt og har . forstaat mig. 
Men han synes aldeles ikke at ville slaa sig til 
Ro med min Afg0relse. Da maa jeg gaa ud af 
Gaarden forat vaere kvit ham. 

Karnej m0der naturligvis forst Klokken seks 
imorgen alligevel tiltrods for vor Kontrakt og 
min bestemte Optrasden. Derpaa faar vi vsere 
forberedte. Saa'er det da om vi med tre Heste 
kan ra;kke Ananur. 

Jeg faar vel gaa ind og lasgge mig alligevel. 

I min store Fadlesstue ligger alt en Mand 
og sover. Ved den anden Vasg staar en Officer 
i Uniform og reder sig en Se,ng; han har selv 
Lagener og hvide Pudevaar med. Han ser 
hovmodig ud og jeg t0r ikke tale til ham. 
Nede ved Doren ligger paa det bare Gulv en 
Soldat. Han sover ikke endnu. Han er for- 
modentlig Officerens Oppasser. 

Jeg gaar ud igen og driver opad Vejen hvor 
Hesten laa. I nogen Afstand horer jeg opromt 
Prat af flere Mennesker, og jeg gaar efter 
Lyden. Saa ser jeg at der er gjort lid op 
under en Stenhammer og did gaar jeg. 

8 



■Piippp 

■■■•I- ?~ .'."* ■•■: •?:".-• --t».*<»>>~ 






iifffl*!^* 



114 

Jeg trseffer paa syv Maend rundt et Baal. 
Det saa storartet ud. De har kogt Hestek0det, 
de asder det nu, de er fede paa Hamderne og 
i Ansigtet og hver Mund tygger og prater. 
Da jeg kommer frem byder de ogsaa mig at 
smage, en Mand holder et K0dstykke frem til 
mig i Fingrene og siger noget og smiler, de 
andre smiler ogsaa og nikker til mig forat op- 
muntre mig. Jeg tar da imod Kodet, men jeg 
ryster paa Hodet og siger : U menja Ijiharadka, 
jeg har Feber; dette har jeg fundet i min rus- 
siske »Tolk«. Men de forstaar ikke videre 
Russisk og raadslaar om hvad jeg har sagt, og 
da det gaar op for dem snakker de alle rigtig 
livligt op. Efter hvad jeg nu kan forstaa for- 
klarer de mig at Hestekod er det bedste som 
findes for Feber, der er ogsaa flere som nu 
raskker mig Kodstykker. Da begynder jeg at 
spise, og det smager godt. Solj? spor jeg. Den 
ene Mand forstaar det og raekker mig Salt i 
en liden Klud; men det er ikke rent og jeg 
maa lukke 0jnene naar jeg tar af det. Selv 
a?der Masndene uden Salt, de asder hastigt og 
uden Maade og deres 0jne synes ligefrem 
galne. Jeg tinker ved mig selv: de er som 
drukne, det er dog umuligt at Hestekod kan 



"5 

beruse dem saa. Jeg setter mig hos dem forat 
iagttage dem og finde det ud. 

De begynder at drikke af Soddet. De bruger 
en 0se dertil som gaar rundt efter Tur; 0sen 
er dyvaad af Fedt opad Skaftet. Naar de har 
drukket Sod og laesket sig seder de atter K0d 
og vedblir med dette. Jeg holder aldeles op 
med mit Maaltid, som for0vrigt har gjort mig 
godt og kvalt min Feber, og jeg takker dem 
at jeg skal ikke ha mere naar de fremdeles 
byder mig af Maden. 

De baerer sig mere og mere forunderligt ad 

og behandler K0det med un0dige Fagter. De 

Logger K0dstykkerne ind til Kinderne og tnek- 

ker dem saaledes hen til Munden som om de 

kaeler lifligt med dem paa Forhaand, under 

dette lukker de 0jnene og ler. Nogle pakker 

K0d opunder Nassen og holder det der forat 

ha en stasrk Lugt. De var blanke af Fedt til 

0jnene allesammen og kendte sig aldeles gode 

og delikate sk0nt en Fremmed sad og saa paa 

dem. De vaslted sig tykke paa Marken, ud- 

stodte Lyde og sensed ingen uden sig selv . . . 

Saa ser jeg Karnej komme og jeg rejser mig, 

hilser og gaar bort. Den gode Karnej begyndte 

at bli besvaerlig. 

8* 



•£ -* Wax *****>d *V.«*s1j 



aS^reafiHHaClBnMMfc 






116 



Jeg gaar atter nedad Vejen, men da jeg kom- 
mer til Stationen har jeg ikke Lyst til at lasgge 
mig, saa god og fri for Feber var jeg blet. Jeg 
g0r et Slag forbi Bygningerne og bojer op mod 
Bjsergene. Ved Foden ser jeg at der staar et 
Par Heste og et Par Kasrrer. Stjaernerne lig- 
ger i Driver henover Himlen, det bruser svagt 
op til mig fra Terek, Bjasrgene staar m0rke 
og stumme rundt omkring. Deres voldsomme 
Majestset virker paa mig, jeg logger Hodet paa 
Ryggen og ser deres Toppe mod Himlen. Og 
Stja;rnerne ser jeg ogsaa paa, jeg kender nogle 
igen, men de er kommet paa gal Plads for 
mig, Syvstjasrnen staar lige over mit Hode. 

Nu er det vel Aften hjemme i Norge, tin- 
ker jeg, og Solen gaar mange Steder ned i Ha- 
vet. Da er Solen r0d naar den gaar ned, ja 
hjemme i Nordland er den mangen Gang endda 
redere end andre Steder. Naa, lad nu det 
vasre godt 

Aldrig har jeg set saa lyst Stjerneskin som 
her, her i de kaukasiske Bjasrge. Og Maanen 
er blot vel halv, men den skinner som hel. 
Det er en Nyhed for mig dette stserke Skin 
fra en Nathimmel uden Sol, det optar mig og 
hindrer mig fra at faa Hjemve. Jeg saetter mig 
paa Marken og ser tilvejrs, og da jeg er af 



iiy 

dem som til Forskel fra mangen anden endnu 
ikke er kommet paa det rene med Gud sidder 
jeg en Stund i Tanker angaaende Gud og hans 
Skabning. Det var en dyb og troldsk Verden 
jeg var kommet til nu, dette gamle Forvis- 
ningssted var det vidunderligste af alle Lande. 
Jeg gir mig mere og mere hen og tasnker ikke 
paa Sovn. Bjasrgene blir saa utrolige for mig, 
det ser ud som om de er komne et andet Sted 
fra og nu er stanset ret imod mig. Som Folk 
der har vseret meget alene snakked jeg forme- 
get med mig selv, jeg krob sammen og huttred 
af Fryd og take li0jt. Jeg vilde laegge mig til 
at sove her. Og jeg logger mig bagover og 
sprasller og glider mig i mit Legeme fordi alt 
er saa godt. Men Kulden er ikke saa ringe 
nu, jeg fryser snart paa den Side som vender 
op, og jeg rejser mig da og gaar op til Hestene. 

De staar der to Heste afsaslet og fraspasndt, 
men bundne hver i sin Kasrre. De har begge 
tomme Majsposer over Mulen. Jeg loser Po- 
serne af, jeg gir ogsaa Hestene laenger Tjor saa 
de kan gnave lidt i det grenne Fjaeld. Derpaa 
klapper jeg dem og gaar. 

Da ophorer Hestene at gnave, de slaar Hoderne 
op og ser efter mig. Da jeg klapper dem endnu 
engang vil de folge efter mig naar jeg gaar. 









!S?SaE£ • >>V-..2.*.lEiM*3B3&H^igK&38 



aBBHBS^KK.?*^--: 



118 

Det viser sig at de kender sig ensomme og vil 
vaere sammen med Folk. 

Det tar jeg ikke Hensyn til, men da jeg er 
kommet henad Marken forekommer en Ridetur 
mig god og jeg vender om igen. Jeg tar den 
Hest som ser bedst ud, skont ogsaa den er 
mager og lidet elegant at se til, loser den og 
saetter mig paa. Saa rider jeg paaskraa opad og 
ind i Bjaergene. 




Det er stille hele Tiden, jeg horer blot He- 
stens Trin. Stationen er forlaengst ude af Syne 
for mig, Bjaerge og Dale har skjult den, men 
jeg ved Retningen tilbage. 

Her er ingen Sti, men Hesten farer fort frem 
alligevel over de haarde Knauser ; naar den tra- 
ver ska;rer dens skarpe Ryg mig fordi jeg in- 
gen Sadel har ; men den gallopperer ogsaa gaerne 
og da er det godt. 

Her er ikke lamgere det snaue Fjaeld, her er lidt 
Lovkratog Krat af store Bregner hist og her. Da 
jeg har redet i dette en Stund stoder vi paa en 
Sti. Den skaerer vor Vej tvasrs over. Jeg stan- 
ser, ser opover og nedover og ved ikke rigtig 
hvilkenVej jeg skal ride. Mens jeg holder der 




og overvejer ser jeg en Mand komme nedad 
Stien fra H0jden; Hesten ser ham ogsaa og 
rejser 0rene. Jeg stiger af og blir rsed, jeg ser 
op til Manden og ser paa Hesten og lytter; 
jeg horer mit Ur tikke i Lommen. 

Da Manden er kommet nasr nok nikker jeg 
til ham at godt modt og jeg er din Ven. Her- 
til svarer han ingenting, men kommer bare 
na;rmere. Han er i graa Burn us og f en uhyr- 
lig Skindlue som jeg har set Hyrder bruge. 
Saa er han vel en Hyrde, hans fillede Burnus 
kunde passe til en slig; men han har et gromt 
Baelte og baade Dolk og Pistol ved Siden. Han 
gaar mig ligegyldig forbi. Jeg ser efter ham 
og da han er kommet nogle Skridt stanser jeg 
ham. Jeg byder ham en Cigaret. Han vender 
om og modtar forundret Cigaretten, og da han 
har faaet Fyr paa den siger han noget, et Par 
rappe Ord. Jeg ryster paa Hodet og svarer at 
jeg ikke forstaar ham. Han siger noget igen; 
men da jeg ikke kan tale med ham gaar han 
snart sin Vej. 

Jeg f0ler den st0rste Tilfredshed med at dette 
M0de har forlobet saa godt og jeg blir rolig 
igen. Jeg klapper Hesten, binder den i en 
Bregnedusk lidt borte fra Stien og lar den 
grasse, selv setter jeg mig ved Siden af. Nej 






fo*ei®ai*Mi i , :-m&i& -.Ci-iV'. " 



120 






naturligvis havde ikke Hyrden havt Ondt isinde, 
det skulde ogsaa bare mangle I Han var vel 
ovenik0bet bange for mig. Han takked mig 
hjaertelig for Cigaretten. Sset nu at denne Mand 
havde villet myrde mig her i min store En- 
somhed og Forladthed. Ja hvad saa? Jeg vilde 
ha sprunget paa bam og lagt mine Labber om 
hans Strube. Og naar jeg havde kvalt ham 
nassten ihjasl vilde jeg ha holdt inde et 0jeblik 
og git ham Lejlighed til at angre sit Liv. Hvor- 
paa jeg vilde ha gjort det af med ham. 

Jeg skulde ikke ha havt meget imod at no- 
gen derhjemme havde set mig i denne frygte- 
lige Kamp med en Vild 

Jeg fryser noget, men dette hindrer mig ikke 
fra at f0le mig godt tilmode. Disse Folk som 
sover i Senge og udnytter Nattens Timer til 
ren og skasr [Pleje for deres Raaddenhed, var 
de til at udstaa? Jeg har selv ligget i euro- 
pasiske Senge med Tapper i over en Menneske- 
alder; og det er en Guds Lykke at jeg har holdt 
det ud. Men jeg har vaeret en Ksempekar. 

Stedet jeg ligger paa er som et Morads af 
Bjaerge, jeg kunde ville bo her, blandt Maa- 
nen og Stjasrnerne og kanske blandt skyfbdte 
Vassener som kunde komme til mig. Jeg ved 
ikke hvor jeg kunde finde Vand, men jeg vilde 



121 



kalde Stedet Kilden fordi her var saa dybt 
opad, skont en Kilde ikke betyder at mangle 
Vand. 

Jeg setter mig tilhest og beslutter mig til at 
folge Stien nedad. Hesten er udhvilet og vil 
gaerne trave igen, men da jeg er riser ved at 
glide fremover dens Hals holder jeg den igen. 
Pludselig ved en Omdrejning ser jeg ned i en 
Dal som er bebygget. Her staar jeg af og over- 
vejer. Det er grusiske Boliger der ligger for 
mig, et Par smaa Hytter hulet ind i Fjaeld- 
siden. Jeg ved ikke hvad jeg skal g0re, jeg 
frygter for at komme did. Kanske kunde de 
ta min Hest dernede. 

Jeg forer Hesten fort tilbage forat skjule den 
og binder den afsides fra Stien. Saa gaar jeg 
selv lidt linger ned forat spejde; jeg var He- 
stens Anforer, jeg maatte se om alt var trygt 
for den. Jeg taenkte forst at la Hesten bli hvor 
den var og alene begive mig ned i Dalen, men 
derpaa tasnkte jeg: kommer noget paa er dog 
en Hest god at ta til. Jeg satte mig op og 
red ned. 

Men da jeg begyndte at naerme mig Hytterne 
stansed jeg og betaenkte mig endnu engang. 
Jeg burde kanske ikke gaa lasngere i dette Fore- 
havende. Men nu var det forsent, Hundene 



m 



■^^*^*«CT^^WW 



122 






har set mig og smaslder i at g0, lidt efter staar 
en Mand ret op og ned paa sit Stuetag og ser 
paa mig. Saa var der intet andet at g0re end 
at ride ned til ham. Men jeg vilde heller ha 
vasret paa Stationen. 

Allerede Hundene var ubehagelige at se til, 
store og gule, isbJ0rnagtige, de la Hodet bagover 
naar de g0dde og sk0d Bust efter Ryggen. Jeg 
har et lidet Haab om at Manden paa Taget er 
den samme Hyrde som jeg nys har skjenket 
en Cigaret og blet Venner med, men da han 
steg ned paa Jorden saa jeg straks at det var 
en anden. Han staar i ynkelige Filler viklet 
om F0dderne istedetfor Stamper og St0vler; 
ogsaa han har en vasldig Faareskinds Lue paa, 
men er ellers tyndkliedt. 

Dobryi vetsjer! hilser jeg paa Afstand. Han 
lorstaar ikke mit Russisk og tier. Han tier 
haardt og skummelt og ser paa mig. Da hu- 
sker jeg paa den muhammedanske Hilsen som 
jeg har laest om at kaukasiske Stammer bruger 
og jeg fremsiger det arabiske: Salam aleikum! 
Dette bliver forstaat ©jeblikkelig, hvad enten 
det nu var et Sproggeni jeg var kommet til 
eller Arabisk var hans Morsmaal. Han svarer: 
Va aleikum sala-aml og bukker sig. Han fore- 
traekker nu at tale i samme Dur, men jeg for- 



123 



staar naturligvis ikke et Ord og kan ikke af- 
g0re hvilket af Kaukasiens halvhundrede Sprog 
han taler. For ikke at staa stum bruger jeg 
et halvt Dusin russiske Ord som jeg kan; men 
de g0r intet Indtryk paa ham. 

Et Par halvn0gne B0rn kommer ogsaa ned 
af Stuetaget og staar og ser himmelfaldne paa 
mig. De bor saa langt fra Mennesker disse 
Smaa, de har ikke laert Tiggeriets Kunst endnu 
og staar forskraekkede og stille. De er m0rke 
i Huden og stygge, med runde brume 0jne og 
vid Mund. 

Jeg raskker Manden en Cigaret for at stemme 
ham villigt, og da han modtar den og tillige 
modtar lid til den faar jeg Mod og Manddom 
igen. Det falder mig ind at jeg kanske allige- 
vel kunde udrette lidt for Videnskaben paa 
denne Rejse, jeg kunde udgrunde denne tatariske 
Hyrdes Bolig. Jeg begynder at unders0ge Byg- 
vaarket udvendig og da Russisk ikke hjaslper 
mig slaar jeg lige saa godt over i Norsk som 
jeg kan bedre og beder Manden om at faa se paa 
hans Hus. Han synes ikke at naegte mig dette, 
han vender sig blot lidt tilside og foretar sig 
en ensom Gasrning. For ikke at sasnke Tonen 
yderligere mellem os bukker jeg der hvor der 
skal bukkes og forer et hofligt Sprog hele Ti- 



'^zm. ■v.-.".-*i:s.«i; 



mill 



a'^ia&aijsgssatift^ •>•£?*$& 'i^^£^&-*£sj 



124 

den som om han forstaar mig; hist og her 
smiler jeg ogsaa naar han har sagt noget som 
efter mit Sk0n er en Sp0g. Jeg overlader til 
B0rnene at holde Hesten og stikker til dem et 
Par Kobbermynter herfor. 

Huset er gravet ind i Fjasldet, men foran 
paa begge Sider af D0rhullet er det muret af 
Sten og tasttet med Kalk. Taget skyder langt 
frem og hviler foran paa Stenstolper; disse Stol- 
per er endog lidt tilhuggne. Der er ingen D0r 
i D0rhullet. 

Fasrdig med det. 

Da jeg ser op forat unders0ge Taget mar- 
ker jeg at to menneskelige Vsesener ligger der- 
oppe og kikker paa mig, de traskker sig sky 
tilbage ind paa Taget og slaar T0rkljeder for 
Ansigtet. Haremet, taenker jeg, Faarehyrdens 
Harem! Det er dog svasrt med disse 0ster- 
lamdere hvor de ikke kan la vserel Jeg vilde 
gsrne udforske Taget og dets Beboere, men 
Manden synes ikke at ville opfordre mig hertil, 
tvasrtimod lader han nu som om mit Bes0g er 
endt. Jeg tar da op min Dagbog og noterer 
ned hvad jeg alt har set forat vise ham at jeg 
kun har videnskabelige Hensigter, og da det er 
min Pligt at faa se hans Bolig indvendig stiller 
jeg mig i D0rhullet og lokker Manden med 



125 



en ny Cigaret til at folge efter mig. Han mod- 
tar Cigaretten og lader mig stige ind. 

-Det er morkt herinde, men Manden tasnder 
en Lampe. Det st0der mig at det er en dum 
europasisk Petroleumslampe ban tender; men 
saa husker jeg paa at de Gamles »evige Ild« 
netop var Petroleum og at skulde der noget 
Sted i Verden brasndes Petroleum saa var det 
her i Kaukasien. Ildstedet staar ikke midt paa 
Gulvet men betydelig mere til den ene Side, 
det er muret af store Stene. Hist og her paa 
Gulvet sla;nger Kopper og Kar af Tra; og Ler 
og Ja?rn, det er saavidt jeg kan sk0nne hverken 
Rococo eller Louis XVI jeg her staar overfor, 
jeg savner en strajng Stil, og Brandvagten 
hjemme i Kristiania stiger med en Gang frem 
for mit Blik i al sin omskrevne Herlighed. Paa 
Va?ggene hunger Tapper. Det er Haremets 
Indflydelse, tinker jeg, den blode kvindelige 
Haand. Jeg tar Lampen og lyser paa Tsep- 
perne: henrivende kaukasiske Tapper, gamle 
og nye, haardt spundne Uldtaspper med fler- 
farvede Figurer i. M0nstret er persisk. 

Faerdig med det. 

Jeg vilde gasrne ssette mig, men her er ingen 
Stol; der ligger et Par Hauger t0rre Bregne- 
stokke paa Gulvet og jeg setter mig paa en af 



SSJSSiS^":? 



*»^-m*m,w*m 



C^Mfh^ ■■: ^ ?t^T>i u^-Lk •&. •*.;•> 



126 



dem saa det knager. Pludselig ser jeg at noget 
bevaeger sig i en Krog og en menneskelig 
Stemme lyder. Jeg tar atter Lampen og lyser 
hen i Krogen : der ligger en gammel indskrum- 
pen Kone, hun famler frem for sig, hun er blind. 
Hyrden som hidtil ikke har vist Spor af Senti- 
mentalitet blir nu pludselig 0m og opoffrende, 
han skynder sig at berolige den Gamle og 
dsekke hende godt til igen. Det er hans Mor, 
tasnker jeg. Og jeg husked hvad jeg havde 
lasst at Kaukaserne ikke bryder sig det Spor om 
hvad deres Hustruer 0nsker, men retter sig ly- 
digt efter sine M0dre. Det er saa Skikken. 
Den Gamle lader sig ikke berolige, hun vil 
vide Besked om hvad der foregaar omkring 
hende, og S0nnen gentar og gentar en Forkla- 
ring. Hun er saa gammel og spidsnaeset og ind- 
falden omkring Munden, hendes0jne er af Skum, 
de har hvide Hinder, de kender ingen. Naar 
man binder Heste og K0r for naer Vasggen 
blir de nasrsynte af det, — jeg taenker: den 
kaukasiske Kvinde har en lignende Lod, hun 
bindes for naerVasggen. Og saa blir hun blind. 
Den Gamle synes at gi en Ordre, en Befa- 
ling, som S0nnen efterkommer ved at g0re op 
lid paa Gruen med Bregnestokke. Det blev 
en prasgtig lid. Han gir sig saa til at stege 



127 

Faareribbe i en Jasrnpande, han slipper ogsaa 
lidt af K0det i Ilden for at ihukomme den 
med lidt, efter gammel hedensk Saed. I<0det 
er godt og fedt, det smorrer sig selv i Panden ; 
det udbreder en lidt harsk Lugt, men da Man- 
den byder mig af K0det tar jeg derimod og 
spiser. Det smager fremmed, men jeg faar 
flere Stykker og jeg spiser ogsaa dem. Det er 
vistnok den Gamle henne i Krogen jeg kan 
takke for denne Gasstfrihed, og paa mine ud- 
trykkelige Miner og Tegn blir der da ogsaa 
budt hende af K0det. 

Efter det gode Maaltid maa jeg atter begynde 
at taenke paa mine Unders0gelser og jeg lun- 
ges efter at faa begynde med Taget. Der laa 
nu de to Kvinder og stivfres mens vi andre 
var til Gilde, og det saared mig at Manden 
viste Hjserte for sin Mor og glemte helt sine 
Koner. Jeg vilde gi dem Oprejsning og for- 
aare dem Kobberpenge over en lav Sko hvis 
jeg kunde komme til. Jeg forestilled mig at 
den ene var Hyrdens Yndlingshustru og at hun 
ogsaa i Virkeligheden var et bedaarende Men- 
neske. En Mand som Hyrden fortjente hende 
ikke, og det vilde jeg la ham vide. Gjorde jeg 
min Flid maatte jeg kunne stikke ham ud. Ved 
Siden af den personlige Tilfredsstillelse jeg 



^*Itf# T &£&ig^fi8&fe& 



j. «^WR3W»>i 



^.■•••'a^^'V 



128 



kunde ha deraf skaded det heller ikke om jeg 
havde et lidet galant iEventyr til min Dagbog. 
Forresten kunde det ogsaa faa livsvarig Be- 
tydning for Yndlingshustruen selv. Det vilde 
vaekke hende. Det kunde gi St0det til en hel 
liden Kvindebevasgelse i Kaukasien. Jeg vilde 
ikke gaa haardt frem og st0de hende, for en 
Kvinde er nu Kvinde; jeg tasnkte mig at det 
var bedst om jeg til en Begyndelse skrev no- 
get til hende. En Mand som kunde g0re saa 
rare Kroger paa Papir vilde hun faa Estime 
for. Saa kommer Indholdet af det jeg vilde 
skrive, og netop her vilde min Overlegenhed 
sejre svasrt. Havde hun en Autografbog vilde 
jeg skrive i den, saa kunde hun slaa op i den 
naar hun f0lte Lyst. Jeg vilde henspille paa 
det S0rgelige Liv hun fiarte ; men jeg vilde paa 
samme Tid tr0ste hende med — hendes Born. 
Det var heri min Overlegenhed skulde sejre 
svsert. Jeg vilde skrive f0lgende: 

Se, Kaarlighed begynder som en Livets Opstandelse, 
blir derpaa en Velsignelse og siden en Forbandelse, 
for allersidst at ende som Forbandelsens Velsignelse 
— ifald jeg blir forstaat naar jeg bruger denne Lignelse. 



Der staar det jeg vilde skrive. Det er me- 
get godt sammenslynget, et Ottetal. De to 



129 

f0rste Linjer vilde hun vaere fuldt enig i, men 
den tredje vilde hun ikke forstaa. B0rnene en 
Velsignelse? For en ung Kone? Og hun vil 
da sukke saa hendes Livstykke spraskker over 
den fattige Tr0st jeg skasnker hende. Men 
denne Tr0st setter jeg til af Snedighed. Hun 
skal ret forstaa den tr0stesl0se Tilstand hun 
befinder sig i ved denne Faaregasters Side. Og 
ganske rigtigt, da gaar det op for hende. 
Dette er iaften. 

Imorgen Aften modes vi efter Aftale paa den 
andenSide af Terek hvor der vist er flere gode 
Steder. Der er fint Skin af Maane og Stjajrner 
og dette g0r os stemningsfulde. 

De to forste Linjer har du Isert af selve Allah, 
siger hun, for saa sande er de. 

End den tredje da? spor jeg forat prove 
hende. 

Nej den tredje er ikke for en ung Kvinde, 
svarer hun. 

Og dette har jeg vidst paa Forhaand at saa 
er det. Alt har gaaet efter Planen. 

Saa har jeg altsaa stukket ud din Mand nu 
da? siger jeg og vil benytte mig deraf. 

Men heri er hun ikke enig og heller ikke 
er hun enig naar jeg vil benytte mig af nogen 
Ting. Jeg er ikke helt efter hendes Smag, jeg 

9 



ISgS» 



vttmtmjmgM&aM&rsewB&tcmiemm* 



130 



i 




& 




i 




Ei 

g 




n 




1 





har ikke et Baslte om Livet og ikke skinnende 
Vaaben i Basket og ikke heller er mine 0jne 
morke og herlige. 

Da begynder jeg at nedsastte Faarehyrden og 
gore blodig Nar af hans Lue. Tror du jeg 
nogensinde paa alle mine Rejser i Verden har 
set Mage til Monstrum? spor jeg. Aldrig! 
Dette var nu om Luen. Men hvad er det og- 
saa for Slags Stovler han gaar i? Filler, Frue, 
Filler 1 Hvorimod jeg kunde vise hende hvad 
civiliserede Mennesker bruger af ydre og indre 
Toj hvis ikke min Finfolelse paabod mig at 
vsere igenknappet. 

Men jeg viser hende alligevel mit Veste- 
spsende, og dette tror hun er Hattepynt. Jeg 
klemmer Armen godt ind til min Lommebog 
mens vi steller med dette for ikke at friste dette 
Naturbarn. Hun falder ogsaa i Forundring 
over Perlemors Knapper. Og Tojknapper har 
hun heller ikke set for. Men da hun opdager 
Beslaget paa mine Buksesasler siger hun sig 
overvunden og paastaar med en liden Over- 
drivelse at det er meget sindrigere end Man- 
dens Baslte. Jeg lover hende et Par Bukse- 
sasler. Pludselig siger hun, det Pokkers Barn: 
Den tredje Linje er alligevel for en ung Kvinde ! 
Nu forstaar jeg den ! 



in 



Da maa jeg nikke af Tilfredshed medat hele 
min Plan harvist sig saa straalende rigtig. Og 
jeg tar paa Stedet mine Buksesaeler af og skam- 
ker hende dem. 

Kortsagt hun blir vaekket. I denne selvsamme 
Stjasrnenat lover hun mig at begynde en Kvinde- 
bevasgelse i Kaukasien. Og den sidste Linje 
har jeg sat til for Rimet, siger jeg saa til- 
slut, det er bedre slig om du vil synge det. 
Jeg forestiller mig at mit Vers kunde bli Na- 

tionalsang i disse Egne 

Dette var min Plan. Hvordan vil nu Hyr- 
den stille sig til den? Blodhsevnen huserer i 
Kaukasien; gamle Schamuil afskaffed den i 
Daghestan og Tsjetnaen, men overvandt den 
ellers ikke. Han saa mig skummel nok ud 
Hyrden og allerede paa dette Tidspunkt finder 
jeg det forsigtigst at byde ham en ny Cigaret. 
Vaersaagod! sa jeg og bukked. Han tog Ciga- 
retten og tamdte den. Denne Ro g0r mig 
mistenksom; naar Tiberius var hoflig var han 
farligst. Du er kanske en af dem som lurer, 
tasnker jeg om Hyrden, du lader som ingen- 
ting, men passer dit Snit, akkurat slig ser 
du ud! 

Det var bedst at vasre i Nserheden af He- 
sten. 



1 



132 



Jeg hilser og stiger ud af Hulen, ud paa fri 
Mark. Hyrden f0lger efter. Da blev jeg raed 
og kasted ikke saa meget som et Blik op til 
Taget, jeg saa blot med halvlukte 0jne at 
Yndlingshustruen laa paa Albuen deroppe og 
saa b0nfaldende paa mig. Da jeg naermed mig 
Hesten forat bestige den kaldte Hyrden paa 
mig og pegte bort til Nabohulen hvor han 
vilde ha mig hen. EnFaelde! taenker jeg, men 
maa lade ligegyldig forat holde hans Rygges- 
loshed og Blodtorst i T0mme. Han overgav 
sig ikke, men labbed bdrt til Huset og vinked 
paa mig. Da var jeg n0dt til at f0lge efter. 

Huset er som det forrige at se til. Her lod 
Hyrden mig uden Indvending udforske Taget. 
Det var fladt, af Stenheller som hviled paa 
Spserrer af Tras ; det var ingenlunde taet. D0r- 
hullet her er betydelig m0rkere end det andet 
Dorhul; det f0rte vel dybt ind i Fjasldet, saa 
dybt ind at ikke et Suk og ikke et Skrig kunde 
trsenge ud til Verden derfra. Da gaar Morde- 
ren ind i dette D0rhul og vinker paa mig. 

Nu begyndte jeg at overveje. Dette var 
kanske et videnskabeligt D0rhul af forste Rang 
og en indre Stemme b©d mig at g0re min 
Pligt og undersoge det. Men jeg gjorde dog 
gaeldende at min visse D0d var til ingen Nytte 



133 

for Videnskaben. Pligt — hvad var det? Tje- 
nestenidkterhed. Javel, men Tjenestenidkasrhed 
har ogsaa en Hund: om den er aldrig saa 
.trast, — den apporterer dog. Og et Menneske 
skulde vel staa lidt hojere end et Dyr. 

Jeg levered Indlaeg for og imod, og endog 
denne Tilstand af Ubeslutsomhed maatte jeg 
tilgi mig selv under saa vanskelige Forhold. 
Den har forresten ofte frastodt mig denne fule 
og firkantede Bestemthed; lidt Svaghed lidt 
Vankelmod som ikke var andet en Finfolelse 
gjorde det virkelig behageligere for Menneskene 
at leve med hverandre. 

Da ler Hyrden og driver end mere paa forat 
taa mig ind, og Yndlingshustruen derborte paa 
Taget synes nu at ligge paa Albuen og haane 
mig. Jasaa, hun var i Ledtog med Skurken I 
Dette bestemte mig. Jeg skulde vise hende! 
Jeg bed Tasnderne sammen og traadte ind i 
Hulen. Min videnskabelige Interesse sejred. 

Det var m0rkt herinde, men Hyrden tasnder 
ogsaa her et Slags Lampe. Den er af Jasrn 
og har en Uldtraad til Vrege; Lyset er spar- 
somt, men det er godt nok til et Dolkestik. 

Jeg er lige i Fasrd med at kaste mig over 
Manden forat komme ham i Forkobet, . da af- 
dajkker Hyrden to smaa Dyr i et Bregnebol 






n = 
3 iE 




•j-^^tj 


-■ ' -- '• ■■■ '■'■' V^-iv t'"*V" 




H > — = 
PO — = 


If 






co — = 


m 


134 




.h*. 


B* 


paa Gulvet. Det er to BJ0rneunger. Jeg stir- 
rer paa Dyrene og paa Manden og faar mere 










1 ' 


Mod. Han siger noget hvoraf jeg forstaar Or- 




Cn^^ 


det Rublj, han tar den ene BJ0rneunge i Hsen- 






I*. 


derne og holder den frem imod mig og vil 




CT-, — = 




sselge mig den. 

I samme 0jeblik er jeg ovenpaa. Den stak- 




-J — = 


■;i 


kars forkr0blede Tatar har ikkun fredelige Han- 






K> 


delshensigter med mig. Jeg blir overlegen, jeg 




CO — — — 


1 


rynker lidt paa Naesen af at det egentlig er et 






1$ 


Fjos han har indbudt mig til; der staar jo 
endog nogle digre Geder ved en Vaeg, Man- 




ID — = 




den begynder at madke Gederne og gi Bjornene 






Bk 


Maslken. 




1 — 1 — 

o = 


1 


Hvormange Rublj? spor jeg og raskker fem 
Fingre ivejret. 




I— 1 = 
I— 1 = 


B?Y* 


Manden ryster paa Hodet. 

Jeg raekker ti Fingre op, men han ryster paa 




I— 1 = 




Hodet ogsaa da. Af Nysgaarrighed angaaende 
kaukasiske BJ0rnepriser vilde jeg gaarne ha vidst 




I— 1 = 


■^ 


Mandens Forlangende og jeg beklaged at jeg 




co = 


I'-' 


ikke kunde mere Arabisk end Salam aleikum. 




I— 1 = 


I 


Manden traekker sin Dolk af Sliren og ridser 




J^ = 


Streger paa Jordgulvet. Han ridser tyve Stre- 




i — i ~ 




ger for han holder op. Der blir da ingen 




Cn^^ 

1— > = 
a^, = 

H> = 
-j = 

H > = 
CO — 

H > = 
ID = 


BY*-* 

E 

R 


Handel af. Han stryger fem Streger ud igen. 






cm 1 2 


3 / 


1 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



^i 



*35 

Daudbryder jeg: Femten Streger for en Bjorne- 
kylling? Aldrig! 

Hvorpaa jeg gik ud af Fj0set. 
Min Mission var endt. Jeg kunde sende 
Meddelelse hjem om at jeg medbragte rige 
videnskabelige Resultater samtat jeg vilde trange 
mindst fire Aar til at bearbejde dem. Med en 
Ro og en Tryghed som jeg ikfce havde kendt 
f0r paa hele denne Ekspedition gik jeg hen til 
min Hest og klapped den og var dens Herre. 
Da rakte den elendige Hyrdekrok Haanden 
frem. Jeg taalte ham og gav ham en sidste 
Cigaret. Han rakte atter Haanden frem, og 
jeg nikked til ham at jeg var ham fremdeles 
gunstig og str0dde et Par Kobberskillinger i 
hans Haand. Da svang jeg mig op paa min 
Ganger. 

Oppe fra Hesteryggen sendte jeg Kvinderne 
paa Taget et forunderlig styrkende Blik at de 
skulde barevaagne her i Kaukasien, vaagne op 
og synge mit Vers og komme ud af sin sorge- 
lige Stilling. 

Saa red jeg 

Jeg red ret nedad Fjaddet for tilsidst at finde 
Hovedvejen som f0rte til Stationen. Det led 
langt paa Nat nu og var Morgen snart; det 
m0rkner, det er just i Overgangen da Stjser- 



fcvvu* A .j^^Sit^^'m&M^m^^. 



Ill llll 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



Illl|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



i j: •* • Kk»'^ . ■ ♦ *. ■ . : " , * . "!- . l v ' V&**,* ■* 



136 



nerne forsvinder og Dagen endnu ikke er brudt 
frem. Jeg trasffer Chausseen og rider fremad 
paa den, rider haardt for at raakke Stationen 
f0r det blir lyst. Det rinder mig pludselig i 
Tanker at Hestetyveri er den mest vanasrende 
Handling i dette Land, og jeg f0lte mig med 
engang angst: hvordan vilde det nu gaa mig? 

Men det gik mig godt. Jeg iagttog at ride 
Hesten med Maade saa den ikke blev sved, og 
disse majrkvasrdige kaukasiske Heste er jo af 
Jasrn, de holder alt ud, intet bider paa dem 
— med Undtagelse af altfor koldt Vand. 

Det begyndte at lysne. Da Stationen var 
isigte steg jeg af og ledte Hesten ret op til 
Kasrren istedetfor at f0lge Vejen laenger. Og 
dette frelste mig. Jeg vilde ellers ha m0dt tc 
burnusklasdte Masnd som kom pratende nedad 
Vejen. De saa op til mig da jeg stod og bandt 
Hesten paa den gamle Maade i Kasrren, men 
de trodde vel bare at den Fremmede stod oe 
klapped Dyret. Som jeg ogsaa gjorde. 

Jeg gaar ned til' Stationen. Hist og her ved 
Husene gaar li0Je Skikkelser omkring, roper et 
og andet Ord eller Navn og faar Svar naermere 
eller fjasrnere fra. Ved en Stenmur langt borte 
fra alle Huse finder jeg en Mand som sidder 
og spiller paa et Instrument. Ubegribelige Men- 



137 

nesker disse Kaukasere som aldrig logger sig ! 
Manden er alene, han sidder paa Marken med 
Ryggen op mod Muren og spiller det bedste 
han kan. Og det er jo dog m0rkt endnu, 
Klokken er halv fern, det er desuden koldt. 
Manden er kanske gal, tjenker jeg. Men der 
er god Mening i hans Musik sk0nt den er fat- 
tig og ensformig. Det er et Slags Skalmeje- 
fl0jt han udst0der. 

Da jeg synes det dr0Jer f0r Karnej kommer 
gaar jeg ind i Baggaarden og roper paa Lykke 
og Fromme hans Navn. Og Karnej svarer 
virkelig, han var ikke langt borte. Totsjas, 
straks! svarer han og kommer. Jeg viser ham 
da Femtallet paa mit Ur og ser paa ham. Og 
Karnej nikker og forklarer at han g0r sig fasrdig. 

Men Karnej kom ikke engang Klokken seks. 
Min Rejsekammerat og jeg faar Frokost og 
steller os godt i Orden, men Karnej udeblir. 
Da fik jeg et lidet Nag til Karnej. 

F0rst Klokken halv syv holdt han udenfor 
D0ren. 



IS 



•?5£^, &>'««iC&JS*Sg£S&fiitf*yEfcV Mtf£ r 



jfSUifo'iiif ~%«vm. 



Illllllllllllllllllllllllllll 

2 3 -J 



1 1 1 l^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^j 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 




VIII 

et er kalig Morgen, der er Rim paa 
Marken og Vejen st0ver ikke som igaar. Karnej 
er heller ikke som igaar, han sidder taus paa 
Bukken og nynner ikke. De tre Heste dilter 
smaat frem, men om lidt naar Stigningen 
atter blir st0rre gaar de lange Stunder i 
Skridt. 

Terekdalen er tilende, Floden bojer op i 
'Bjasrgene og bort fra vor Vej. Her er ingen 
Vegetation mere. Opad en n0gen Bjasrgknaus 
hvor vi ser Vejen i Zigzag helt op tilToppen 
staar vi af og skyder Benvej opover, mens 
Vognen svinger og svinger sig efter til den 
har naat os. Heroppe fra faar vi atter et Glimt 
af Istinden Kasbek der peger op til Himlen 
med Morgensol over sig. 

Vi k0rer igen opad Bjasrgsiden. Vejen er 
hist og her overbygget for Sne- og Jordlaviner- 






9 10 11 12 13 



139 



nes Skyld. Det er som om vi k0rer gennem 
Tunneller med Jasrntag over os. Paa mange 
Steder er Vejen raset ud og Reparationer fore- 
gaar, Opsynsmaend og Ingeniorer peger og 
kommanderer over Flokke af Arbejdere. Af 
andre Mennesker ser vi atter Hyrder med vael- 
dige Hjorde af Faar. 

Ved en ny n0gen Bjagrgknaus stanser Karnej 
Hestene og f0rer os hen til et Kors og en 
Kilde. Han tar Vand i sin Haand og viser os 
Vandet koger. Vi drikker som han af Kilden 
Vandet er iskoldt, men det koger med hop 
pende Skumperler, vore Hamder blir hvide i 
det, det smager af Selters. 

Hojere og h0Jere k0rer vi fremdeles og 
Rimet ligger og vi maa atter svobe os i vore 
Taepper for Kulden. Vi kommer nu op til vor 
Rejses h0Jeste Punkt, min H0]demaaler viser 
user 3000 Meter. En Stenstotte med Inskrip- 
tion angir Ffejden i Fod. Her spamder Karnej 
en af Hestene fra og binder den bagefter 
Vognen. Ti fra nu af gaslder det ikke henger 
for Hestene at trakke, men kun at g0re sig 
tunge og holde igen. 

Og 0Jeblikkelig basrer det nedad igen. Her- 
oppe er ingen Flade, Vejen er lagt over Bjasrg- 
eggen som det eneste fremkommelige Sted. 






140 









De h0]'e Fjajlde rundt omkring er gronne og 
snaue, ogsaa her staar smaa H0saater helt til 
Toppen. 

Hestene traver jsevnt nedad, undertiden 
glider de et Skridt eller to frem fordi de ikke 
kan holde Vognen; men de falder ikke. Af 
russiske Romaner faar man det Indtryk at der 
i Rusland k0res med en uh0rt Fart. Paa Bil- 
leder af russiske Kurerer ser man ogsaa gasrne 
Hestene i et fabelagtigt Jag og alligevel staar 
Kuskens Sv0be mod Sky. Vi havde da en 
Forestilling om at vi vel ikke kunde undgaa 
at rase med Firespand over Kaukasus og komme 
ned paa den anden Side som nogenlunde galne 
Mennesker. Vi blev overrasket ved at Farten 
var meget rimelig. Enten var da Karnej Gre- 
gorevitsj sasrlig forsigtig med sine Heste, hvad 
han vistnok var, eller de russiske Digtere og 
Malere har overdrevet, hvad disse vistnok ogsaa 
har. Af alle de K"0rende som vi saa fra Toget 
gennem Rusland var der ikke en som k0rte 
paafaldende fort. Vil man derimod ha en fly- 
vende K0retur ved jeg intet bedre Land for 
den end Finland. I fmske Byer har jeg oplevet 
det h0jeste i den Retning. De smaa finske 
Heste der ligner vore Fjordinger iler som 
Vinden gennem Gaderne, og omkring Gade- 



I 4 I 

hJ0rnerne har jeg mere end en Gang svsevet 
paa et Hjul. Finnen fodrer godt, men korer 
haardt; naar jeg undertiden bad for Hesten 
blev jeg smilende kaldt en Hastgratare. Jeg 
har en Gang i mit Liv masldt en Mand til 
Politiet og denne Mand var en finsk Hyre- 
kusk 

Feberen, den gennemvaagede Nat og Kulden 
heroppe g0r mig d0sig, jeg blunder nu og da 
og har det fortraeffeligt. Med lange Mellemrum 
m0der vi Kaerrer forspaendt med to eller fire 
B0ner, vi k0rer da sagte forbi dem, vor Vogns 
jasvne Rytme brydes, og jeg vaagner. Et og 
andet Flintstenhus passerer vi ogsaa heroppe 
paa H0jden, en og anden Hyrdebolig hvor 
Kvinderne sidder paa Taget i vakre og blaa 
Sarafaner og steller med Garn til Taspper eller 
Klaeder. Naar vi passerer sidder de lidt og ser 
paa os og prater sig imellem, men naar vi en 
Stund efter ser os tilbage har de atter begyndt 
Arbejdet. Halvn0gne B0rn springer efter os 
lange Straekninger og kan kun drives tilbage 
med en Kobbermynt. 

Vejen blir nu vildere end nogensinde og 
Jaerntagene over den hyppigere; om Vaaren i 
Snel0sningen sker der vistnok ganske artige 
Skred henover disse Tage. Tilvenstre ser vi 





•v^^^T^J 


= CTi 




■v^^M 


= i— 1 




■om 






98 


— CO 




&sM 


= r- 




-.V'fl 


= i— i 




HI 






•'£1 


= ID 




m 






WM 


= LT) 




Wn 


= I— 1 




m 


= T 




MM 


= I— 1 




* ■ 






££*■ 








= en 
= i— i 




ftm 


= CM 

= i— i 

= i— i 
= i— i 




1 


= o 




v l 


= i— i 




**!■ 


= — CTi 




iM 






S3 


= — CO 






= — r- 




m 


= — ID 




K jm 








^— LT) 




:V\\ 


— — ^F 


1 


h^tl 


= — ro 




f^^H 


= — CM 




( a^^H 














jrf 






j^g^^ 


gggjla 


= u 









cm 



10 11 12 13 



.■•* .;' .■L^:.-.-.s'v-«af*i3J*J;&i-;"* • .* .- .'".:.■ ■-.. ;%^7aSS5v7/ T TVv^ 






142 

intet andet end den Smule Mur og udenfor 
den Afgrundene. Jeg har aldrig set slige Af- 
grunde far, jeg maa stige ud af Vognen iblandt 
og gaa tilfods og jeg holder mig da godt op 
til Fjaeldsiden. Men Dybet drager, drager, jeg 
ser derned nu og da og faar gennem Kikkert 
0je paa bittesmaa Agerflaskker nede paa 
Bunden. Naar jeg sidder i Vognen holder jeg 
mig godt fast. 

Solen straaler paa os, Stearinfljekken paa 
min Tr0je er som blsest bort, vi tar Tsepperne 
af os. Nedad gaar det, bestandig nedad, Af- 
grundene blir end forfa;rdeligere, vi slynger os 
ned gennem Bjaergklafterne i Zigzag. Vejen er 
ofte raset ud og burnusklasdte Masnd gaar og 
reparerer den. Karnej er ikke videre opmsrk- 
som, han lader Hestene snuble lidt mere end 
nodvendigt fordi han selv oppe fra sit li0je 
Sasde synes om at glo ned i Dybet. Saaledes 
passerer vi Stationen Gudaur. 

Her er mange ordentlig murede Stenhuse, 
et endog paa to Etager. Omgivelserne er 
snaue, fjeldhaarde, men her ser rent og trive- 
ligt ud; nogle Mennesker staar i D0rene og 
ser os passere Stationen. Jeg faar den Forestil- 
ling at det er Sandag idag skont det kun er 
Fredag; disse Mennesker som stod i D0rene 



143 

var saa fri og tilfredse at se til. Kanske har 
de ogsaa paa muhammedansk Vis deres Hellig- 
dag idag. 

Vi vedblir med de lange Zigzag nedad og 
ud og ind mellem Fjasldvasggene. Telegraf- 
traadene som f0lger os er undertiden festet til 
selve Bjasrget, undertiden gaar de under Jorden 
for Lavinernes Skyld. Jeg f0lger ikke lasnger ' 
med tilfods, det gaar for langsomt, jeg hsefter 
hele Toget bort paa den Maade; men jeg 
vilde langt heller ha vaeret tilfods for alle mine 
Nervers Skyld. Posten kommer imod os, den 
har syv Mand skarpladt Kosakeskorte, Post- 
f0reren stoder i sit Horn og vi viger tilside 
og stanser mens den passerer. Saa baerer det 
nedad igen. 

Karnej sidder med slakke Temmer og skuer 
dorsk ned i det uendelige Dyb; glider den ene 
Hest maa den anden holde den oppe. Jeg t0r 
ikke slaa min Nseve i Karnej og ryste ham, 
han vilde da faa sin Opmaerksomhed end yder- 
ligere afledet fra Hestene. Jeg maa la det hele 
staa til. Her er Vejen muret op paa glatte 
Fjasldvseggen, den hviler paa T0mmerstokke af 
Jasrn, den hasnger i Luften. Dette saa vi imid- 
lertid ikke for vi havde slynget os flere Kurver 






m 

m 

I'm 

i 





lix-XJ-vX-.-'l 



\\\\\\\\\ 

cm 



iii|iii iiii|iii inn 

2 3 



lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll I 
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



144 






nedad Fjaeldet, vi la da Hodet paa Ryggen og 
saa op paa den Vej vi havde faret. Og dette 
Syn fik os til at dirre. 

Paa et af de allervjerste Steder hvor endog 
den lille elendige Mur paa Ydersiden af Vejen 
var raset ud dukker der op to Smaagutter i 
seks, otte Aars Alderen og gir sig til at danse 
for os og stupe Kraake. De smaa demoraliserede 
Skabninger havde vistnok fast Betlerstation her 
i Fasrdsels Tider. Jeg cergred mig sterkt over 
at de dukked op saa pludselig og endog 
skrsemte Hestene op til Fjaeldvasggen, jeg vilde 
derfor jage dem vaek med min fortrseffelige 
Stok fra Vladikaukas; men det nytted ikke. 
De vedblev med sin Dans og havde endog den 
uforskammede Dumdristighed at stupe en liden 
Kraake ude paa Vejkanten hvor Muren var 
forsvunden i Dybet. Der var intet andet at 
g0re end at faa Skillingerne op og betale dem. 
De saa paa os med de fraekkeste aabne 0jne 
og lod som om de ikke havde Anelse om 
Grunden til Excellencens rasende Mine. Da 
de havde plukket Pengene op krob de igen 
udenfor Muren paa Randen af Afgrunden hvor 
de vel havde sig et lidet Fodfasste at staa paa. 
Og naar kanske en anden Vogn i Dagens L0b 



•casual 

■■I 



145 

kom forbi vilde de atter skyde sine smaa 
Kroppe op paa Vejen og danse sin farlige 
Dans. 

Langs indre Vejkant hvor Solen staar paa 
vokser Hestesyre og raggede Tidsler ; efterhvert 
st0der vi paa Lovtand og en blaa Nellik der er 
overordentlig fin ogvakker; lasnger nede moder 
vi R0dkl0ver. I Time efter Time foregaar vor 
Nedfart skont Hestene traver hele Tiden. Efter 
nasr tre Timer kommer vi endelig paa lidt 
fladere Vej, vi er ved Stationen Mleti og skal 
raste. Mleti ligger 1500 Meter over Havet; vi 
har altsaa paa disse tre Timer dalet 1500 Meter 
fra Toppen af Fjaeldet. Her er Solen hed, vi 
har foruden Taspperne kastet mest muligt 
T0J til. 

Karnej vil raste i fire Timer. Jeg skriger af 
Forundring og ryster Isenge paa Hodet til ham. 
Karnej peger da op til Solen og betyder os at 
Heden vil bli meget vsrre her, men at den i 
Lobet af fire Timer vil ta noget af; han vil 
alligevel rakke Stationen Ananur med os 
inden Kvasld. Vi tinker over det og under- 
soger vort Profilkort: til Ananur er der endnu 
firti Verst, men fern og tredive Verst af denne 
Vej harder brat nedad saa det kommer til at 









146 

gaa fort, — vi tilstaar Karnej de fire Timer 
og vinker til ham at la gaa, vi er enige. 



Her i Mleti er Telegrafen firetraadet. Uden- 
for vort Vindu staar Rognetneer rige med Basr 
og lidt borte fra Stationen er Hasselkrat; men 
ellers er her ingen Vegetation. Her er nu H0- 
host og en un0dig stor Svserm af Arbejdere 
k0rer H0 fra Markerne. Mleti er et stort Sted, 
maaske det st0rste i Bjjergene; men Urenslig- 
heden er her som andre Steder meget stor. 
Da vi havde set os n0dte til at pudse vore 
Knive og Gafler i Servietterne viste det sig at 
selve Servietterne maatte kasseres, vi fik bruge 
vore Lommet0rklieder. Men Maden var ogsaa 
her velsmagende, vi maatte blot ikke taenke 
paa hvorledes den muligens var bleven be- 
handlet i K0kkenet. 

Mens vi sad og spiste "traadte pludselig en 
Herre ind i Rummet og blev staaende der og 
se paa os. Vi blir forundret siddende at se 
paa ham igen : det var vor Rejsefaslle fra Toget, 
Officeren, som skulde ha ful'gt os over Bjasr- 
gene, men som gik af til Pjatjgorsk. Det 
gjorde et Ryk i ham da han kendte os igen 



147 

og ban vendte sig om og gik ud af D0ren 
uden at sige et Ord. Der var ingen Vogn 
kommet til Stationen siden vor Ankomst, 
Officeren var altsaa her f0r os og dette var os 
uforstaaeligt. Han havde afbrudt sit Ophold i 
Pjatjgorsk f0r Tiden og havde benyttet de Dage 
vi laa over i Vladikaukas til at slippe os forbi 
— var det saa? Og hvorfor havde han gjort 
alle disse Omstasndigheder forat undgaa os? 
Vi havde jo ikke onsket hans Folge. Og hvor- 
for var han stanset i Mleti? 

Da jeg efter Middagen sad alene ude paa 
Verandaen og r0gte kom Officeren ud af 
Gangdoren han ogsaa og lige hen til mig. 
Han l0fted paa Hatten og sa paa Engelsk at 
det sikkert forundred mig at se ham her. Jeg 
svarte at jeg egentlig ikke havde tasnkt over 
hvor Hr. Officeren rettelig burde befinde sig i 
Ojeblikket. Da stod han kun og saa paa mig 
og gjorde mig ikke flere Sporgsmaal. 

De blev ikke laenge i Pjatjgorsk, sa jeg forat 
vasre lidt hoflig. 

Nej, svarte han, jeg blev fasrdig der for jeg 
havde tsenkt. 

Da jeg sad og han stod rejste jeg mig jeg 
ogsaa; men da jeg havde staat en liden Stund 
vendte jeg ham Ryggen og gik ind. 



S 



OcwrtTOT* 



m 



\\\\\\\\\ 
cm 



iiii|iin iiii|iin inn 

2 3 



llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll 
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



■v-,*. 






148 

Officeren fulgte efter. 

Inde i Gangen var der en Trappe op til 
anden Etage, Officeren stilled sig ved denne 
Trappe og indb0d mig til at gaa med op. 

Jeg vilde forst fortsastte min Vej ind i Spise- 
stuen og vasre stodt paa denne fremmede 
Mand; men saa farer det mig hastigt gennem 
Hodet at jeg egentlig er i Rusland og at 
mange Russere vel er lidt anderledes end 
andre Mennesker. 

Hvad 0nsker De? spurgte jeg. 

Vaer saa venlig at f lge mig op paa mit 
Vasrelse, svarte han fuaflig; jeg onsker at med- 
dele Dem noget. 

Jeg tasnkte mig et 0jeblik om og fulgte 
ham saa, sk0nt hans Ansigt var mig imod. 

Da vi kom ind paa hans Vsrelse lukked 
han D0ren og Vinduet tiltrods for Heden. 

Vser saa snil at sastte Dem, sa han. Jo 
naturligvis er De forundret over at fmde mig 
her. Men Sagen er at jeg blev fajrdig i Pjatjgorsk 
hurtigere end paaregnet. 

Det har De allerede meddelt mig, svared 
jeg- 

Jeg ledte efter en Mand, men fandt ham 
ikke. 

Hvilken Mand? Hvad vedkommer han mig? 






149 

Godt. La mig forresten sige Dem med en 
Gang at jeg agter at tale i en hoflig Tone. 

Jeg lo og spurgte: 

G0r De det? Tak. 

De la sikkert Maerke til at da jeg for lidt 
siden traadte ind i Spisestuen dernede og fik 
0je paa Dem gav det et Ryk i mig. Dette 
Ryk spilled jeg. 

Spilled De det? Saa. 

Jeg vidste at De sad der. 

Naa, hvad saa? 

Og da jeg forlod Toget og rejste til 
Pjatjgorsk slap jeg ikke derfor Dem afsyne. 

Jeg blev utaalmodig og spurgte: 

H0r, min gode Mand, hvad vil De mig? 

Jeg rejser paa Embeds Vegne, sa han. Min 
Rejse gaslder egentlig en anden Mand, men 
jeg vansk0tter ikke derfor Affasren med Dem. 
Hvor kommer De fra? 

Fra Finland. 

Han tog et Papir op, saa i det og sa: 

Det stemmer. 

Stemmer det? udbred jeg. Hvad er det sora 
stemmer? Jeg begyndte virkelig at tasnke mig 
Muligheden af at det var en Politiembedsmand 
jeg havde for mig, derfor svarte jeg ogsaa som 
sandt var at jeg kom fra Finland. 



tQ&W&ltgi:,-'. i-*rJ^V. ias? 



m 



i M 


m 


1 m 

MM 


»y%M 


§ 



mini 
cm 



lll|lllllllll|lllllllll|lll 
2 3 -J 



III llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|llll I 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



ISO 



& 



M 



Vi Russere er jo ingen haarde Mennesker, 
vedblev han, jeg vilde n0dig berede Dem Ube- 
hageligheder paa Deres Rejse. 

Tvaertimod, det er mig en Forn0Jelse at tale 
med Dem, svarte jeg. 

Nu tasnkte jeg i en Fart over hvad han vel 
kunne ville mig hvis han var Politimand. 
Naturligvis tog han latterligt fejl naar han 
mente at ha noget udestaaende med mig. Jeg 
kom fra Finland, havde boet der i et Aar, 
havde intet gait gjort, intet gait fors0gt at 
g0re. Jeg havde holdt et Foredrag paa Univer- 
sitetet i Helsingfors, men det var om et litte- 
rasrt ^Emne, og et Par Artikler som jeg havde 
skrevet i finske Blade havde ogsaa vseret om 
litteraere iEmner; jeg havde ingensomhelst Be- 
tydning i Politik. 

De skal til Orienten? spurgte Officeren. 

Ja. Men vil De nu sige mig hvad De 0nsker 
af mig. 

Hvad jeg 0nsker? svarte han. Jeg 0nsked 
heist at la Dem rejse. Vi Russere er jo ingen 
haarde Mennesker. Men jeg har mine Ordrer. 

Jasaa har De det? sa jeg og lo. Og hvad 
gaar Deres Ordrer ud paa? 

Tillad mig at sp0rge Dem, svarte Officeren, 



iSi 



var ikke alle Skydsheste optagne i Vladikaukas 
da De kom did? 

Jo. Et Selskab af Franskmaend havde optat 
alle Heste for en Uges Tid. 

Da smilte Officeren og sa: 

Det var mig som havde optat dem. 

De? 

Paa Telegrafen fra Pjatjgorsk. 

Naavel. Men hvad saa? 

Jeg vilde faa Deres Afrejse udskudt en Dag, 
saa jeg kunde komme foran Dem her ind i 
Bjasrgene. 

Dette l0d utroligt, men der sad en voksen 
Mand og sa det. 

Nu kunde De kanske si mig hvad De egentlig 
vil mig, sa jeg. 
' Officeren svarte: 

Jeg skal arrestere Dem. 

Hvorfor? For hvad? 

Naa, alt sligt faar De vide senere. Jeg er 
ikke Forhorsdommer. Jeg har blot mine 
Ordrer. 

Og Deres Ordrer gaar ud paa at De skal 
arrestere mig? 

Ja. 

Jeg sad en Stund og tsnkte paa det. 

Jeg tror Dem ikke, sa jeg og rejste mig. 



n = 

3 _EE 


£S 






- .^.--: -:--. «* ,- -rv.. - ,.- 




L 




• ?- • .^.*v»#. 




H > — = 

M — = 


n 




co — = 


Hs 


152 




■ * 


Officeren gik hen til Vinduet og lod mig 


.h*. 




ha fri Adgang til D0ren om jeg vilde. Dette 
virked paa mig. 




Kjw 


tn^^ 


H 


De er ialfald i en uhyre stor Vildfarelse, sa 




r 


jeg, De tar fejl af mig og en anden. Her er 




mit Pas. 


Ch — = 


tt? 


Og jeg viste ham mit Pas. 

Han saa i Passet, teste i det, la det sammen 


— 1 — z= 




igen og gav mig det tilbage. 




1 


Alt dette ved jeg for, sa han. Jeg vidste at 


CO — = 


■-:.: 


Deres Pas var i Orden. 

Saa erkender De vel at De tar fejl af 


ID — = 


IK.: 


Person ? 




1* 


Fejl af Person ? svarte han lidt utaalmodig. 


I— 1 = 
O = 


B^l 


Han tog op nogle Fotografier af sin Lomme, 
de var alle af samme Storrelse, uopklsebede. 


I— 1 = 


K9| 


Han tog ud et af dem og rakte mig. 


I— 1 — 


K. 


Jeg kunde nassten ikke tro mine egne 0jne: 


I— 1 = 


E * 


det var et Fotografi af mig selv. Det vared 


fO = 




lidt for jeg kom mig af min Overraskelse, jeg 


1 — 1 — 


K * 


glemte at se paa Fotografens Navn, glemte at 


co = 




se paa Klasderne jeg var fotograferet i; jeg 




■ffi 


kendte ialfald ikke Billedet, havde aldrig set 


I— 1 = 

J^ = 


B 


det for, men det var et Profilbillede af mig. 
Da han havde faat Billedet tilbage og atter 


Cn = 


It 1 ! 

B 


gaemt det i sin Tegnebog vaagned en liden 


1— > = 


Mistanke hos mig og jeg sa: 


-J = 
I— 1 = 

CO — 


■si 
1 




I— 1 = 

ID = 


K-; - ^ 










cm _ 


2 


3 / 


1 5 6 7 8 9 10 11 12 


13 





153 

Det Billede skulde vel aldrig vaere tat nu 
paa Toget? Jeg kender det ikke fra for. Lad 
mig se det engang til. 

Han noled. 

Var det ikke Deres Billede? spurgte ban. 

Vasr saa elskvasrdig at la mig se det engang 
til, sa jeg. Det var et Amat0rfotografi, jeg 
syntes jeg kendte igen KUederne, disse selv- 
samme Klseder jeg nu staar i. 

Han tog sin Beslutning og rakte mig hastigt 
Billedet engang til og sa: 

Selvfolgelig er det de Kinder De nu staar i. 
Jeg fotografered Dem nu paa Toget. Slig gor 
jeg det med alle dem jeg folger efter. De ser 
altsaa at jeg ikke tar fejl af Person. 

Naar han tog det paa den Maade lod det 
igen rimeligt og jeg stod atter et 0jeblik noget 
underlig berort. Hvis nu denne Mand tog og 
arrestered mig blev jo hele vor Rejse forrykket; 
Gud ved desuden hvilke langvarige Ubehagelig- 
heder jeg muligens kom.op i her i dette Land 
hvor jeg ikke kunde svare for mig. Jeg blev 
lidt modfalden og sa: 

Under andre Omstaendigheder vilde det ha 
vasret mig en Fornojelse at la mig arrestere 
og opleve en liden Afveksling paa min Rejse; 



'•■J 





*W-i^ 



:»A'*ftri»Mi5Bt<«;.'««:*ra: 



nu nu 



cm 



llll|llll llll|llll lllllllll 
2 3 



llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll I 
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



%"*»-o-- t .♦. ".* 



Pg3^»«gi«cawykag»«wPt 



~v« 



154 

men nu kommer det mig noget paatvsers. Jeg 
er ikke alene. 

Jeg beklager det meget, svarte han. Jeg 
0nsker at kunne skaane baade Dem og Deres 
F0lge. 

Jeg tasnkte nu for Alvor over det. 
Hvor skal De i Tilfelde bringe mig hen? 
spurgte jeg. 
Han svarte: 

Jeg skal bringe Dem tilbage til Vladikaukas. 
Jeg spurgte igen: 
Skal De arrestere os begge to? 
Nej bare Dem, svarte han. 
Tilbage over Bjiergene igen! Turen var mig 
ikke 1 og for sig imod; men vor Orientrejse 
vilde forsinkes og kanske helt gaa istykker. 

Kunde De ikke heller bringe mig til Tiflis? 

spurgte jeg. Tiflis er paa vor Rute, i Baku 

har vi Konsul at henvende os til og han vil 

greje denne lille Misforstaaelse med en Gang. 

Officeren overvejed. 

Forat bidrage mit til at skaffe Dem ud af 
Ubehagelighederne fortest muligt vil jeg bringe 
Dem til Tiflis, svarte han. 
Jeg er Dem meget taknemmelig, sa jeg. 
Vi sad nu begge og taenkte paa det. Saa 
bukked han og sa: . 



i55 

Indtil vi k0rer kan De gaa hvor De vil. 

Min Mistanke kunde ikke helt forlade mig 
og jeg spurgte: 

Hvorfor sa De f0rst at De vilde bringe mig 
til Vladikaukas? 

F0rst til Vladikaukas, svarte han igen lidt 
utaalmodigt. Jeg vilde bringe Dem f0rst til 
Vladikaukas. Det vilde ogsaa vasre bekvemmest 
for Dem. For De skal jo egentlig til St. Peters- 
burg. 

Ah. 

Og naar jeg f0rer Dem til Tiflis er det blot 
for at im0dekomme Deres personlige 0nske. 
Men det er imod mine Ordrer. 

La mig se Deres Papirer, sa jeg med et. 

Han smilte og tog op af Lommen et sva;rt, 
stemplet Dokument som han la frem for mig. 
Sproget og Bogstaverne var paa Russisk, saa 
jeg skonte ingenting af det. Men Officeren 
pegte hist og her i Dokumentet og forklared 
at der stod hans Navn, der stod det at han 
var Politiembedsmand og der stod det endelig 
at Politiet hvor han kom hen skulde gaa ham 
tilhaande. 

Jeg turde ikke drive det videre og maatte 
trakke mig tilbage og vasre taus. 












■rtSMim 



\\\\\\\w 

cm 



iiii|iin iiii|iin inn 

2 3 



llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll 
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



n = 
3 iE 




.«». -:-7- - • _»-.*^-. ■ • T. ,;.... VV- .**.'- v .,>-?• -i.:^ i ",. : -j» ^^V: 




M — = 

co — = 


1 






i S 6 
Saa tillader De kanske at jeg nn gaar neden- 




.h*. 


1* 






under og underretter mit F lge om denne Af- 












■ftl 




brydelse i vor Rejse, sa jeg. 




Cn^^ 


I; 
B* / 




Jeg staar og taenker paa det, svarte han efter 
et 0jeblik. Og jeg tinker mest paa det for 




CT-, — = 


m 




Deres F lges Skyld. Ja misforstaa mig ikke, 
ogsaa for Deres Skyld. Det Mir meget ube- 
hagehgt for Dem begge. 




-J — = 


i ' 
■ _"■ 




La os blot komme til Tiflis, saa er vi oven- 
paa ! 




CO — = 


I. 




Jeg vil n0 dig bringe Dem ud af Deres gode 
torbaabmnger, svarte han, men jeg maa dog 
forberede Dem paa at det at komme ovenpaa 
kan ta lang Tid. 




ID — = 










■N 






o = 


El 




Men jeg har absolut intet gait gjort! ropte 
leg. 




I— 1 = 


^pv* 




Selvfolgelig ikke. ] eg tror Dem. Men forat 




1 — 1 ~ 


I - 




bevise dette vil der medgaa megen Tid o<> 




I— 1 = 


■£ '• 




meget ubehageligt Straev. Tro mig paa mit 




I— 1 = 


I?I 




Og i dette trodde jeg ham. Jeg blev beklemt 




co = 


1 '" 




igen og stirred paa Gulvet og taenkte 

Der er muligens en Udvej, sa han. ] eg an - 
tyder det bare. 




i — i — 

4^ = 












Er der en Udvej ? 




I— 1 = 
Cn = 


I 




Der t T vaare en Udvej. Med lidt god Vilje 
Ira begge Sider. 




1— > = 


■* 








c^ = 










H > = 










-j = 


Bri.-: 








H > = 










CO — 


B - 

B 








H > = 










ID = 








cm _ 


2 3 




L 


\ 5 6 7 8 9 10 11 12 13 : 


A 



157 

Hvorledes? 

Vi Russere er jo ingen haarde Mennesker, 
sa han. Vi plejer iblandt at affinde os med 
hinanden. 

Jeg stirred paa Manden. 

Kan jeg affinde mig med Dem? spurgte jeg. 

Han trak paa Skulderen og slog lidt ud med 
Haanden, gjorde den j©diske Gestus: 

Det er en Udvej. En Antydning til en 
Udvej. 

Da f0lte jeg mig med en Gang tryg og 
smaeldte i at le. Jeg klapped ham paa Skulderen 
og sa: 

De er praegtig! De er en Perlemand! Hvor- 
dan skal jeg betale Dem for Deres Underhold- 
ning i denne Halvtime? 

Han stod vasrdig og stille og lod mig klappe 
sig paa Skulderen. 

Slige Udbrud har jeg set saa mange af, sa 
han. Jeg tillader dem gasrne. De skaffer jo 
Folk en Lise. 

Nu maa De undskylde at jeg gaar, sa jeg. 
Og De vil ogsaa undskylde at jeg fortsastter 
min Vej til Tiflis i vor egen Vogn og uden 
Deres F0lge. 

Det har jeg intet imod, svarte han. Men De 
maa vaere forberedt 



paa 



paa 



he*t ' -Ji5i>**»3c: fKSrt**: .&K 



\\\\\\\\\ \\\\\\\\\\ inn 

2 3 



lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll 
-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



n = 
3 JE 




.<>•;" -• ."••„»•••'„. i<tAt 






H > — = 
PO — = 










158 




co — = 


^B 5 








Station hvor De raster vil ogsaa jeg vasre og 




.h*. 


■ 








raste.. De kommer til Ananur iaften, did kom- 
mer ogsaa jeg. 










Cn^^ 


I; 






Velkommen ! sa jeg og gik. 
Han vilde naturligvis ikke komme. Han var 
ingen Politimand, han var en stakkars Bedrager 




CT-, — = 


■ 






som vilde presse Penge af mig. Han havde vel 
vasret i Pjatjgorsk og spillet bort sine Skillinger, 




-J — = 


P 






men nu var han her inde i Kaukasus og kunde 
ikke komme laenger, han sad fast. 




CO — = 


I 






Jeg vilde slaa ham helt af mit Sind og ikke 
nsevne et Ord om Manden til min Rejse- 




ID — = 


■$ 






kammerat. 

Vi forlod Mleti. 




H > = 
o = 


K*» 










I— 1 = 


^K*v 










I— 1 = 


I'*' 










I— 1 = 






fO = 












I— 1 = 

co — 














1 










I— 1 = 
Cn = 


m 










1— > = 








* 




c^ = 


K'4 










H > = 

-J = 


R** ; 










I— 1 = 

CO — 


1- 










H > = 


B 










^D zz 












cm _ 


2 3 




L 


\ 5 


6 7 8 9 10 11 12 13 1 


4 



IX 



V 



'i har faat en anden Flod paa vor Side, 
Aragva. Den er lige saa stor og sk0n som 
Terek og f0lger os hele Vejen. Fjjeldene er 
som paa den anden Side, tre, fire Tusind Me- 
ter tilvejrs, nogle snaue, gronne helt fra Dal- 
bunden op til Skyerne, andre lodne, bevoksede 
med t£et, tast Lovkrat til Toppen. Af den fat- 
tige Flora langs Vejen ser vi Storkenaeb, Sen- 
nep og guie Stokroser aldeles belagte med 
Kalkst0v. De menneskelige Boliger er ogsaa 
ligedan her som paa den anden Side, og her 
som der k0rer vi forbi Hyrder, Hjorde, Vej- 
arbejdsmaend. Det st0ver meget, Solen bram- 
der haardt; der sidder tast af Fluer paa Kar- 
nejs Ryg. 

Vi kommer til et to Etagers Stenhus med 
takkede Gavle, tysk i sin Stil, hjemlig ger- 
mannisk ; der ligger en sort- og hvidmalet Bom 



H±* 



, *** r &±*e**4ii%r* «&& V-irt *V^M^eCT*^WirM<:** 3*y<£\ 



?f< '■3H&#ti&&it f ^id?tfG&4K--' 



\\\\\\\\\ 

cm 



lllllllllllllllllllllllllll 

2 3 -J 



llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll^ 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 






^■B 



sssysf 



1 60 



tvasrsover Vejen: her opkraver de russiske 
Myndigheder Vejpenge. Karnej viser sin Ket- 
tering at han allerede har betalt i Vladikaukas, 
Bommeu gaar op og vi k0rer igennem. 

Efter lang Koring nedad Fjaeldene komraer 
vi til Stationen Passananur som vi straks 
forlader. Her er flere privat udseende Sten- 
villaer snehvide af Kalkstrygning; et russisk 
Kapel rager op over det hele i de mest brogede 
Farver som brunt, blaat og rodt. Vi er nu 
paanydalet omtrent fire Hundrede Meter, Vege- 
tationen blir rigere, Dalen er saare hed. Be- 
folkningen er Grusiere og bor i de samme 
Slags Hylder som dem vi har set f0r, den ene 
over den anden opad Fjaeldet. 

Ved et uhyre Gab i Fjasldrsekken ser vi til- 
venstre langt, langt afsides en anden Dal hvor 
der er Landsbyer og Hytter som her og gule 
Agerlapper opad Bjjergene. Ogsaa der bor 
Mennesker, tanker vi, de er kanske lige saa 
lykkelige som vi er, de har sine Glider og 
Sorger, sit Arbejde og sin Hvile de ogsaa. Og 
i Ungdommen har de sin Ksrlighed og i Alder- 
dommen sin Agerlap og sine Faar. 

Der er ingen, ingen Ting i Verden som det 
at vaere afsides fra alt! tanker jeg videre. Det 
husker- jeg fra min Barndom da jeg gik og 



i6i 



gaeted Buskapen derhjemme. I godt Vejr laa 
jeg paa Ryggen i Lyngen og skrev med Pege- 
fingeren udover hele Himlen og havde velsig- 
nede Dage. Og jeg lod Kreaturerne gaa som 
devildei timevis, og naar jeg skulde finde dem 
igen steg jeg blot op paa en Haug eller klattred 
op i et li0JtTraeog lytted med Munden aaben. 
Heroppe h0rte jeg saa godt hvor Klangen af 
Bjaelderne kom fra, og naar jeg horte den fandt 
jeg straks Buskapen. Bukkene gav jeg en og 
anden Tobakbus som jeg kunde ha stjaalet til 
dem og K.0erne gav jeg Salt. Men Vasderne 
lagrte jeg op til at stanges med mig. 

Det var et magelost Liv. Og ingen maa tro 
at det var vasrre for mig i Regnvejr. Da sad 
jeg under en Busk eller under en Bjasrghammer 
og var i godt Skjul. Der sad jeg og trailed 
eller skrev et eller andet paa hvid Nasver eller 
skar noget ud med min Tolkniv. Jeg kendte 
hvert Sted i Marken, og naar jeg maatte ind- 
hente Buskapen fiytted jeg mig blot frem til 
en anden Bjasrghammer som jeg vidste om og 
havde det godt paany. Ingen som ikke selv 
er oplasrt i det fra ung af kan forestille sig det 
fine og sselsomme Behag man kan f0le ved at 
vasre i Marken i Regnvejr og da sidde i Skjul. 
Jeg har siden fors0gt at skrive noget om dette ; 



^£^"*'^U,t^Ss!&^^^f*J^'W' irijws-- ■ -Ac^v/'W.Mp.ih' 




lll|lllllllll|lllllllll|lll 

2 3 -J 



lllll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll lllll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 









I 62 



w 



men det har mislyktes for mig. Jeg liar villet 
pr0ve at ssette det lidt i Stil forat bli for- 
staat, men da har det kommet bort for mig. 

Naar jeg gseted gik jeg i Traet0fler, »Klom- 
per«, og i Regnvejr blev jeg naturligvis vaad 
paa Benene i den vaade Mark. Men Nydelsen 
ved at kende den gode varme Traebund under 
Fodsaalerne sk0nt jeg var gennemvaad staar 
over ti andre Nydelser fra mine senere Aar. 
Det var vel fordi jeg ikke vidste om noget 
bedre dengang. Og dog skaelned jeg da vel saa 
fint som nu mellem det der smagte godt og 
det der gjorde ondt. I Soptiden sidst paa 
Sommeren var Kreaturerne som gale til at lobe 
efter Sop. Det var isser K0erne som var saa 
styrl0se ; men da det var Koerne som bar Bjael- 
derne, trak de hele Buskapen efter sig i sin 
Rummel. Da fik Gaeteren vsere paa Benene 
naesten hele Dagen og liden Hvile faa. Min 
lille Krop var mor og saar af det ustanselige 
Rasnd Dag efter Dag, og jeg havde da bare 
den Fornojelse i hele Livet at jeg selv ledte 
op Sop og gav til dem af Koerne som jeg var 
gladest i. Og K"0erne marked godt af Sop. 
Men i den Tid var det ikke saa morsomt at 
vaere Ga;ter. Nej nej. 



J6: 



Jeg sidder og tasnker paa alt dette nu mens 
jeg ruller fremad i Vogn paa en bred Vej i 
Kaukasien. Alt er saa underligt i mig, jeg f0- 
ler at jeg kunde slaa Rod her og vsere saa vel- 
signet borte fra Verden. Det vilde vel ha vae- 
ret en anden Sag hvis jeg havde havt Kultur 
nok til at tilgodeg0re mig mit nuvasrende Liv; 

men det har ikke jeg Jeg ser for 

sidste Gang ind gennem Dalen tilvenstre hvor 
de smaa gule Agerlapper og Faarehjordene og 
Smaahytterne er, og jeg synes at der er for- 
underlig vakkert og fredeligt. Der svsever store 
0rne over Hjordene oppe i Fjseldet. Der er 
en Fest over Bygden. Idag har vel Hyrden 
pudset sit blanke Bselte og g0r sig nu godt 
til for sin Pige 

Jeg d0ser og tanker og smaasover. Efter et 
Par Timer begynder vi at ni0de Kastanjetraer; 
vi daler fremdeles; Hestene traver. 

Der kommer en Karavane af tomme Kasrrer 
imod os, de trakkes af B0fler, Driverne ligger 
saa lange de er paa Bnnden af sine Kserrer og 
sover; vi korer godt tilside og slipper forbi. 
Men den ene Okse har faat Aaget mellem 
Hornene, dens Hals blir vredet krum, den maa 
gaa sidelands. Min Rejsefaslle forlanger at faa 
stige af og rette paa Aaget; men da vi forkla- 



F*JH^4~'«&J^ r ^^W?-»l'V 



cm 



llll|llll|llll|llll|llll|llll 
2 3 -J 



1 ff 



| 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



;*»»ivaVH)S. 



graw»ac™«»*3ga«»gSb 



164 

rer Karnej hvad det gadder stanser han ikke, 

men vedblir at k0re og forstaar ikke et Ord. 

Saa — nu er vi helt forbi Karavanen, det er 

forsent at g0re noget, Karnej setter atter He- 

stene i Trav. Og Oksen gaar videre sin mile- 

lange Vej, stum, stirrende, med forvreden Hals. 

Det blir os paa engang vasrre at vaere til i 

Vognen, ingen vil undres derover. Men Tiden, 

Timerne, jaevner alt: efter en Stund finder jeg 

paa den Tr st for os at der ogsaa er Menne- 

nesker som har det ondt. Jo f r en slig Okse 

slides ihjael under Aaget desbedre for den. Det 

er dens Haab. Det er som naar Mennesket er 

1 Kvide og husker paa at det endnu har Udvej 

til at g0re Livet saa kort som det selv vil. 

Nietzsche har Ret: denne Udvej har trostet mangt 

et Menneske om Natten 

Timerne gaar, Tiden gaar. Det aeventyrlige 
Land er atter sk0nt. 

Ved et Vandingssted finder den gode Karnej 
Gregorevitsj atter forgodt at slippe en fremmed 
Vogn forbi os. Det er en Russerfamilje. Den 
k rer fortere end vi. Vi saa disse Menuesker 
paa Kobi; men da vi var ude saa Ian- Tid i 
Forvejen idag burde de ikke ha kunnet indhente 
os. Nu- kommer vi ind i deres St0v og det 
blir ganske umuligt for os at aande. 



i6s 

Jeg slaar da min Nasve i Karnejs Skulder og 
lar ham forstaa hvad han har gjort. Han ser 
et 0jeblik rasdselsslagen paa mig og holder 
Hestene inde. Men han synes ikke at forstaa 
nogen Ting, han vil atter k0re. Jeg hopper 
da af og holder Hestene og gererer mig i det 
hele taget i en hoj Adfasrd til Karnej; men 
hans Forbauselse stiger bare mere og mere 
over den mserkelige Syge jeg maa ha faat. Han 
ser Stovet, det staar slille over Vejen hvor Vog- 
nen har kort, det brsender baade ham og os i 
0jnene, det er Kalkst0v, det logger sig hvidt 
paa Vognen; men Karnej kan ikke forstaa at 
vi ikke kan kore i det. Jeg maa holde Hestene 
i fem Minutter for vi kan kore videre. Det 
begynder at gaa op for mig hvorfor Befalingen, 
Tsarordet, er nodvendigt i dette store Folk. 
Disse Mennesker er saa dumme paa visse Ting, 
de kan vralte ud paa Steppen og gaste Faar 
og staa i sin Ager og gore de faa Haandgreb 
med Spaden. Men deres Hjasrner er saa dumme 

paa abstrakte Ting Jeg lover mig selv 

at holde et lidet Opgor med Karnej i Tiflis. 

Maanen er allerede ganske blank, Klokken er 
fem, Solen og Maanen skinner begge to paa 
en Gang i Landskabet, og det er meget varmt. 
Denne Verden er ikke som nogen anden Ver- 






^^^^^^?£^^^^^x^^5v^^^?r?*!^ !S^^ 



I 



1 66 

den jeg kender, og det kommer atter dertil at 
jeg kunde ville v;ere her for Livet. Vi er nu 
dalet saa langt ned at Vinen begynder igen, og 
der er N0dder i Skogen, og Solen og Maa'nen 
skinner omkap. Man er hjselpetos foran denne 
Herlighed, og leved man her kunde man se 
den hver Dag og slaa sig for sit Bryst at For- 
undring. Folket her har udholdt Kampe som 
trued med at laegge det de, men alt har 
det overvundet, det er sta^rkt og sundt, det flo- 
rerer, det er idag et Folk paa ti Millioner ialt. 
Kaukaseren kender vel ikke New Yorkerb rsens 
Hausse og Baisse, hans Liv er intet Kapkib, 
han har Tid til at leve og kan slaa Maden ned 
afTneerne eller slagte sit Faar at leve af. Men 
Europaeerne og Yankee'erne er dog st rre Men- 
nesker? Gud ved det. Gud og ingen anden 
ved det, saa tvivlsomt er det. Nogle er store 
fordi Omgivelserne er smaa, fordi Aarhundredet 
trods alt er lidet. Jeg tinker paa store Navne 
bare indenfor mit eget Fag, og de er mange 
Numre i en lang Raskke, Lemmer afGeniernes 
Proletariat. ] eg bytter bort Sneset af dem blot 
for Hesten fra Marengo, tidier har bevsge- 
hg Vasrdi : Teaternimbus hist svarer til blankt 
Baalte her, Tiden tar dem begge, Tiden veksler 
dem ind for andre Vaydier. Kaukasien, Kauk- 



167 

asienl Det er ikke for intet at de st0rste 
Digtergiganter Verden kender, de store Russere, 

har vaeret hos dig og 0st af Kilderne 

Klokken er seks. Vi er nu to Tusind Me- 
ter lavere end vi var paa Toppen af Darjal- 
passet. Solen er gaaet ned, Maanen skinner 
alene, her er varmt og dorgstille. Vejen begyn- 
der nu pludselig at gaa opad igen, vi k0rer kun i 
Skridt. Fjseldene blir mindre, de blir til lange 
Aaser som Himlen sejler ovenover. Det m0rk- 
ner stserkt. Vi er nu ved Stationen Ananur. 



S 



Der staar mange Mennesker ude paa Gaar- 
den og paa Verandaen i den varme Aften. Vr 
stiger af og gaar ind. En Mand som synes at 
vsere Vierten siger noget til os og stiller sig i 
Vejen for os. Han taler ikke Russisk, men 
formodentlig et af de kaukasiske Sprog. Vi 
setter vore Ting ifra os og bryder os ikke om 
Va;rten. Pludselig er der en burnusklaedt Mand 
som tiltaler os paa det rappeste Fransk og for- 
klarer at der ikke "findes en eneste ledig Plads 
for os paa Stationen. 

Hvad var da at g0re? 









t^M^if^&imjkmiimmMi 



w&ma 



\\\\\\\\\ 

cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|lll llll|lll llll|lll Mill 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



immmmmm*m* 



awfew 



mm 






168 

Han roper ned til en liden Mand i en umaade- 
hg stor Burnus nede paa Vejen, Grigor hedder 
han. Saasnart Grigor h rer hvad det ga;lder 
mkker han at Herberge kan vi faa og peger 
fremover. 

Vi tar da atter vore Sager ud, gaar i Vog- 
nen og k rer. Grigor lober med. Han er ve) 
en femti Aar, men han lober som en Gut 
sk nt han er i den umaadelige Kaftan og han 
har mange Vaaben paa sig. 

Grigor forer os til et markeligt to Etagers 
Stenhus der staar paa Stenst0tter. Jeg har jkke 
set Magen f r. Huset havde ogsaa de for- 
underligste Huller, Skjul og Gammer. Vi blev 
vist ind i et Rum ovenpaa. Om vi kunde faa 
dette Rum alene? Ja. Og vort Toj blir bragt 
ind. Om vi kunde faa Bif, ' Poteter, Br d og 
01? Grigor nikker og flagrer nedad Trappen 
i sin Burnus. 

Vi gaar ud og ser os omkring: m rke og 
ganske lave Fja^lde ; Maaneskin ; ret i Syd Taarne 
og Kupler af et Kloster paa hvis Kobbertag 
Maanelyset hviler. Disse blanke Kupler mod 
den m rke Baggrund er af s *lsom Sk nhed. 
Nede paa Vejen vandrer Folk og Heste ■ en 
Postilion -farer forbi og st der i sin Trompet 



169 

Da vi kommer hjem m0der Grigor os og 
forklarer at han har vaeret paa Stationen, men 
ingen Bif kunnet faa. Hvis vi derimod vil ha 
noget andet — ? Og Grigor trsekker frem fra 
Brystet af sin Burnus en levende Kylling. Vi 
nikker at det er fortrasffeligt at faa Kylling og- 
saa. Og Grigor flagrer atter ned. 

Om en Stund har Grigor henrettet Kyllin- 
gen; vi ser fra vort Vindu en Lysning nede 
i Gaarden: det er Grigor som gOr op lid og 
skal vaere Kok. Ildstedet er under aaben Him- 
mel, til Bnendsel bruges Solsikkestokke der her 
er som smaa Traeer og brasnder brillant. Gri- 
gor saetter en Gryde med Vand over Ilden; 
naar Vandet er bleven hedt nok dypper han 
Kyllingen deri og begynder at ribbe den. Han 
ser liden og mork og underjordisk ud i Skin- 
net fra Ilden. Grigor gor sit Arbejde ordent- 
ligt, han svider ogsaa den sidste Rest af Dun 
af Kyllingen for han gir sig til at stege den. 
Vi faar vor Mad, den smager udmaerket; men 
allerede under Maaltidet blir vi saa skambidte 
af Vaeggelus at vi maa slutte at spise for Ti- 
den. Dyrene kryber op paa os fra Senge- 
bsenkene som vi sidder paa i Mangel af Stole. 
Saa blir det vel en lystig Nat! tasnker'vi og 



m 



rrflnffHir* "■»Tffi^'-«»v"»<- '--fi rf-j ^ •^^fe/tt^K.^SB 



iii|iiiiiiiii|iiimiii|iii 

2 3 -J 



Hill llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



r— 



1 



170 

beslutter at laegge os saa sent som muligt. Vi 
gaar atter ud. 

Grigor har Butik nedenunder, han er Kob- 
. mand, og naar han ikke opvarter os staar han 
1 sin Bod og saslger mange kostelige tyske Va- 
rer som han har nok af. Det er ikke uden 
Stolthed at han viser os disse Varer som er 
komne saa langvejs fra, baade Lommespejle og 
Portemonnseer og Penneknive. Men der ligger 
ogsaa iBoden en h j Stabel af kaukasiske Tap- 
per og disse interesserer det os mere atse paa. 
Bare det ikke var saa langt, langt hjem! Og 
bare ikke Taepperne var saa tunge! Men dyre 
er de ikke. De er saare kunstferdigt vaevede. 
De Kvinder som har vaeret Mester for dem 
har havt Tid, har havt uendelig Tid. 

Ude er det stille, der er ingen Faardsel paa 
Ve,en mere; men Folk er ingenlunde gaat til 
Ro. Her og der sidder Maend og snakker med 
hinanden paa Vejkanten; de g 0r som Naboer 
vilde gore hjemme: de roger sin Pibe, hviler 
Armene paa Knseerne og pusler med et Straa 
mellem Fingrene. Stationens Heste gaar og 
gnaver hist og her paa Marken, et Stykke 
borte, ved en Husvasg, spiller nogen paa et 
Stnengeinstrument og synger til. Vi lytter og 
trakker os naermere. En ung Gut sidder og 



171 

og synger, hans Sang er enstonig, men be- 
tagende i den stille Kvaeld. Melodien faar os 
til at raindes de Folkeviser Thor Lange har 
udgivet, vi forstaar hans Tekster saa inderligt 
nu og vi forstaar hvor fin en Poet denne 
Danske i Udlasndighed er. 

Det blir sent, men Gutten sidder og spiller 
ved Husvseggen og Gamle og Unge sidder og 
prater langsVejen. De har saa god Tid Men- 
neskene.her, en Time eller to spiller ingen 
Rolle for dem. Det dugger voldsomt, Marken 
er vaad, men de taaler ogsaa Fugten Menneskene 
her, de er oplsrt til det fra unge af. Men rej- 
ser de sig og gaar da er det som Staalfjserer 
der gaar. Gennem hele Kaukasien er Msen- 
dene slige, selv Hyrden, selv Oksedriveren gaar 
rank og let, med udskudt Bryst og elastiske 
Bevasgelser. Men Kvinderne ser man lidet af, 
de holder sig mest for sig selv; Muhammedanis- 
men hasnger godt i endnu. 

Da vi kommer hjem er vore Sengebaanke 
opredte med et Par kaukasiske Taepper paa 
hver Sengebund. Grigor har forat glaede os 
git os nye Tapper fra sin Bod. Det blir vel 
lidt haardt at sove her ; men det er morsomme 
Senge, og Tsepperne er herlige. 






r*SK3a33BRUaPSSK»flW!*^ 



iiii|iin iiii|iin iiii|iin 

2 3 -J 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



...» 



. • -Zi+fKirlyl'.f&llZ 



^'wWwSpVJ 



2S3ESSS?"' 



172 



Ms 



Nu er det at Grigor faar den Indskydelse at 
min Rejsefslle bor ha et Lagen, da han ser at 
vi ingen Lagener har bragt med os som Skik 
og Brug er. Grigor er en dannet Mand, hans 
K0bmandsliv har fort ind paa ham en stor Ren- 
lighedssans, det plager bam nu at han ikke 
kan taale at se en Seng uden Lagener. Forat 
vise ham hvordan Generaler fasrdes i Felt sv0- 
ber jeg mig ind i Taspperne og logger mig 
rund, uafklaedt. Og dette lar Grigor ske uden 
videre, han blander sig ikke i Generalens 
Skiddenfaerdighed ; men han flagrer ned i sin 
Butik og river af et Par Men Lasrred som han 
skanker min Rejsefselle til Lagen. Da han har 
gjort dette bukker han og gaar. Vi spekulerer 
en Stund paa at bringe Tsepperne ud og ryste 
dem godt for vi bruger dem; men vi opgir 
denne Tanke for ikke at stode Grigor. Og saa 
logger vi os paa Lykke og Fromme. 
Da banker det paa Vinduet. 
Jeg gaar ud og finder Karnej udenfor. Han 
vil aftale Klokkeslsttet for Morgenen. Jeg tar 
Karnej i Kraven og saaledes gaar vi Side om 
Side nedad Trappen. Vi kommer ind i Lyset 
fra Butikken og her viser jeg Karnej paa mit 
Ur at Klokken fem skulde vi kore. 
Karnej holder paa Klokken seks. 



173 

Da er der en Stemme som tiltaler Karnej 
paa hans Morsmaal, jeg vender mig om og 
staar Ansigt til Ansigt med Officeren. Den 
Satans Politimand var alligevel efter os som 
han havde sagt. Han hilser let til mig og ven- 
der sig derpaa til Karnej igen med en mage- 
l0s Myndighed og siger nogle korte Ord. Han 
tar derpaa sit Ur op, viser paa Femtallet og 
siger: Klokken fern, som Fyrsten har bestemt! 
Derpaa peger han nedad Vejen og siger: Gaa! 
Hvorpaa Karnej fselder sin Kuskehat og labber 
bort ©jeblikkelig. 
Jeg stod alene tilbage med Officeren. 
Jeg haaber De har faat et brugbart Logi, sa 
han. Jeg bor i Stationsbygningen. Jeg bebrej- 
der mig at jeg forudbestilte et Vasrelse der som 
ellers De og Deres F0lge kunde ha faat. Jeg 
vidste ikke at der var saa fuldt. 

Vi har faat et godt Logi, svared jeg og stir- 
red paa ham. 

Godt. Godnat! sa han og gik. 
Han holdt sit Lofte og fulgte os. Jeg be- 
gyndte igen at vakle i min Sikkerhed. Han 
kunde jo godt vasre Politimarrd om han end 
vilde ha mig til at affinde mig med ham. Efter 
hvad jeg havde lasst om russiske Embedsmaend 
var ikke Bestikkelse nogen uhort Ting blandt 



XWSKSBafiaNff^^^M^^J^-^fiSSK^;; 



cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 4 



I 



5 



7 



9 10 11 12 13 



^W!^^l^»i 



j . , i x. 



174 

dem; bans Antydning til en Udvej var maaske 
netop det bedste Maerke paa at han var Politi- 
mand. Det var ikke morsomt at vide sig fulgt 
og forfulgt paa denne Maade og jeg fik i Guds 
Navn imorgen sp rge Manden hvor meget han 
mente han maatte ha forat slippe os; han var 
ellers istand til at gribe os just ved Indk rslen 
til Tiflis. Jeg vilde gaa til ham imorgen tidlig 
paaStationen og frik be os, saavorDag kunde 
vasre uden Bekymringer. 

Med denne Svaghed i Hjsrtet gik jeg tilsengs. 



X 



£Ln meget ubehagelig Nat. De haarde Tras- 
fjaeler i Sengen og de raedselsfulde Vaeggelus 
holdt os i uafbrudt Uro. Karnej kom og ban- 
ked paa Klokken halv fem, og da var vi ende- 
lig sovnet tungt ind. 

Det var dog ikke Karnejs Mening at ville 
purre os ud nu, han havde aldeles ikke Hestene 
staaende fasrdige udenfor, han kom ene og 
alene forat hore om vi ikke kunde udsastte 
vor Afrejse til Klokken seks. Karnej var og 
blev et Kors. 

Jeg vakled mellem at smaslde ham paa 0ret 
eller at gi efter for hans Forlangende. Jeg 
valgte en Middelvej, jeg tog ham atter i Kra- 
ven, ledte ham nedad Trappen, helt ud paa 
Vejen, rysted ham, pegte og befaled ham at gaa 
efter Hestene. Og Karnej labbed afsted; men 



/v*3W^^^C^*5j&££8^^Vj&i> *&:■'!&/&£&<&£ 



in nu 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



Illl|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llllll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



' 



-XnViZS^Xri 1 ?**; 









176 



min imiterede Myndighed syntes ikke at 
ham til Marv og Ben. 

Ventetiden kunde jeg nu benytte til at s0ge 
Politimanden op, bede ham om Undskyldning 
for at jeg kom saa tidligt og overraskke ham 
den Sum han maatte forlange. Jeg tasnkte 
paa om jeg kunde bede om Kvittering, men 
det vilde maaske stode ham, mellem Gentle- 
men var ikke sligt n0dvendigt. Gud ved nu 
hvormeget jeg maatte ud med! Men jeg vilde 
reklamere Summen og hjalp intet andet skulde 
jeg stille den russiske Regering diplomatiske 
Forviklinger i Udsigt. 

Men efter den kolde Afrivning og den ud- 
masrkede Frokost paa Faarek0d som Grigor 
bragte steg mit Mod. Den sidste Times gode 
Sovn havde vel heller ikke skadet, kortsagt 
mine Nerver var tykke og rolige, jeg vilde 
trodse Politimanden. Og blev der ingen anden 
Raad saa fik han ta mig ved Indk0rslen til Tiflis 
den Blodhund, den B0ddel ! Ta mig? Han ! He-he, 
han var en Bedrager, enjode som forsogte sig 
i Pengeudpresning. Jeg vilde maelde ham. Kom 
han i dette 0jeblik indenfor min Rajkkevidde 
saa skulde jeg luttre ham! Han gjorde klogt i 
at holde sig vaek. 




177 



Jeg gik omkring og aksled mit Skind for 
mig selv og var storartet. 

Hej, Grigorl 

Grigor kommer. 

Hvad skulde han ha for Opholdet? 

Seks Rubel. 

Hvadbehager? Jeg byder ham to Rubel. Og 
faar det for tre. Og endda skilles vi i Ven- 
skab. Se der var ikke min Mage til at op- 
trade naar jeg vildel 

Men Karnej kommer ikke. Da Klokken 
blev halv seks gik jeg ud og sogte efter ham. 
Jeg fandt ham i lun og rolig Passiar med 
Russerfamiljens Kusk sora havde k©rt forbi os 
igaar. Hans Heste var forspasndte, men dem 
lod han ganske simpelthen staa, mens han 
prated videre. 

Da han fik 0je paa mig fik ogsaa han Fart 
paa sig og sprang op paa Bukken og k0rte 
frem. Ho-ho bvor jeg skulde ha et Opg0r 
med den gode Karnej i Tiflis. 

Da vi havde faat vore Sager paa Vognen 
var Klokken seks; Karnej havde drevet sit 
Klokkeslast igennem. Jeg vilde n0dig rejse som 
en Fant fra Stedet, jeg gik ind i Butiken 
forat byde Grigor Farvel. Da stod Politiman- 
den derinde han ogsaa. Han overrasked mig 



llll|llll 
cm 



llll|llll llll|llll lllllllll 
2 3 



l*> «rt^\"X'H^'drJ4K-K***-..:*J a . 



I 

-J 5 6 7 8 9 10 11 12 13 



VVifSslL 



.• V i .^+t'.r-- : Z*t:+3KS+ * 



LrSsV. 



,.'» rS->^^H^^B 



178 



igen. Jeg opgav min Plan om at luttre ham 
og tog mekanisk Afsked med Grigor. 

Politimanden lofted paa Hatten og henvendte 
folgende Ord til mig : 

De vil raste paa Tsjilkani hvor ogsaa jeg 
raster. Jeg er en Time bagefter Dem. 

Og jeg slog ham ikke ned paa Stedet, jeg 
lammedes af ham og kunde ikke ha gjort det 
af med et eneste Menneske i dette 0jeblik. 
Hvormeget Mod kunde man ogsaa vente af en 
Mand som havde vaaget i to Naetter og desuden 
var dorgfuld af kaukasisk Feberl Jeg var und- 
skyldt i et og alt. Gud ved om ikke oven- 
ikobet denne almaegtige russiske Detektivchef 
havde Haandjaern i Lommen. Han havde jo 
tidligere med et Ord paa Telegrafen stanset 
alle Vladikaukas' Skydsheste. 

Min Stilling var i det hele taget slig at jeg 
maatte kapitulere og gaa min Vej 

Det er stille varm Morgen og endnu ikke 
lyst. Vi korer forbi Klostret med Kobber- 
kuplerne; men jeg siger til mig selv at det er 
for morkt til at jeg kan se nojere paa det. Og 
dog er Sandheden den at jeg er i en urolig 
Tilstand efter Modet med Politimanden nu 
igen. Jeg er uoplagt til alt. Gid jeg blot fik 



179 

Mands Mod og Hjasrte i Livet til vort n^ste 
M0de! 

Vi k0rer opad Bakke mangfoldige Verst. Jeg 
sover en Time, vi sover begge to i Vognen, 
ja selv Karnej smaasover oppe paa Bukken. 
Efter S0vnen er jeg modig igen og k0rer i 
idel Glaede. 

Her blir mere og mere frugtbart hele Tiden, 
sk0nt vi atter stiger tilvejrs ikke saa lidet; her 
er Skoge paa begge Sider af Vejen, Skoge af 
vilde iEbletraser. iEblerne er smaa; tause 
brune Masnd gaar hist og her og samler dem 
i Saskke mens Morgenen lysner. Det er mig 
en Gaade hvad Tid Kaukaserne sover. Her 
gaar nu disse Maend og plukker Frugt i Graa- 
lysningen som om de ikke har gjort andet 
i hele Nat. De har vel ligget her i Skogen 
Natten over forat vaere tidligt paafaerde idag 
for Hedens Skyld. 

Det blir helt lyst og Vejen stiger ikke mere, 
vi k0rer atter nedad. Nu passerer vi st0rre 
og st0rre dyrkede Marker; her er videre Ud- 
sigt; Kvinder baerer Vand op fra Aragva i 
Krukker paa Skulderen. Det ser igen ud som 
en S0ndag Morgen for mig, der er en Fest 
over Landskabet og Kvinderne som bringer 
min Stemning h0Jt ivejret. Kaukaserinderne 

12* 



.•1 

'•■J 

■ 

* ^H 

i 





■*SK^i«tS?^^ 



lllllll 

cm 



lllllllllllllllllllllllllll 

2 3 -J 



lllll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|lll llll|llll 

5 6 7 8 9 10 11 12 



13 



n = 
3 JE 




^5^vIi>i?5S«3S ; Cli.«i:C.C-3T«5Rfi 


'^fiWi*?kf^*-\^».'Ws.'\*;- 


!»» 


H > — = 
[\J — = 
CO — = 


1 








.h*. 








skal vasre smaa og uanselige, har jeg lsest, det 
er gserne muligt at dette i Almindelighed er 




K 












rigtigt; men disse Kvinder var ialfald h0Je og 


Cn^^ 








slanke og deres Gang var magelos. De er 
gasrne flere i F0lge, men vi h0rer kun sagte 


CT-, — = 








Passiar mellem dem. De kommer efter hin- 
anden op fra Floden, i Raekke, i Gaasegang, 


-J — = 








med Krukken paa Skulderen og den ene Haand 
i Siden. Vi har ikke set noget som ligner 
dette, de skrider, glider, de har blaa og r0de 


CO — — 


■ 






Sarafaner paa og Silketorklasde paa Hodet. 
Hver Gang vi saa disse Tog gjorde vi alt 


ID — = 








forat faa Karnej til at k0re sagtere saa vi kunde 
mode Kvinderne idet de skulde overskride Vejen. 


1 — i 

O = 








Men den Satans Karnej som var Molokaner og 
havde afsvoret Verden brod sig ikke om vore 


I— 1 = 
I— 1 = 


^B." 






Miner og Tegn. Saavidt vi kunde se var ogsaa 
Kvinderne alt andet end skonne. De havde 


I— 1 = 








saa uren Ansigtsfarve, med blaa Prikker i. Men 
de var hoje og slanke som Vidjer og de bar 


I— 1 = 


■ c? 






Barmen li0Jt. 


co = 


■ *• 






Laenger frem bevasger sig Flokke af unge 


H > = 


K 






Gutter langs Vejen og leger. Der er indtil ti, 


4^ = 






tolv i Folge, alle under tyve Aar. De springer 


1 — 1 ~ 








og kaster sig forvovent og smidigt i sin Leg; 


Cn^^ 


I 






over en Baek gaar de ikke Broen, men slynger 


1— > = 








sig over ved Siden af den; i det hele taget 


-j = 


p 








H > = 










CO — 










H > = 










ID = 












cm _ 


2 3 / 


1 5 


6 7 8 9 10 11 12 13 14 



i8i 



synes de om at ops0ge sig Hindringer. Sk0nt 
vi k0rer midt igennem en af Flokkene b.0rer 
vi ingen Bemaerkninger efter os, Gutterne bry- 
der sig bare om deres Leg. Deres Ansigter 
er kvikke og opvakte. Kun en af dem er saa 
gammel og saa rig at han bar faat blankt 
Baslte; men han gaar da ogsaa som en stolt 
Fole blandt de andre. 

Vi kommer til Stationer) Dusjet. Her be- 
gynder Vinen igen, saa langt er vi nu nede. 
Stationen ligger et Stykke borte fra Byen, vi 
ser selve Byen en halv Verst borte; den skal 
ha omkring fire Tusind Indbyggere. En gam- 
mel Kirke er stor og h0) ; Mure efter en Fasst- 
ning og et massivt Taarn minder om den for- 
gangne Tid da Fyrsterne af Aragva kriged med 
Grusierne. 

Vi passerer Stationen. 

Vor Vej er ikke lasnger mellem Bjasrge, her 
er store Vidder af Grasmarker og Agre. Nogle 
Fjadde ses endnu bag os og tilvenstre, men de 
synes ikke lasnger hoje, saa langt er vi borte 
fra dem. 

Vi ser nu Vejen lige til tre Verst fremad 
og overalt til begge Sider er Folk i Arbejde 
paa Markerne, nogle pl0jer, andre skasrer det 
gule, kortstraaede Korn. Der plojes med otte, 



<<m^&^x^-^ ! *mtf^m%* , M* ^^^'/^^^^^m^^mSsm'M 



\\\\\\\\\ 

cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 -J 



Hill iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|in iiii|in iiii|in iiii|in mill 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



-tf^hSrv^".*; V-'V!'^i5XS4sft«»l 



182 



ti eller tolv B0fler for hver Plog, to og to i 
B redden, i et langt Tog. Vi saa engang atten 
B0fler for samme Plog, og der var fire Mand 
til at drive dem. For hver Gang Furen var 
ude og Plogen skulde vende var det et Kunst- 
stykke at faa B0flerne i Orden igen. Driverne 
har lange Sv0ber hvormed de snserter akkurat 
den Bofel som Snasrten skal ha, desuden roper 
de med mange Slags Lyde og Hyl til Dyrene 
og holder megen Stoj. 

Her er Befolkningen vaesentlig Agerdyrkere, 
Husene de bor i blir h0Jere og Vinhaverne 
omkring disse videre. Her er Skoge af vilde 
Plomme- og Kirsebasrtraser ; Aaserne er krat- 
bevoksede til Toppen. 

Solen brasnder haardt, — hvordan skal det 
gaa senere paa Dagenl Det stover, men ogsaa 
med Stovet blir det vel vasrre senere. Vi ser 
atter vor Vej flere Verst frem, den gaar over 
en vid Flade paa Dalbunden. Her er saa fladt 
at Aragva kommer ingen Vegne hen, men 
gaar i de forunderligste Bugtninger frem og 
tilbage, frem og tilbage og leder sig om efter 
Udvej. 

Vi sover et Par Timer og er i T s j i 1 k a n i. 
Det er Middag, vi stiger ud. Karnej forlanger 




i8 3 

fire Timers Hvil som igaar for Hedens Skyld. 
Det er fem og tredive Verst igen til Tiflis, 
men Halvdelen af denne Vej er nedad Bakke 
og Halvdelen er flad, — godt, Karnej faar de 
fire Timer. 






kiMk#i<&a34?w& ^"r' i ^&»^.<*k>£?j£. 



cm 



mi nil nil nil nil nil 



nii|iin nii|iin ini|iin ini|iin nii|iin nii|iin ini|ini ini|iin nil 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



'...**:..':.• 



3~-K.vXr.«atf: 



*\ ■ jJ>~*»« j 



^rW-X 






XI 



o, 



'gsaa her kommer Vasrten med en le- 
vende Kylling som han byder os til Middag, 
og vi nikker igen at Kylling er godt. Det 
viser sig forresten senere at Vasrten er fodt af 
tyske Forjeldre her i Kaukasien og at Tysk er 
hans Morsmaal. Han taler ogsaa Engelsk. Saa 
vi behover ikke at bruge Tegn her. 

En Gendarmoffker dukker op ved Stationen. 
Han m0nstrer os og f0rer en fordaegtig Sam- 
tale med Vasrten. Officeren har to Soldater 
med som han nu og da taler med. 

Min Uro vaagner nu igen med Styrke og 
betar mig min Lyst til Kylling og Mad og 
altsammen : disse Gendarmer er vel modt op 
paa Politimandens Ordre forat gribe mig her. 
Jeg min trodsige og overmodige Daare som 
ikke havde affundet mig med den frygtelige 
Person igaar! Nu var det forsent. Man skal 






i8 S 

i det hele taget affinde sig med frygtelige Per- 
soner og g0re det godt igen med dem og ikke 
vaere dem imod mere for hele Livet 

Kanske skulde jeg nu ende mine Dage i et 
russisk Fasngsel, f0res laenket til St. Petersborg 
og levende begraves i Peter-Paul Faestningen. 
Jeg skulde udhule mit Stenbord med min 
magre Albue naar jeg sad og grubled med 
Hodet i Haanden og jeg skulde skrive fulde 
Vaeggene i min usle Celle med Sentenser som 
senere vilde bli udforsket og udgivet som Bog. 
Jeg vilde faa al mulig Oprejsning efterD0den; 
men hvad Nytte havde jeg deraf nu? Jeg har 
aldrig svaermet for den Harder som laa i store 
Broncestatuer af mig omkring i Byerne i Norge, 
tvaertimod, hver Gang jeg har tsenkt paa disse 
Statuer efter min D0d har jeg heller 0nsket 
mig Vaerdierne for dem nu, — hid med Kon- 
tanternel Men nu var Ska;bnen her. Og hvor- 
dan vilde det gaa med mine videnskabelige 
Optegnelser for Den geografiske Forening? 
Tilintetg0res, braendes for mine 0jne af Bod- 
len i Faestningens stenhaarde Baggaard. Og 
Soldater vilde staa med opplantede Bajonetter 
rundt omkring, og Dommen vilde bli oplaest, 
og jeg vilde bestige Baalet og sige lige til det 
sidste: Jorden er dog rund! Da blaeser en Her- 






i86 







old foran Fasstningsporten og vifter med et 
Klsede og sprasnger ind paa en skumvaad Hest 
og roper: Pardon, i Kejserens Navn! Og jeg 
benaades med Farming for Livstid. Da er 
det jeg beder om Doden og staar der med 
magelos rank Holdning i Flammerne og beder 
om Doden istedet for Livet. Men de umenne- 
skelige Bodler tar mig ned trods min Protest 
og forer mig atter tilbage til Stenbordet som 
jeg har slidt tyndt med min Grublen 

Mens vi sidder ved Middagsbordet spor Gen- 
darmofficeren med Vasrten som Tolk om vi 
saa en Officer paa vor Vej. 

Jeg undlader at svare og undlader at tygge 
Kylling, jeg blir totalt mast med et. Altsaa 
var der en Forbindelse mellem Gendarmerne 
og Politimanden ! 

Vjerten gentog sit Sporgsmaal. 

Jo, svarte min Rejsefaslle, vi saa en Officer. 

Hvordan var ban ? Middels ho], lidt tyk, med 
et jodisk Udseende, en Jode? 

Ja netop. 

Gendarmofficeren viser os et Fotografi af 
Politimanden som han var paa Toget, i Offi- 
cers Uniform. Var det ham? 
Ja- 



i8 7 



Gendarmotficeren bukker og fjaerner sig, ban 
gaar igen hen til sine to Soldater og taler 
sagte med dem. Saa gaar han ud paa Ver- 
andaen og spejder op ad Vejen; han venter 
aabenbart Politimanden hvert 0jeblik. 

Du er saa bleg, siger min Rejsefelle til mig. 

Jeg rejser mig fra Bordet og gaar ud paa 
Verandaen jeg ogsaa. Men jeg gik ikke nedad 
Trinnene for ikke at bli stanset af et tordnende : 
Holdt I Jeg satte mig ned i min N0d og aan- 
ded li0rligt. 

Paa Verandaen sidder foruden Gendarm- 
otficeren og jeg en ung Englaender som skal 
over Bjasrgene til Vladikaukas. Jeg misunder 
ham hans usigelige Ro. Den unge Britte er 
som alle Britter paa Rejse selvgod, stum, lige- 
gyldig for Alverden. Han r0ger sin Snadde 
og r0ger den torn og banker den ud og stopper 
den igen og r0ger videre, under dette er han 
saa naragtig at han slet ikke ser os to andre 
som ogsaa er tilstede. Jeg ler lidt af ham for 
at g0re ham Formed, men han lader som han 
ikke harer det. Hm ! siger jeg, men han 
vender sig ikke. Han har derimod faat et 
Rusk paa 0jet og tar nu op et Lommespejl 
og unders0ger 0jet samtidig som han r0ger. 
Jeg under ham det Rusk paa 0jet. Vel nok 



V«f.^3 



>^2aKK&Xl*atfc 



sft^J.rrirwwt- 



kw*; 



--* • "%&"■ ' 






1 88 



var Gendarmofficeren min Fjende og skulde 
snart gribe mig ; men hvad kunde han person- 
lig for det? Det var Systemets Skyld. Han 
var en dannet Mand som saa paa mig iblandt 
og syntes at beklage sin Skaebne. Men der 
sad Englasnderen og gjorde mig til Luft. 

Da h0rer vi en Vogn rulle paa Sandvejen; 
Gendarmofficeren springer op og smutter indad 
Doren som om han vilde vaere i Skjul. Vog- 
nen holder udenfor Verandaen og Politimanden 
stiger ud. Han kom som han havde forud- 
sagt, en Time bagefter os. Idet han gik mig 
forbi letted han som sasdvanlig paa Hatten og 
bemserked smilende: 

Som jeg sa: en Time bagefter Dem. 

Han gik ind i Spisestuen og forlangte Mad. 

Saa faar jeg Frist til han har spist, tasnker 
jeg, saa siger han et Ord og peger, og Gen- 
darmerne trasder til og tar mig. 

Men Gendarmerne var i dette 0jeblik for- 
svundne, baade Officer og Soldater var som 
blasst bort. Hvor var de henne? Et forunder- 
ligt Land dette Kaukasien ! Der sad jeg, Fan- 
gen, paa en Veranda og kunde stige nedad 
Trinnene om jeg vilde. Man gav mig baade 
Tid og Lejlighed til at komme Retfaerdigheden 
i Fork0b.et og laegge en Strikke om min Hals 







189 

og forkorte mit Liv. De var saa trygge. Men 
de skulde ikke va;re trygge for nogen Ting, 
men vente sig alt af mig. 

Min Rejsefaslle kommer ud og meddeler 
mig at der vist er noget paafcrde: Gen- 
darmofficeren og hans to Soldater staar oppe 
paa Gangen i anden Etage og lytter nedad 
Trappen og baarer sig fordaegtigt ad. Det er 
kanske nogen de skal arrestere, svarer jeg halvt 
sansel0s. 

Vaerten opvarter Politichefen med den st0rste 
Hoflighed og titulerer ham Excellence; han 
forstaar vel at han har med en almaegtig Mand 
at g0re. Og Excellencen er myndig og kort 
i sine Dispositioner ved Bordet og da han har 
spist sin Middag betaler han lige saa myndig 
og kort og gaar ud paa Verandaen til os. 

Han saetter sig ved Siden af Englasnderen 
— som naturligvis ikke flytter sig en Milli- 
meter. Han tar op et Lommet0rklaede med 
Krone paa og visker St0vet af sit Ansigt, der- 
'paa tar han op et Cigarfutteral med Krone paa 
og taender sig en Cigar. Saa sidder han og 
r0ger og er taus. 

Min Rejsefjelle gaar nedad Trinnene og be- 
gir sig henad Marken paa Blomsterplukning. 
Saa sidder vi tre Ma?nd i°;en. 



n = 
3 JE 




.^^•.^^•v^^V>'\%V\t:!'^^!S!^^, t hi".- 


- 


H > — = 
PO — = 

co — = 








190 
Da ser jeg Gendarmofficeren fulgt af Sol- • 




.h*. 


■. 






daterne komme listende nedad Trappen fra 










n 






anden Etage. Det gir et stumt Rop indeni 




Cn^^ 






mit Bryst et Sted og jeg rejser mig og blir 






■i 






staaende. Nu skulde det ske! Endog Vaerten 




CT-, — = 


K- 






kommer frem i Spisestud0ren forat vsere Til- 
skuer. Gendarmofficeren trader ud paa Ve- 




-J — = 


M'j 
■v 

■ : ; 






randaen og stanser foran Politimanden. Saa 
jeg nu ret? Og h0rte jeg ret? Han logger sin 










Haand paa bans Skulder og arresterer ham. 




CO — = 


■I' 






Arresterer ham. De er min Fange! sa han 
paa Fransk. 




ID — = 


tv 






Politimanden ser op paa Officeren og gen- 
nembaeves et 0jeblik. Saa knipser han Asken 




i— * = 
o = 








af sin Cigar og svarer : 
Hvad er det De siger? 




I— 1 = 
I— 1 = 


^p? 






At De er min Fange. 
Hvorfor — ? Hvad vil De — ? 




I— 1 = 


^■r-Jl 






En Vogn som er holdt i Beredskab ruller 




fo — 








frem, Soldaterne tar Politimanden en under 




I— 1 = 


■ V? 






hver Arm og leder ham ned paa Vejen; Offi- 




co — 


Bp 






ceren f0lger efter. Jeg h0rer j0den forsikkre 




| — i ~ 


H 






at dette skal bli Gendarmofficeren en farlig 




J^ EE 






Affaere, han havde Papirer, kunde legitimere 












sig, bare vent! De fire Maend placerer sig i 




1 — 1 = 
Cn = 


Pi 






Vognen, Kusken smadder med Sv0ben, og 




1— > = 


I 






Vognen ruller ud mod Tiflis. 




-j = 


1 










CO — 

H > = 
ID = 














cm 12 3 


z 


1 5 


6 7 8 9 1 


11 12 13 14 





191 

Der stod jeg. 

Jeg vendte mig hid og did og saa mig om 
efter en Forklaring. Engljenderen havde ikke 
giddet se op, ban sad atter med Lommespejlet 
og undersogte sit 0je. Saasnart jeg fik Mund 
og Maele igen spurgte jeg Vaerten hvad alt 
dette skulde betyde. Var det en Arrestation 
som netop var foregaat? 

Vasrten nikked og var ikke falden i Staver. 

Men Gud bevare Dem, Mand! roper jeg. 
De nikker som om det hele ikke var noget. Tog 
man og arrestered et levende Menneske i dette 
0jeblik? 

Javel. Paa Anmaeldelse fra Pjatjgorsk, svarte 
Vasrten. 

Jeg kunde ikke fatte denne uhorte Handling 
lige for vore 0jne. Hvis sligt noget havde 
hajndt mig saa vilde jeg ha sunket i Jorden, 
sa jeg. 

Vasrten saa ligegyldig ud. 

Teg sa da: 

De synes fremdeles ikke at dette var noget. 
Hvordan tror De at jeg skulde ha staat en 
slig Ting over? Og hvordan tror De at min 
Rejsefaelle skulde ha staat den over? 

Nej nej, men det var jo heller ikke Dem, 
svarte Vasrten og gav sig straks. 






'..;''.:.^:.-: 



i,«j;R.-ST:w»i . 



**;*»: 









192 



Men nu blev jeg glad og henrykt over det 
hele. Sk.0nt Feberen atter regered i mig og 
jeg skjalv og koldsveded over hele Legemet 
var der intet Sted i mig som ikke var gen- 
nemgUadet af Gkede. 

Min Rejsekammerat kom tilbage og sa: 

Du har faat din Farve i Aosigtet igen. 
Ja, svarte jeg, jeg er blet ked af at gaa her 
og sture og tsenke paa Oksen. Du ved Oksen 
som vi saa, den havde faat Aaget mellem 
Hornene, den gik med forvreden Hals. Nu 
har den det godt. 

Har den det godt? Hvordan? 

Officeren fortalte mig det nu. Du ved Offi- 
ceren fra Toget. Han kom lige efter os, 
saa ogsaa Oksen. 

Naavel ? 

Han retted Aaget. 

Gudskelov! sa min Rejsekammerat. 

Og jeg var ogsaa tilfreds. Jeg naevnte et Par 
Ting, som jeg kunde spise nu, og skont jeg 
blev m0dt med gode Raad om heller at slfljfe 
dette og ta noget andet for min Febers Skyld, 
fremtured jeg dog i min Galskab og forlangte 
de farlige Ting. For min Appetit var bleven 
saa uhyre. 




i 9 3 



Iligemaade havde jeg ikke Lyst til at Eng- 
la?nderen skulde vaere saa taus og forladt linger. 
Og saa meget mere som min Rejsekammerat 
nu gik bort og jeg fik frit Spillerum hen- 
vendte jeg mig til Englsenderen og sa forat 
forbl0ffe ham : 

Der er Pest i Oporto. Ved De det? 

Han stirred paa mig. 

Jeg gentog at der var Pest i Oporto; men 
det syntes ikke at afskraekke ham, han r0gte 
vask. 

Jeg hented da mit Numer af »Nya Prassen« 
og sa til Engkenderen : 

Jeg logger netop Maerke til i de sidste Torv- 
priser fra Finland at Htensene der koster i Mark 
til i Mark 75 Pennia for Stykket. 

Den lille Britte forsogte nok endda at g0re 
mig til Luft; men han var for ung, han kunde 
ikke holde Stand, og det var morsomt at se 
ham strive med sin U0vede Vaerdighed. 

H0nsene? spurgte han. I Finland? Hvordan? 

De skal over Bjasrgene, sa jeg, De skal der- 
paa gennem Rusland og kommer tilsidst til 
Finland, hvorfra De saa tar hjem igen til 
Deres glade og hja;rtens elskva;rdige Folk, 
Englaenderne. Jeg vilde forberede Dem paa 
Priserne i Finland saa De kunde vide det naar 

13 






n = 
3 JE 




Tr^v^T* 


.• — v.i* w." • «.* _*i?5i5$S#£?>V- .".".*'; *; V'ir, .../vw*'- 




rs 


H > — = 
PO — = 

co — = 


^^fc- 


194 




.h*. 


1' 

■ ^ De skal forlange Mad. Husk paa at det ikke 

er for Parret, men for Stykket. 


p 








Hvormeget, sa De? spurgte han. 




Cn^^ 


■ C En Mark til en Mark fern og svtti. 






n 


Hvormeget er det i engelske Penge? 




CT-, — = 


Hi 


Det vidste jeg omtrent og kunde sige ham 






K-- 


det. 




-J — = 




Jeg skal ikke til Finland, sa han. 








Det var ikke muligt at faa ham indviklet i 




CO — = 




en Disput. 






■>£ 


Jeg kunde kanske trasffe hans Interesse med 




KO — = 




noget andet, tasnkte jeg og begyndte at laese 


> 




■& 


op fra Bladet om Krigsnjktena frdn Transvaal. 


I— 1 = 


^Ds 


Da jeg havde lasst det op oversatte jeg det for 




O = 




ham og martred ham med ikke at vide de 




I— 1 = 


^K* - 


simpleste Ord i hans Sprog, men tog ham 




I— 1 = 




med paa Raad. Tilslut sad han aldeles slov og 






K < 


svared Ja til alle mine Forslag. Saa rejste han 




1 — 1 — 




sig og forlangte sin Telega k©rt frem, jeg 






■w 


havde slidt ham ud. Han fors0gte at redde 




I— 1 = 

co — 




Resterne af sit storbrittaniske Vaesen da han 






Hfe 


gik: han saa mig atter ikke. Jeg sa da: 




J^ = 


i: 


Lykkelig Rejse! Husk paa at hilse hofligt 
naar De kommer og gaar. Det er Skikken i 




I— 1 = 




Verden. 




Cn = 




Han blev sprutred og tog i Forfjamselsen 




1— > = 
c^ = 


Ef 


lidt op til sin Hat. 




H> = 




. 




-J = 


H^' ; ' 






I— 1 = 








CO — 


1' 






I— 1 = 


^K ii«_a 






ID = 










cm : 


2 3 


L 


\ 5 6 7 8 9 10 11 1 


2 1 


3 14 





J 95 



Saa k0rte han 

Jeg saa en Englasnder engang paa en Spor- 
vogn i Miinchen, han var vel Kunstner, Maler, 
han skulde til Schackgalleriet. Vi kommer 
fremad Gaden med al Fart, et Barn, en liden 
Pige blev nasr overk0rt, hun falder, kommer 
ind mellem Hestene, blir trampet paa, skadet; 
men vi faar trukket hende frem ilive. Britten 
staar under dette og roger sin Snadde. Da alt 
var ferdigt og det endnu drojer et 0jeblik f0r 
Kusken k0rer ser Britten asrgerlig paa sit Ur. 
Vi gir ham et Blik nogen hver, men vi er 
Luft for ham, han forlanger med sit vidunder- 
lige Englsendertysk sine Penge tilbage, han vil 
stige af. Et omkuldk0rt Barn angaar ham ikke. 
En Passager ranker ham da hans udlagte 
Penge tilbage. Han kaster et ligegyldigt Blik 
paa Passageren, traekker langsomt og ligegyldigt 
sine 0jne til sig og modtar ikke Pengene. Han 
anfaegtes ikke af den Indignation som nu 
ulmer omkring ham, og denne Standhaftighed 
vilde vistnok ha vundet Bifald hos alle hans 
Landsmamd: det er ret, staa bare standhaftig 
nu, John! Han blev staaende paa Sporvognen 
lige til sit Bestemmelsessted. Saa gik han af. 
Det er jo ofte lige saa godt og bedre at ikke 
altfor mange strommer til under en Katastrofe. 

13* 



•*^ ; i!v-' T 7! l 3;w:^ 



.»■-••" -i 










196 

Men alle kan uforment glemme at r0ge Snadde, 
alle kan se op, alle fornemme et lidet Ryk. 
Alle. Uforment. 

Hvis jeg var Konge af England vilde jeg 
hviske mit Folk et lidet Raad i 0ret. Og 

mit Folk skulde bli Verdens pragtigste Folk 

Vognen som korte forbi os igaar indhenter 
os nu her. Den russiske Familje spiser, lar 
Hestene hvile i blot tre Kvarter og skal atter 
afsted. Nu ex det at ogsaa Karnej korer op 
med sin Vogn og vil afsted samtidig. Der er 
endnu tre Kvarter igen af de fire Timer han 
havde forlangt; men nu kan Karnej gore det 
billigere, han vil benytte Lejligheden til at faa 
Folge. Han stiller sig op bagenfor den anden 
Vogn og vinker til os. Vi lar ham vinke. Han 
begynder at rope, at skaalde, han sender endog 
Russeren frem til at tale europaeiske Tunge- 
maal med os og faa os afsted. Men vi er ube- 
vasgelige. Russeren korer sin Vej. 

Karnej staar tilbage og ser efter den bort- 
rullende Vogn og skaelder rasende mod os. Vi 
lar ham skadde. Han var noget af en Vrang- 
pejs, Karnej : havde han ikke faat de fire 
Timer vilde han ha tat dem, nu da han fik 
dem vilde han ikke ha dem. Men vented han 
nogen ekstra Betaling for ikke at kore os i 






mm 



197 

St0vet fra forrige Vogn narred han sig selv. 
Han vilde ingen ekstra Betaling faa. For han 
havde vaeret vrang hele Vejen. 



Vi piner dog ikke Karnej lasnger end en 
halv Time, saa stiger vi i Vognen. Og Karnej 
er mut og sindt og korer dygtigt paa som om 
han vil indhente forste Vogn og asrgre os. 
Og vi lar ham k0re. Render vi Rarnej ret 
blir han snart ked af at drive sine Heste for 
haardt. 

Vi korer over vide Flader saa vi ser Vejen 
lang og gul fremover i det gronne Land. Efter 
en Stund m0der vi Majs. Vi er nu paa Tiflis' 
H0]'de, omtrent halvfemte Hundrede Meter over 
Havet, fra nu af har vi flad Vej. Her er frugt- 
bart; Majs som efter et gam melt Ord skal ha 
et Hundrede Dages Varme modnes godt her. 
Langs Vejen er der Pyramidepopler, Pil, vilde 
Frugttraeer; Aaserne er lave; foran os blaaner 
Fjaslde langt borte, men ogsaa de synes lave. 

Ved et Vandingssted staar Rarnej af, beskuer 
hver Hest for sig og overoser Hoderne paa 
dem med Vand. Han faar sin molokanske 
Forsigtighed igen da han sk0nner at hans for- 



fcttwO 







cerede Koring ikke vil indbringe ham vor 
Protest engang, og korer fra nu af jsevnt som 
f0r. Det kan ogsaa menges, Heden er forfaer- 
delig, vi maa holde vore Hasnder under Skvast- 
laederet, ellers brasnder Solen igennem Han- 
skerne. 

I det Fjasrne ser vi en Borg med vasldige 
Taarne, ellers ser vi Marker, Agre, nu og da 
lidt Tracer, smaa georgiske Huse af Flintsten 
og Ler, pl0Jende Okser. 

Vi iruader et Par Gange Vogne med Sejl- 
dugstag over og trukne af B0ner som labber 
frem med dorske Skridt. I Vognene sidder og 
ligger Mennesker af en anden Type, Zigeunere, 
rodbrune Tatere paa Vandring. I en Vogn var 
der ti Mennesker; en ting Pige med r0dt Tor- 
kkede sidder vakker og opret og ler imod os 
med hvide Tsender. 

Vi kommer til en uhyre Borgruin af Sten 
,og Ler, et Kaos af Murmasser. Murene er 
sprukne, men nogle af dem rager endnu kan- 
ske halvhundrede Meter op; to af de mange 
Fl0je synes at ville ramie ned hvert 0jeblik. 
Maaske et af Dronning Tamaras mange Palad- 
ser rundt omkring i Georgien og Kaukasien. 
Et lidet Stykke fra denne Ruin moder vi to 
tempelagtige Bygninger omgivne af en hel Del 



199 

Menneskeboliger: det er et Kloster og en Kirke 
paa hver sin Side af Vejen, begge meget lige 
hinanden i sit gamle og fremmede Udseende. 
De mange Huse omkring dem skimmer dem 
ud, de er nogle i etParEtager, alle i moderne 
Stil med Slagvinduer og Tegltag, alle kedelige, 
alle dumme, uden Skam, Bastarder. 

Saa kommer vi naer den store Borg vi saa i 
det Fjaerne. Dette er ingen Ruin, men et 
Kompleks af Fl0Je, nogle runde, nogle fir- 
kantede, med en uhyre Hovedfl0] der er rund 
og ligner Engelsborg i Rom. Borgen er vel 
vedligeholdt og der bor Mennesker der, det er 
Arma Tsikeborgen, det asldste Herskersasde i 
Landet. Vi horte at det nu er i Brug som 
Kloster, men det ved jeg ikke n«rmere om. 

Nu passerer vi et Sagbrug. Det gaar ikke 
med Damp og ikke med Vand, det gaar med 
Menneskekraft. Fire Mand staar to paa hver 
Side af en uhyre Sag og skajrer Planker. De 
staar barhodede, i r0de Flonels Uldklseder fra 
Top til Taa. Deres Udseende og deres evige 
Nikken op og ned over Sagen faar dem til at 
ligne Figurer der er skaaret ud af Tra og 
r0dmalet. 

Endelig rsekker vi Stationen Mtsjet. 






«*a«^ft *>•;?? 



M 



200 

Her pr0ver Karnej for sidste Gang om hara 
ikke kan pine en liden Fordel ud af os: han 
vender sig om paa Bukken og foreslaar at vi 
herfra tar jaernbanen til Tiflis. Saa skulde vi 
forst op til Byen og Jaernbanestationen som 
ligger et Stykke borte, saa vente paa et Tog,, 
saa arbejde med Kufferter og andet Toj i 
Heden, saa faa ny Udgift til Billetter, — jeg 
peger Karnejs Naese ret fremad igen og siger 
det Ord som afgor alt: Tiflis! Og Karnej er 
mut og sindt og korer igen lidt fortere. 

Byen Mtsjet saa vi nassten intet af. Den 
ligger hvor Aragva lober ud i Floden Kur, er 
en af de aeldste Stasder i Georgien og var for 
Tiflis Landets Hovedstad. Jeg har laest om at 
Byen nu er fattig og i Ruiner; dens vigtigste 
Bygvasrk skal vaere en Kathedral fra det fjerde 
Aarhundrede. Her ligger Georgiens Konger 
begravne. 

Lidt udenfor Mtsjet kom vi igen til en Bom 
hvor Karnej maa forevise Kvitteringen for be- 
take Vejpenge. Et Jaernbanetog fra Baku pas- 
serer oppe i Bakken, vi taeller seks og firti af 
de graa cylinderformede Petroleumsvogne i 
Toget. Vi kommer ind i en frygtelig Olje- 
lugt. 






201 



Telegrafen er nu bleven tolvtraadet. Vi 
naermer os Tiflis. 

Vi f0lger Floden Kur hele Vejen, Knr er 
majestastisk og skon. Vi skal krydse Jaernbane- 
linjen, men en Bom falder ned for et kom- 
mende Tog og vi maa bie. Toget kommer, 
det har otte og firti Oljevogne paany, det 
tordner mellem Aaserne som et Vandfald. Saa 
gaar Bommen op og vi fortsaetter. 

Nu ser vi Tiflis langt borte, som Prikker, 
som en sasrskilt Verden. Ovenover Byen hviler 
en Taage af Rog. Dette er da Tiflis, som saa 
mange russiske Digtere har skrevet om og 
hvor saa meget i den russiske Roman har fore- 
gaat. Jeg blir et 0jeblik ganske som en Ung- 
dom og ser forundret frem og horer mit 
Hjaerte banke. Jeg har den samrrue Fornem- 
melse som den forste Gang jeg skulde h0re 
Georg Brandes holde Foredrag. Det var i en 
Sal paa Universitetet i Kobenhavn. Vi havde 
staat uendelig laenge i Regnvejr paa Gaden og 
trykket hinanden foran en stasngt D0r; saa gik 
Doren op, og vi galoppered opad en Trappe, 
henad en Gang, ind i en Sal hvor jeg fandt 
en Plads. Saa vented vi en lang Tid igen, 
Salen fyldtes, det summed og sused af Roster. 






1 ' .mi 






202 

Med et blir alt stille, d0dsstille, jeg Ii0rte mit 
Hjasrte slaa. Saa steg han op paa Kathe- 
dret .... Men ikke for det, jeg vilde jo selv 
ha talt langt bedre. Naturligvis. 

Vi korer frem paa en gold og ufrugtbar 
Sandslette, St0vet staar tykt og stille over Vejen, 
vi moder Posten. Den bevasbnede Forer slaar 
en Trille i sin Surna, jeg lofter min Hat, 
F0reren bojer sig til Svar mens han spiller 
videre og farer forbi. Vi moder flere og flere 
Okser, ^Esler og Drivere, Ekvipager, Ryttere 
og Arbejdsvogne med La;s. Vi moder ogsaa 
drukne Masnd hvad vi ikke har set paa hele 
Turen over Bjagrgene. Saa korer vi ind i Byen. 
Det morkner alt, Lys taendes paa Gader og i 
Huse, Mennesker vrimler frem og tilbage. 
Men nu og da skrider en Perser fremad i 
Gaden i stor Turban og langt Skasg og urok- 
kehg Ro. Han gaar sin Gang som en Kamel. 

Saa gor vi op med Karnej. Da han har faat 
sin Betaling forlanger han Drikkepengene. Jeg 
lader Tolken svare at Karnej ingen Drikke- 
penge har fortjent. Men da han faar Forklaring 
paa hvori hans Ufortjenthed bestaar ser ban 
ud som om han aldrig i sit Liv har kort et 
urimeligere Fyrstepar. Han forstaar ikke et 
Muk. Saa faar han alligevel en Rubel til Maslk. 



205 



Men Karnej Gregorevitsj er ikke tilfreds med 
saa smaa Drikkepenge, og han ska;lder saa 
la;nge og vel at han tilslut blir fort ud af 
Hotellet. 



M 



*W! 




•^^^^Tc'^i^i^^^^j^-J^.n^^^ ^i^^rr .... ■■■ 



XII 



H, 



Leden var for grov i Nat, jeg sov uroligt. 
Jeg vaagned mangfoldige Gange, t0rred mig, 
pusted og blseste og sovned igen. 

Engang jeg vaagned sad min Rejsefelle og 
lasste i en Bog ved Lampen. Jeg var for s0vnig 
og elendig af Feber til at skaffe mig Rede paa 
hvad denne Ekstravagance skulde tjene til. 
Var der desuden i Smug medbragt B0ger 
mens jeg hele Tiden vansmaegted med et gam- 
melt Numer af »Nya Prassen« ? En skulde 
aldrig ha F0lge paa Rejse, ens F0lge tasnker 
bare paa sig selv og putter i sig de bedste 
Mundfulde ! 

Efter en urolig Halvslummer vaagner jeg 
igen og ser mig om. Det er bra lyst, Klokken 
er fem. Jeg springer op og kommer i Klaederne. 
Saa taler jeg ud i Vasrelset, retter et Ord over 



i 



20s 



til den anden Vaeg og foreslaar at det ikke er 
muligt at ligge linger. 

Da spor min Rejsekammerat: 

Hvad er det for en Politimand du har truftet 
paa Vejen? 

Politimand ? Jasaa, det var min Dagbog som 
havde vaaret Nattens Lekture! Jeg havde intet 
aabenbaret om Politimanden, nejvel, jeg havde 
skaanet alle andre og bevaret Hemmeligheden 
alene i mit Bryst; fortjente ikke dette Paaskon- 
nelse ? 

Det gaar da sandelig ikke an at lyve saa 
grovt, horer jeg videre fra Vaeggen. Og dit 
Ridt ind i Bjaergene fra Kobi tror jeg heller 
ikke paa. 

Om dette Ridt havde jeg heller intet aaben- 
baret. Jeg havde foretat dette Ridt paa Viden- 
skabens Vegne, havde med Glasde offret en 
Nats Sovn forat vasre Den geografiske Forening 
til St0tte, baaret alle Strabadser med stumt 
Hjaerte, — slig baerer den sande Opdagelses- 
rejsende sig ad. 

Forresten, siger min Rejsekammerat, for- 
resten synes jeg at du skriver op formange 
Smaatterier. 

Da fl0d Ba^geret over. Min gode Rejse- 
kammerat benytted en kur Nattetime da jeg 



*tf 



~' MiGrdm$ 3?\?i -.!?••>:■: ■cJ fKH.jni 






206 

ved Sygdom og Feber var forhindret fra at 
vaerge mig og mine Ting til at gennemsnuse 
mit Rejsearkiv. Godt! Men min gode Rejse- 
kammerat vilde ogsaa g0re mig usikker paa mig 
selv angaaende min y£vne til at fore en ud- 
maerket Dagbog. Da flod Basgeret over. 

Jeg gaar ud i Byen, sa jeg og forlod Vae- 
relset med haardt Sind 

Hotellet laa endnu i Sovn; men da jeg kom 
ned i Hallen stak en Dorvagt frem og gned 
0jnene. Han var en af disse Brande i 0stens 
Hotelier som kan det rappeste Fransk en liar 
stodt paa. Jeg forblir stum fordi jeg ikke kan 
svare et til Tusinde; jeg vinker blot Doren 
aaben. Da jeg var kommet ud paa Gaden 
samled jeg sammen hvad Manden havde sagt: 
han havde i et Ramd bonjour'et mig, udtalt 
sig om Vejret, forhort sig om hvordan jeg 
havde so vet, maeldt sig til Tjeneste som Forer 
i Byen. Dette var blot hvad jeg forstod ; men jeg 
gik glip af en hel Del. Rigtig — nu husker 
jeg at han ogsaa vilde blanke mine Sko. 

Saa tidligt det er paa Morgenen, — Folk 
sidder dog udenfor sine Dore og prater eller 
vandrer i Gaderne, Kaukaserne sover ikke. 
Solen var ikke kommet, men det var varm, 
blank Morgen. Ligeoverfor Hotellet ligger en 



207 



stor Park og jeg begiver mig ind i den, gaar 
tvsers gennem den og kommer ud paa den 
anden Side. De fleste Folk jeg ser gaar i kau- 
kasisk Dragt med Vaaben; nogle gaar ogsaa i 
europ;eisk Jakke og stiv Filthat; Officererne 
er i tsjerkessisk Uniform. Jeg ser nassten ingen 
Kvinder ude. 

Jeg havde egentlig tsenkt at studere Byen 
igennem fra Ende til anden for Frokost, men 
jeg indsaa snart at dette vilde bli mig uover- 
kommeligt; jeg blev sulten og fik mig en Pose 
Druer som jeg styrked mig paa, men som 
Nordbo maatte jeg jo ha Kod og Br0dskiver 
' forat bli mast. Jeg gik rundt Parken og kom 
tilbage til Hotellet. 

Endnu var ingen staat op. I Hallen be- 
gyndte D0rvagten igen at parlere, jeg stodte 
op en Dor forat redde mig og kom ind i Ho- 
tellets Lassesal. Her fandt jeg paa et Bord en 
Baedeker over Rusland og Kaukasien; jeg slog 
op Tiflis og satte mig til at lasse. 

Mit eget Hotel, London, havde Stjasrne. 
Byen havde 160 Tusind Indbyggere hvoraf der 
var dobbelt saa mange Masnd som Kvinder. 
I Byen takes 70 Sprog. Gennemsnitsvarmen 
om Sommeren var 21 og Gennemsnitskulden 
om Vinteren 1 Grad. Tiflis har staat under 



^^^^^^SS^^x^3s^^^^^!^^^!^^iy^^^> 



r ,na 






208 

romersk, persisk og tyrkisk Overh0]hed og 
staar nu under russisk. Sit Opsving i den nyere 
Tid skylder Tiflis sin gunstige Stilling som Kryds- 
punktet for Handelstrafiken fra det Kaspiske Hav 
og fra Sortehavet, fra de armeniske Hojlande og 
fra Rusland over Kaukasusbjaergene. Byen har 
et storartet Museum, har Teater, Kunstsamling, 
botanisk Have, Fasstning. Byen har ogsaa de 
grusiske Kongers Slot, men det bruges nu til 
Fsengsel. Byen har endelig en Statue, det er 
af en russisk General. Men hojt, ruajt over 
Byen er Davidsklostret. Det ligger paa det 
for Grusierne hellige Bjaarg Mtatsminda. Ved 
Klostret staar Gribojedovs Gravmade. 

Jeg lukker Basdeker og tinker over hvad 
jeg kan ha laest om Gribojedov. Det er ikke 
stort. Det er blot at han har skrevet »Gore 
ot uma«, denne ene Samfundssatire som har 
gjort ham udodelig i Rusland. Disse rare 
Ord Gore ot uma forstaar ikke jeg; men Bogen 
er oversat under Titlen Geniets Forbandelse 
eller lignende Titler, forskellig i de forskellige 
Sprog. Gribojedov blev gift med en Fyrste- 
datter herfra Tiflis og hun var bare seksten 
Aar. Han blev Gesandt i Persien hvor han 
blev myrdet af Pobelen fem og tredive Aar 
gammel, mens Enken leved tilbage i otte og 



209 

tyve Aar og afviste alle Friere. Saa rejste hun 
Manden dette skonne Gravmasle ved Davids- 
klostret. Det har en Indskrift fra hende om 
hans Uforglemmelighed. 

Jeg kommer til at huske flere russiske Dig- 
tere som har vasret her i Tiflis, Pusjkin, Ler- 
montov, Tolstoj og mange med dem. Og jeg 
ender med at sidde en lang Stund og hasvde 
for mig selv en liden Mening om den russiske 
Digtning i det hele taget. Det er saa tidligt 
paa Morgenen, jeg ejer endnu dette lille Rum 
alene, det egner sig ogsaa til at haevde en 
liden Mening i da det er saa godt og t£et og 
ikke engang har et Vindu aabent til Gaden. 



1 



m 



Den russiske Digtning i det hele taget 
er saa stor og saa vanskeiig at naa. Lidt 
bred, — det kommer af det russiske Lands og 
det russiske Livs Vidde. Der er Graenselos- 
heder ud til Siderne. Jeg rangerer lidt tilside 
Ivan Turgenjev. Han blev Europaser, Fransk- 
mand mindst lige saa meget som Russer. 
Hans Mennesker regeres ikke af den Umiddel- 
barhed, det Anlasg til Afsporing, til »Urimelig- 
heder« som Ruslands Folk er alene om. Kunde 

14 



s 



m 
























210 

man i noget andet Land se en Drukkenbolt 
som skal arresteres slippe fri ved at slaa Ar- 
mene om Politikonstablen midt paa Gaden og 
kysse ham og bede for sig? Ivan Turgenjevs 
Mennesker er milde og paafaldende retlinjede, 
de tinker og handler ikke nok i russiske Ryk. 
Men de er saa tiltalende og logiske og franske. 
Turgenjev var ingen staerk Hjasrne, men han 
var et godt Hjserte. Han trodde paa Hu- 
manisme, Skonlitteratur, vesteuropaaisk Udvik- 
ling. Dette trodde ogsaa hans franske Sam- 
tidige paa, men ikke alle hans russiske, nogle 
af disse som Dostojevski og Tolstoj slog en 
Boj paa sin Retlinjethed. Hvor Vesteuropaeeren 
saa Frelse saa disse Haabloshed. Og de hen- 
faldt til Syttiaarenes mest umoderne Guds- 
dyrkelse: Dyrkelsen af Gud. Ivan Turgenjev 
var standhaftig, han havde nu engang fundet 
den klare brede Vej som al Middelmaadighed 
dengang fandt, og Vejen passed ham og han 
gik den. Det hedder om ham at da han 
vendte hjem igen efter sine Universitetsstudier 
i Berlin »forte han med sig en frisk Kultur- 
luftning«. Og da han laa paa sin Dodsseng 
skrev han et rorende Brev til Tolstoj og bon- 
faldt denne om at vende tilbage til sin Ret- 
linjethed og gore op mere Skonlitteratur. Han 






cm 



6 7 



9 10 11 12 13 14 



1 



mmmm 



211 



skulde vasre saa lykkelig, skrev han, hvis denne 
B0n blev hart. 

Da Turgenjev dade var det en oprigtig 
Troende som dade. 

Men Dostojevski dade som fanatisk, gal, ge- 
nial. Han var lige saa opreven og forholdslas 
som hans Mennesker. Hans Slavofilisme var 
maaske lidt for hysterisk til at vasre dyb, den 
var et sygt Genis pirrelige Paastaaelighed, han 
skreg om den, hvaeste om den. Og hans Tro 
paa Ruslands Gud var maaske ikke fastere end 
Turgenjevs Tro paa Europas, det vil sige de 
trodde begge som Sennepskorn. Hvor han 
— som i »Br0drene Karamasov« — vil vaere 
filosofisk basrer han en forunderlig Forvirring 
tilskue. Han snakker, prater, skriver med en 
Kost. Indtil han atter faar fat i Naalen — 
som er hans Pen. Aldrig har den menneske- 
lige Sammensathed vasret optrevlet som hos 
ham, hans psykologiske Sans er overvasldende, 
synsk. " Ved Bedommelsen af ham mangier 
man det Maal man skal maale med, han er 
alene. Hans Samtidige vilde maale ham, men 
det mislyktes, han var saa ubeskedent stor. 
Taenk Dem, der er en Mand som hedder 
Nekrasov, Redaktor for et Tidsskrift som 
hedder »Sovremennik«. En Dag kommer der 

14* 



k-'-.^-iS.-.-'-"^:^-,* 



- .■- - . ,.- : r - 



212 

en ung Mand til Nekrasov og leverer et Manu- 
skript, Manden kalder sig Dostojevski og sit 
Manuskript havde han kaldt »Fattige Folk*. 
Nekrasov lasser det, rykker til, l0ber ud i Sta- 
den midt om Natten og vaskker den store 
Bjellinski med Udraabet: Vi har faat en ny 
Gogol ! Men Bjellinski er skeptisk som en 
Kritiker skal vaere, f0rst da han har lasst Vser- 
ket glaeder han sig med den anden. Ved den 
forste Sammenkomst han nu havde med Dostojev- 
ski anerkender han varmt den unge Forfatter; 
men denne st0dte straks den store Kritiker 
ifra sig ved at holde sig selv for et Geni. 
Simpelthen. Den lille store Bjellinski fandt 
ikke den almindelige Beskedenhed hos Dosto- 
jevski. Han var uden Maal, alene. Men da 
har jeg la?st at Bjellinski blev reserveret. Hvil- 
kenUlykke! skrev han; Dostojevski har utvivl- 
somt Talent; men hvis han allerede nu ind- 
bilder sig at vasre et Geni, istedetfor at arbejde 
paa sin Udvikling, vil han ingen Vej kommel 
— Og Dostojevski indbildte sig at vcere et 
Geni, og han arbejded paa sin Udvikling og 
han kom saa langt paa sin Vej at ingen endnu 
har naat ham. Gud ved, hvis Dostojevski ikke 
havde indbildt sig at han var et Geni om han 
da altid vilde ha git sig i Kast med de storste 



cm 



6 7 



9 10 11 12 13 14 



213 

Opgaver. Nu staar hans tolv Bind der og kan 
ikke lignes med nogen andens tolv Bind. Nej 
ikke med nogen andens fire og tyve Bind. 
Der er nu for Eksempel en liden Fort^lling 
som hedder »Krotkaja«. En bitte liden Bog. 
Men den er for stor for os alle, for uopnaaelig 
stor. Lad alle erkende det. 

Det er dog en kostelig Yttring af Bjellinski, 
tinker jeg der jeg sidder, at Dostojevski ingen 
Vej vilde komme hvis han allerede nu ind- 
bildte sig at han var et Geni, istedetfor at ar- 
bejde paa sin Udvikling. Bjellinski har lasst 
og laert hvad der var gangbar Forestilling i 
Vesteuropa paa hans Tid. Saa mange Pund 
engelsk Bif om Ugen, saa mange B0ger at 
laese, saa mange Malerier at skue, saa megen 
»Kulturluftning« — dette er »Udviklingen« til 
Geni. Dostojevski burde ha laart noget, f0rst 
og fremst Beskedenhed, som i alle ordinaere 

Menneskers 0jne er en Dyd 

Og jeg tasnker paa Tolstoj. Og jeg kan 
ikke overvinde min Mistanke om at der i denne 
store Digters Liv er kommet ind noget uasgte, 
en dr0J Forlorenhed. Det kan oprindelig vaere 
skeet af oprigtig Raadvildhed; noget maatte en 
stasrk Mand finde paa, og da Verdens Glider 
var udt0mte faldt han med sin naturlige Dr0J- 



■'V-*".**'.' 









;2I4 

hed over det religi0se Bigotteri. Lidt spilled 
han vel i Begyndelsen, men han var for staerk 
til at holde op, saa blev det hans Vane, kanske 
ogsaa hans Natur. Det er farligt at begynde 
et Spil. Henrik Ibsen drev det til i aarvis 
paa et bestemt Klokkesket at sidde Sfinx paa 
en bestemt Stol i en bestemt Kafe i Munchen. 
Siden maatte han spille videre ; hvor han rej- 
ste hen maatte han siden sidde Sfinx for Folket 
paa bestemt Tid og i bestemt Stol. Ti 
Folket vented det. Det plaged ham maaske 
skraekkeligt iblandt; men han var for staerk til 
at holde op. Aa hvor det er Kraftkarer disse 
to Tolstoj og Ibsen! Der er mangen anden 
som ikke kunde forevise et sligt Spil laanger 
end en Uge ialfald. Og det vilde maaske ha 
vist st0rre Kraft hos de to om de havde holdt 
op med det itide. Desvaerre paadrager de sig 
nu mit og andre almindelige Menneskers Gon. 
Nuvel, det kan de vsere store nok til at baare; 
vi blir selv g0net igen. Men havde de vasret 
lidt st0rre saa vilde de kanske ikke ha tat sig 
selv fuldt saa alvorligt. De vilde ha smilet 
lidt af deres egen aarlange Naragtighed. Dette 
at de indbilder andre og tilslut ogsaa sig selv 
at deres Spil er dem en Nodvendighed rober 
en Brist i deres Personlighed som g0r dem 






cm 



2 3 4 



9 10 11 12 13 14 



2I 5 



mindre, trsekker dem ned. Der gaar et stort 
Digtervaerk bare til at lappe denne Skade. 
Posituren er at staa paa et Ben, den naturlige 
Stilling er at staa paa to uden at skabe sig. 

»Krig og Fred«, »Anna Karenina« — st0rre 
Digtervasrker i sit Slags har ingen skabt. Og 
det er ikke at undres over om en indtryks0m 
Kollega endog paa sin Dodsseng beder om 
mere sligt. Men mens jeg nu sidder og tin- 
ker paa det kan jeg gladelig forstaa og gladelig 
tilgi Tolstoj hans Lede ved at sidde og g0re 
op selv den herligste Sk0nlitteratur for Menne- 
skene. Der er andre som kan besorge Skon- 
litteraturen, som foler sig vel derved, som 
setter Gasrningen h0)t og som finder ^Eren 
ved den stor. Hvad jeg efter mit Sk0n har 
imod er den store Digters faafasngte Forsog 
paa at digte Filosofi, Tasnkning. Det er dette 
som forvraenger hans Position til Positur. Han 
deler Ibsens Skaebne. Ingen af dem er Tasn- 
kere, men de staar begge paa et Ben og vil 
vasre det. Der skal bo mere i dem derved, de 
tror det er gildere. Saa er det at vi andre er 
saa smaa at vi driver G011 med dem — hvad 
de er saa store at de taaler. Tasnkning er et, 
Raesonnement et andet. Og Grublen et tredje. 
Grublere er de; men det er saa mange. En 




*4 



' ■-*>-' >., 










216 

Bonde oppe i Gudbrandsdalen grubled hele sit 
Liv, og han var en Fabel for mange sligt godt 
Hode havde han. Og han havde en Pande 
som var lige saa stor som nogen Digters. Blandt 
andet grubled han selvstaendigt ud en Klokke 
som skulde vise Tiden paa alle fire Sider paa 
en Gang. Han var i Fjasldet og k0rte Mose 
hjem til Kreaturerne dengang han grubled ud 
dette. Men naar han fortalte om Tildragelsen 
siden graed han i sin store Grublen, og han 
plejed at kegge til at han alligevel korteMose 
hjem fra Fjaeldet den Dag ogsaa. Og han var 
en Fabel for sig selv og Bygdens Folk. 

Tolstojs Filosofi er en Blanding af gamle 
Selvf0lgeligheder og forbausende ufuldkomne 
Indfald af ham selv. Det er ikke for intet at 
han tilh0rer et Folk som i hele dets Historie 
ikke har frembragt en Talker. Ligesaalidt som 
Ibsens Folk. Baade Norge og Rusland har 
frembragt meget stort og godt, men bare ingen 
Tinker. Ikke f0r de to store Digtere kom, Tol- 
stoi og Ibsen. 

Jeg finder det ikke ubegribeligt at Digterne 
er bletTasnkere i disse Lande: vi havde ingen 
anden til det. Og det er ikke et vilkaartigt 
Valg, der er god Sammenhseng i at det bleV 
Digterne og ikke Skomagerne. Jeg kunde og- 



217 



saa forklare det paa den Maade som jeg tror 
det er gaaet til. Men jeg maa endnu engang 
se efter om Vinduerne er godt igen f0r jeg 
udvikler dette. 

De som har levet lasnge nok til at huske fra 
Syttiaarene vil vide hvad for en Forandring der 
foregik med Digterne fra den Tid af. De havde 
indtil da vasret Sangere, Stemningsydere, For- 
taellere, saa grebes de af Tidens Aand og blev 
Arbejdere, Opdragere, Reformatorer. Det var 
den engelske Filosofi med dens praktiske Nytte- 
og Lykkebestragbelser som begyndte at regere 
Menneskene og omskabe Litteraturerne. Der 
blev da en Digtning uden megen Fantasi, men 
der var megen Flid i den og megen Forstand 
i den. Man kunde skrive om alt hvad der laa 
for Hvermands Fod blot man var »virkelig- 
hedstro«, og dette skabte en Maengde store For- 
fattere i Landene. Litteraturen svulmed. Den 
popularisered Videnskab, bebandled Samfunds- 
sp0rgsmaal, reformered Institutionerne. Paa 
Teatret kunde man se Doktor Ranks Ryg og 
Osvalds Hjaerne dramatiseret, og i Romanen 
var der end friere Spillerum, Spillerum endog 
for Diskussioner om Fejl i Bibeloversasttelserne. 
Digterne blev Folk med Meninger om alt; 
Menneskene spurgte sig imellem hvad Digterne 



8 





cm 



10 11 12 13 



■v>v»» 



m 



218 

mente om Evolutionsteorien, hvad Zola havde 
fundet ud om Arvelighedslovene, hvad Strind- 
berg havde opdaget i Kemien. Deraf fulgte da 
at Digterne rykked op til en Plads i Livet som 
de aldrig f©r havde indehavt. De blev Folke- 
nes Ledere, de vidste og belaerte om alt. Jour- 
nalisterne interviewed dem om den evige Fred, 
om Religionen, om Verdenspolitiken, og stod 
der nogen Gang i et udenlandsk Blad en No- 
tis om dem tog de hjemlige Blade Notisen op 
som Tegn paa hvad deres Digtere var for Ra- 
rer. Tilslut maatte Folk bibringes den Fore- 
stilling at deres Digtere var Verdensbetvingere, 
de greb overvaeldende ind i Tidens Aandsliv, 
de satte Folkeslagene i Grublen. Dette daglige 
Skryd maatte tilsidst virke paa Mamd som i 
Forvejen havde Hang til Posituren. Det er 
svasrt til Brand du er blet! sa de vel til sig 
selv; men det staar i alle Blade og siges af 
alle Mennesker, saa er det vel saa! Og da 
Folkene ikke havde andre til det blev det og- 
saa Digterne som blev Tasnkere. Og de ind- 
tog Pladsen uden en Indvending og uden et 
Smil. De havde kanske den filosofiske Laes- 
ning som almindelig dannede Mennesker liar, 
og med denne som Grundlag stilled de sig da 




219 

paa et Ben, rynked Panden og take Filosofi til 
Tidsalderen. 

Slig er det vel i Korthed det er gaaet til. 
Og var Spillet begyndt maatte det fortsaette. 
Sk0nt det vilde ha vist vel saa megen Kraft 
at holde op med det. 

Den store Digter Tolstoj — ogsaa i hans 
Lod skulde det falde at nedsastte sig som Tasn- 
ker. Hans medf0dte Anlasg for denne Profes- 
sion forekommer vistnok mangen anden ringere 
end de kanske forekommer ham selv; jeg ved 
ikke hvad andre mener, men jeg antar det. 
Der kommer Tid efter anden i Bladene for- 
skellige Buketter af hans Tamkning og yder- 
mere skriver han nu og da en Bog hvori han 
nedlasgger sine Meninger om dette Liv og det 
tilkommende. For nogle Aar siden proklamered 
han sin beromte Lasre om total Kydskhed, to- 
tal k0nslig Afholdenhed. Da der indvendtes 
mod denne La;re at saa blev jo Jorden affolket 
svared Tasnkeren: Javel det er Meningen saa, 
den skal affolkes! — Ak den gamle Lasre! 

En liden Skitse af Tolstoj baerer Titlen: 
»Hvormeget Jord beh0ver et Menneske?« Den 
handler om en Bonde, Pacham, der finder at 
han har forlidet Jord og saa k0ber femten 
Desjatiner til. Efter en Tid kommer han i 



I 







• 220 

Krangel med sine Naboer hvorefter han be- 
slutter sig til at tilk0be sig ogsaa deres Jord, 
og nu blir han ligefrem en liden Godsejer. 
Men da atter en Tid var gaat kommer der en 
Bonde fra Volgaegnen til Pacham og han for- 
taeller da hvor storartet Bonderne havde det 
der, hvormeget Jord de kunde faa gratis og 
hvor mange Tusind Rubel de solgte Hvede 
for om Aaret. Pacham rejser til Volgaegnen. 
Her nwder der ham ingensomhelst Vanskelig- 
hed med at faa Jord og han tar da ogsaa rige- 
hgt til sig; men i sine Anstrangelser for at 
faa mere, altid mere, slider Pacham sig ihjsel. 
HansTjener finder ham en Dag dod paa Mar- 
ken. Der laa han nu. Men saa tog Tjeneren 
og grov en Grav til sin Herre — og Graven 
var to Meter lang. Og, siger Taenkeren, det 
er netop saa meget Jord som et Menneske be- 
hover, de to Meter til en Grav. 

Det vilde kanske va?re rigtigere at sige at 
to Meter Jord er saa altfor lidet for et Men- 
neske; men det er hvad et Lig behover. Ilige- 
maade kunde man kanske sige at ikke engang 
disse to Meter Jord behover Mennesket. F0rst 
fordi et Lig har ophort at vaere Menneske, der- 
nasst fordi at et Lig kan undvtere Begravelse. 
Tasnkeren kan ogsaa faa sine to Meter igen. 



221 



En anden liden Stump af Tolstoj er denne : 
En Mand var misfornojet med sin Lod og 
knurred mod Gud. Han sa: den gode Gud 
skasnker andre Rigdomme, men mig gir han 
ingenting. Hvordan skal jeg klare mig gennem 
Livet siden jeg ingenting ejer? — En Olding 
horte disse Ord og sa: er du saa fattig som du 
tror? Har ikke Gud git dig Ungdom og Helse? 
— Jo det kunde ikke Manden naegte, han havde 
Ungdom og Helse. — Oldingen tog da Man- 
dens h0Jre Haand og sa: vil du la denne Haand 
hugge af dig for et Tusind Rubel? — Nej det 
vilde ikke Manden. — Den venstre da? — Aa 
nej ikke den heller. — Men vilde du tillade at 
man slukte dine 0jnes Lys for ti Tusind Ru- 
bel? — Nej Gud bevare mig, Manden vilde 
da ikke det heller. — Da sa Oldingen." se nu 
der, sa han, se hvilke Rigdomme Gud har 
skaenket dig, og alligevel klager du! 

Lad os .sastte at der var en fattig Mand uden 
hojre Haand, uden venstre Haand, uden 0jnes 
Lys for ti Tusind Rubel og der saa kom en 
Olding til ham som sa: Fattig du? Du som 
har en Mave til femten Tusind Rubel og en 
Rygrad for henved tyve Tusind ! 

Navnet Tolstoj skal betyde tyk 












$ 



Han mangier ikke Logik. Hvad han faar fat 
paa spinder han ud til det som det efter hans 
Slc0ii skal spindes ud til. Han mangier ikke 
Organerne. Men selve Ta;nkningens S«de i 
ham er tomt. Baaden har Aarer og Tilbelwr, det 
har den; men den har ikke Rorskar. 

Eller det er mig som mangier al /Evne til 
at sk0nne mig paa dette. Det jeg mener er da 
bare en Mening uden almen Gyldighed, den 
er blot min. Jeg mener at der skal vistnok 
ledes efter vasrre filosofisk Stakkarsdom end i 
Tolstojs Afhandlinger. 

Men han er mere sympatisk end andre af 
hans Kolleger som driver en Tasnkers Spil. 
Fordi hans Sjad er saa voldsomt rig og yder 
saa villigt. Han lukker ikke sin Mund efter 
de f0rste ti Ord og lader ane uudgrundelige 
Dybder bagenfor; han taler videre, videre, med 
hoje Ord og Advarsler og Sandelig siger jeg 
Eder. Det er ikke hans st0rste Omsorg ikke 
at sige formeget saa Verden kan faa Indblik i 
ham; han taler heller end gaerne. Og hans 
Rost er uden Affektation dyb og stor. Han er 
en gammel Profet, det er han. Og han er i 
vor Tid uden Mage. 

Og Menneskene kan li0re hans Ord og ran- 
sage dem og stille dem paa deres rette Plads. 



cm 



9 10 11 12 13 14 



Eller de kan lasre af dem og efterleve dem. 
Ogsaa dette kan de. Hvis det da er Men- 
neskene en ligegyldig Sag at faa sine Begreber 
om det jordisk mulige og rimelige saa ufor- 
skammet stillet paa Hodet. 






XIII 



Vi 



l\ besaa Byen uden Folge af den ordrappe 
Dorvagt og uden F0lge af nogen anden. Byen 
var alt andet end morsom; men der var en 
liden Krog af den som vi Gang efter Gang 
vendte tilbage til og aldrig blev traet af at se, 
det var det asiatiske Kvarter. Butiker med 
Spejlglasruder, Sporvogne, Varieteteater, Herrer 
og Damer i europasiske Dragter dominered 
Byen; men her i det -asiatiske Kvarter fandtes 
intet sligt, knapt nok Gader i det hele taget, 
der var blot Smug, Krinkelkroge, Trin op og 
Trin ned fra Hus til Hus. 

Og her sad da Alverdens Folkeslag i sine 
Boder og havde underlige Ting at s<elge. I 
Teheran og Konstantinopel var det Persere o° 
Tyrker som handled ; her var det alle Kauk- 
iisiens Folkeslag, Georgiere, Bjjergfolk, ural- 
altaiske Stammer, alle Slags Tatarer, derpaa 



rnmmrn 



225 

Indo-Europasere som Persere, Kurder, Armeniere, 
Folk helt nede fra Arabien og helt oppe fra 
Turkestan, Folk fra PaL-estina til Tibet. Og 
her var alt fredeligt, ingen havde Hast, 0ster- 
landenes Ro hviled over Menneskene. De hvide 
og de brogede Turbaner var de fremherskende, 
kun en og anden gr0n eller blaa saas at krone 
et herligt langsksegget Hode. Ba;lterne var 
enten af ciselleret Metal eller som hos Perserne 
af flerfarvet Silke. Kaukasere, Kurder og Ar- 
meniere bar Vaaben. 

Det var meget hedt i Middagsstunden, men 

der var mange Steder Tag over Gaderne og 

god Skygge. ^Esler, Heste og Hunde er sam- 

men med Menneskene. En Hest staar i Sol- 

stegen da vi kommer, den er mankebrudt, den 

har store Saarog utallige Fluer sidder i Saarene. 

Hesten jenser intet, den staar der mager til det 

yderste og hunger Hodet dybt ned og lader 

Fluerne sidde. Den er fuldkommen sl0v; jager 

vi bort Fluerne af den synes den ikke at finde 

nogen Lise derved, den staar bare og brasnder 

op i Solen og blinker dorsk. Da den er for- 

spasndt en Arbejdsvogn venter den vel paa sin 

Herre. Det lugter af Saarene paa den 

Det er en overlegen Hest, en stoisk Hest. Ved 

at gaa nogle faa Skridt kunde den frelse sis 

15 



226 



I*; 



over i Skyggen ; men den staar. Og heller 
ikke vedkommer det den at Fluerne sidder der, 
saa topmaalt er dens 0delasggelse nu. 

Sammen med vEsler, Heste og Hunde sidder 
Haandvaerkerne i deres Arbejde paa Gaden. 
Smedene gl0der Jasrn i deres smaa Esser og 
slaar det ud paa smaa Ambolter; Metalarbejderne 
filer, hugger, cicellerer og stikker, nu og da 
lasgger de ind med Turkiser og andre Stene. 
Skraedderne syr paa de lange Klaedesburnuser, 
traeder Vestens Symaskiner bevaebnet til Taen- 
derne og med vasldige Skindluer paa Hodet. 
Indtil for to Hundrede Aar siden sad ogsaa 
vore nordiske Skrasddere og Skomagere og ar- 
bejded med Kaarde ved Lasnd ; her er Skikken 
endnu bibeholdt. 

I Boderne er der mest Silketojer, broderede 
Varer, Taspper, Vaaben, Smykker. Kommer 
man og vil handle kan man gaerne se paa alt uden 
at beholde noget; men blir der Handel af er 
det ogsaa godt saaledes, disse K0bmasnd tar alt 
med velsignet Ro. I alle Boder er Urenslig- 
heden ganske stor; men i Tasppeboderne ligger 
der dog kostbare Taspper paa Gulvet, udad 
D0ren, nedad Trin og Gade helt til et andet 
Hus. Ja det er kostbare persiske og kaukasiske 
Taepper. Og Mennesker og Hunde tramper 



wmmm 



227 

paa dem og s0ler dem til saa det er en Ynk 
at se. 

Hist og her sidder en Skrivekyndig i et lidet 
Skur.og skriver for Folk hvad der monne for- 
langes. Han har B0ger omkring sig med for- 
underlige Bogstaver i, og det er ikke rait at 
han er blet saa graa og vasrdig, taanker vi, si- 
den han har la;rt slige Bogstaver og kan tyde 
dem. Vi saa ogsaa unge, alvorlige Mennesker 
gaa med Skrifter under Armen; det var vel 
Teologers og Retslasrdes Disciple paa Vej til 
og fra Mesteren. Naar han kommer til den 
Skrivekyndiges Bod bukker han sig og hilser 
ierb0dig. Skrivekunsten er en hellig Kunst, 
selve Papiret der skrives paa er helligt. Den 
berommelige Sjejk Abdul Kader Gilani gik al- 
drig forbi en Papirbod uden forst at ha renset 
sig ved Vaskninger, og saa hellig og overjor- 
disk en Mand blev han tilslut at han kunde 
leve af en eneste Oliven i ugevis. Papiret tje- 
ner til at mangfoldigg0re den hellige Bog, der- 
for har det slig Anseelse. Man vaslger Papir 
til sine Afskrifter med den storste Omhu, skaa- 
rer sin Pen og blander sit Blsek med Andagt. 
I det hele taget skal Skrive- og Lassekunsten 
endnu staa hojt i Islam; men noget Lasrdoms- 
liv som for Eksempel i de store Tider i Samar- 

! 5* 






bwuhbg 



228 






kand skal der ikke vasre Tale om. Dette har 
jeg lasst hos Vambery. Hvad enten vi vender 
os til Konstantinopel, Kairo eller Bokhara er 
Universiteterne i det vasrste Forfald, og der 
hvor f0r arabiske Leerde samled Lasrlinge alle- 
vegne fra sidder nu en Laerer og underviser 
B0rn med en lang Stok i Haanden. Og dog 
— gammel Kultur d0r sent: i Mellemasien gi- 
ves der dog Steder hvor der er H0jskoler af 
saa stor Anseelse at de lokker til sig Elever 
fraArabien, Indien, Kaschemir, Kina, ja endog 
fra Volgas Bredder. Og hos Enkeltmasnd kan 
man selvsagt st0de paa en uhyre Lasrdom 
iblandt. 

Det er med iErb0dighed ogsaa vi gaar forbi 
disse Boder med Skrifter og Papir. For Man- 
den derinde er saa henrivende vaerdig. 

Vasrdig — hvem er ikke vasrdig her? Stan- 
ser vi ved en Bod og Ejeren er fravserende 
kommer han ikke springende og vil ha os ind. 
Han lader os staa der. Han kan selv sidde 
udenfor hos Naboen og prate, og der vedblir 
han at sidde. Saa ropes der til ham fra et 
andet Sted i Gaden at der er Kunder ved hans 
Bod og da rejser han sig langsomt og maje- 
stastisk og kommer. Hvorfor er han ikke kora- 
met f0r? hvorfor ikke straks? Fordi han ikke 



229 



selv maa opdage sin Kunde forst, sk0nt han 
kan ha set os hele Tiden. En Orientaler er 
ikke saa forhippet — hvis han ikke er bleven 
demoraliseret af Vesterlasndinger. Gaar vi da 
videre opad Gaden og vi kommer til en anden 
Bod hvor Ejeren er fravrerende vil den f0rste 
Kobmand gore Gengasld og rope til denne 
anden at nu er der Kunder ved hans Bod. 
Hvorpaa den anden kommer. Der var en 
magelos og velsignet Ligegyldighed for os »Eng- 
la2iidere«. 

Nu er det at Hotellets Dorvagt alligevel duk- 
ker op midt for vor Nasse herude i det asia- 
tiske Kvarter. Han bar snuset op vor Vej og 
fundet os. Og han prater og hilser til alle 
Turbaner og peger paa Vaaben og Tapper for 
os og odelasgger hele Gaden. Men det maa 
indrommes, han vidste om Smuthuller som vi 
ikke havde fundet. Han forte os ugenert tvasrs 
igennem en Bod og ind i Baggaarden til en 
anden som kunde vaere langt rarere. Slig trak 
han omkring med os. Undertiden satte vi os ned, 
og da blev der bragt os Kaffe og Cigaretter 
eller Pibe. Ogvi behoved ikke at kobe nogen 
af Varerne, men vi kunde se paa alt. 

Det kunde vsere Indehavere af gron Turban 
vi kom til. De kunde ha gjort sine tre Rejser 



'fcSfl 



VY^^J^- t ^^M^'Mk^^Si^3^^-lM^' 



"•'f ■»'<" 'm£ **''''•*■". 



nu nu 



cm 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



mi mi mi mi mi mi mi mi mi mi 



9 10 11 12 13 






i 



230 

til Profetens Grav, de havde set Mekka, de 
var Fromme og Hellige, vi var saa at sige i 
fornemt Selskab. Og her var Vasrdigheden stor- 
slagen. 

Tag mig det ikke ilde op, kunde vi sige, er 
det tilladt at se paa disse Taepper? 

Saalsenge I vil ! er Svaret. 

Tolken siger: 

Disse Fremmede vil kanske k0be dette Tteppe. 

Og Svaret er: 

Jeg skasnker dem det! 

Tolken meddeler os Svaret og takker paa 
vore Vegne. 

Saa er det at vi skal g0re Gengasld. Tolken 
siger: 

Disse Fremmede er saa langt borte fra, men 
de er gode Mennesker og de vil gasrne gi dig 
en Gave. De er fattige Folk og de har ingen 
Smykkerog ingen Hest; men de har lidt Penge, 
ganske lidt Penge som de skulde rejse langt 
for, men som de nu vil sksenke dig. Hvor- 
mange Penge tror du selv at de skal gi dig? 

Den vasrdige Muselmand er trast til Doden 
af Penge og svarer ikke. 

Tolken fornyer indtraengende og asrbodig 
Sporgsmaalet. 



cm 



9 10 11 12 13 14 



231 



Da krymper Muselmanden sig ved at vasre 
uhoflig lasnger mod fremmede Folk og ikke 
modtage deres Gave, og han svarer at ban kan 
modtage et Hundrede Rubel. 

Tolken refererer Svaret. Det er mindst to 
Tredjedele formeget for Tappet, siger han og 
lsegger til: Nu svarer jeg den Gamle, at hvis 
De gir ham et Hundrede Rubel saa vilde det 
vaere at betale Taeppet, og det var jo ikke 
Meningen. 

Da vi forstaar at det er efter denne Orden 
og Maade en Handel skal afsluttes paa her 
lader vi Tolken raade og sige fuldstaendig hvad 
han vil. 

Der paagaar nu en lang Forhandling mellem 
de to. Vi gaar flere Gange til D0raabningen 
og vil forlade Stedet, men der pruttes og pra- 
tes fremdeles, og det ender med at vi faar Tasp- 
pet for det som vi selv vil ha det for. Og vi 
skilles paa den venligste og h0fligste Maade 
med den Fromme. 

Men Tid — det havde vi alle havt god Raad 
paa. 

Handelsmasndenes Turban er broget, det er 
derfor man ser saa mange brogede Turbaner 
her. Men her er naesten lige saa mange hvide, 
fordi den hvide Turban er Adelens, Lasrdom- 



w *3 &J*rtBi^XaU&H6BS&&. 



WBE 



cm 




■'VW 









232 

mens, Fromhedens — det vil ofte sige Hum- 
bugens. Hvem vil ikke gasrne vsere adelig,. 
lasrd og from? Og mange fors0ger da ogsaa" 
at indbilde andre at de er det. Jodens og den 
Kristnes Turban er sort og af grovt uldent 
T0J som Tegn paa deres Trasldom ; i Persien 
er disse Pariaer i det hele taget forbudt at bare 
Turban. 

Men hvad Slags Folk er de murstensrede 
Masnd som man ser nu og da i Gaderne? De 
har farvet deres Skasg, det Indre af Hamderne 
og samtlige ti Negle paa deres Fingre med 
Henna. Det er Persere, Afghanere, ja endog. 
enkelte Tatarer. De skrider frem saa stolte 
som om den eneste Farve i Verden dog er 
murstensradt. En Europaaer spaarrer 0jnene op 
den forste Gang han stoder paa denne Under- 
fuldhed, siden blir han mere rant til Synet 
og betragter dette som han for Eksempel be- 
tragter Turbanen. Og har man set Indianere 
1 Kngspuds og Pariserkokotter i Gala tinker 
man ved sig selv: der er flere som farver sig 
end disse Raringer og Henna er blot en anden 
Farve. 

I Tiflis blev det os fortalt af Folk som skulde 
vide det at Retten til at farve sig med Henna 



fulgte en vis Fromhedsgrad. Dette viste sig at 
vasre urigtigt, i Persien maler ogsaa Kvinder 
sig med Henna, ja Vambery meddeler at man 
endog farvelasgger Smaab0rn denned. For ikke 
at tale om at Hestene fra Schahens Staid ken- 
des paa at deres Haler er hennafarvede. Men 
det er muligt at der i Tiflis har udviklet sig 
en lokal Saedvane efter hvilken kun de Fromme 
har Ret til denne Stas, for vi saa kun alvorlige 
Ma;nd baere den her. 

Her ligger nu det asiatiske Kvarter stille og 
godt et Sted i Verden. Det er endog omgivet 
af en Handelsbys moderne amerikanske Larm, 
men her er stille. Kun sjaelden er her et hoj- 
r0stet Ord at li0re og sjaslden et un0digt Rop. 
Blot sagte Passiar og sindigt nikkende Tur- 
baner. Her er faa Kvinder at se, men nu og 
da kan der staa et Par sammen med hver sit 
Barn paa Armen, og ogsaa de taler stille. Ar- 
menierne g0r en Undtagelse ved sine Boder; 
de falbyder sine Vaaben og snyder hajlydt sine 
Kunder her som andetsteds. En j0de kan 
svindle ti Grsekere, men Armenieren svindler 
baade Graskerne og j0den, h0rte vi i Orienten. 
Men Armenierne har jo baade Bjaerget Ararat 
og de fire Floders Kildeland hvor Eden laa. 



«*35y^«^^ 



in nu 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



Illljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljllll lllljlll 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



■V-*.'> 



m 



234 

Og saa er de jo Kristne, saa de er betydeligt 
grommere end Muhammedanerne. Hvor de havde 
tilsvindlet sig det 0konomiske Herredomme 
viste de iblandt sin store Overlegenhed ved 
ikke at besvare en forbigaaende fattig Musel- 
mands Hilsen. Ikke for det, Muselmanden 
syntes paa sin Side ikke at ta sig nasr deraf, 
hans Ro kunde intet forstyrre — det skulde 
da va;re naar en Vantro st0dte hans reli- 
giose Forestillinger, profanered hans Hellig- 
domme, eller en Rival nasrmed sig hans Kvinde. 
Da gav han et Rop som en Kamelhingst og 
skred ind med Hasftighed. Kun da. Har ban 
til Livets Ophold og Skaebnen ikke har slaat 
ham med Vanhelse er han tilfreds og tak- 
nemmelig, og lider han N0d og Savn basrer 
han ogsaa da Tilskikkelserne med Vaardig- 
hed. Han klager ikke i Bladene. Intet kan 
jo forandre Allans Beslutning og han finder 
sig i den. Fatalismen har sit Hjem i 0ster- 
landene, denne gamle og pr0vede Filosofi 
med det enkle og absolutte System. Og er 
der end Lande og Folkeslag som bekender 
sig til andre Systemer saa vender dog mangt 
et Individ tilbage igen til Fatalismen. Og 
staar paany foran dens Gyldighed. Den er 
saa enkel og saa pravet, den er Jjern ....-" 



!35 



Da vi skulde gaa stod Hesten der fremdeles 
stoisk i Solen. Og Lugten af dens Saar trak 
utallige Fluer til 

Dag efter Dag vendte vi tilbage til det asia- 
tiske Kvarter i Tiflis fordi her var en Verden 
forskellig fra vor. Men tilslut spasrred vi ikke 
0jnene saa vidt op, vi saa med smaa 0jne 
paa Tingene og fandt da ogsaa i Livet her 
kendte Traek igen. Henry Drummond fortael- 
ler om en af sine sorte Basrere i Afrika, en 
Sprade, som ikke vilde baere Byrder paa sit 
Hode for ikke at fordserve sin kostelige Fri- 
sure. Vi fandt Sprader her, i et turban- 
klsedt Folk. Og vi fandt ogsaa Skinsygen. 
Stod en tilsl0ret Kvinde og passiared med 
en aeldre paa Gaden kunde hun jo ikke dy 
sig for at fjaerne Sforet lidt iblandt. Saa 
kunde en Tilbeder komme og idet han gaar 
forbi hviske et Par hastige Ord, hvorpaa han 
kunde faa den Skonnes Svar ved at hun 
b0jed en eller to eller tre Fingre paa sin 
Haand. Imens stod den asldre Kvinde der 
og var uskyldig og masrked ingenting og var 
Mellemmand. Men iblandt kunde saa Eje- 
ren komme, Kvindens Ejer, og han kunde 
skrige som en Kamelhingst sk0nt han var 



wss/f i ssss^ ^M 



■ ■«<-,•»'.- •■ 



2^6 

vjerdig og var murstensrad af Henna. Men 
da forsvandt Kvinderne pludselig og sprang 
op i sit daglige Bur med Tremmerne for Vin- 
duet. 



§ 



cm 



2 3 4 



9 10 11 12 13 14 



XIV 



V, 



i er paa Toget til Baku. 

Vi vilde ha rejst paa anden Klasse, men der 
var det saa overfyldt af Passagerer at det blev 
umuligt, vi kunde til N0d faa en Siddeplads 
selv, men der var ingen Plads til vort T0J ; vi 
gjorde da mange Venderejser og fik endelig os 
selv og vore Kufferter ind paa forste Klasse. 
Da dette var bes0rget faldt vi sammen. Termo 
metret i Kupeen viste lidt over 31 Grader. 

Der sad tre Msend for os i Kupeen. De to 
saa paa os med megen Uvilje da vi trsengte 
ind, den tredje derimod regte i Taushed gen- 
nem sit vasldige Skseg og trak endog Benene 
lidt til sig forat slippe os forbi til Vinduet. 

Hvor det altid og overalt i Verden er de 
samme Erfaringer at gore i en Jaernbanekupe: 
man gir [kun modvilligt Plads for en Indtras- 
dende. Man betragter ham som sin Fjende, 



^>as>^'w&^'ds^^ 



fe-Ki^^g g ^ig^^v ^'^ 



mi nil 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



mi mi mi mi mi mi mi mi mi mi 



9 10 11 12 13 



2^8 

hader ham, besva;rligg0r ham Adgangen til 
Sa?det, svarer ikke naar han l0fter paa Hatten 
og hilser. Men ved nasste Station blir denne 
saa ublidt behandlede Passager lige saa ublid 
mod en ny Indtrasdendel 

En Erfaring til: kommer en alene-Herre ind 
er han. gasrne beskeden og iblandt sp0r han 
endog om man tror der er Plads til en til. 
Og han saetter sig stille ned. Dette g0r et for- 
sonende Indtryk. Men kommer han i F0lge 
med en anden Herre, en Kammerat, kaster han 
straks sin Kuffert op i Nettet og siger til den 
anden: her er jo udmasrket Plads. Han tryk- 
ker ugenert al anden Baggage tilside og ven- 
ter endog af de tidligere ankomne at faa Hjselp 
dertil. En Rejsende frygter da mest af alt at 
faa ind i Kupeen to Herrer som kommer i 
Folge og er Bekendte 

Ogsaa her paa Linjen ildes Lokomotivet med 
raa Nafta, saa Lugten er meget slem i Heden. 
Det er dog ikke vasrst for os som roger, isa;r 
synes Cigaretten mig at smage friskt. Her 
r0ges i alle Kupeer, ingen er re'serveret; ogsaa 
i Damekupeerne staar Askebiegere. Og.her er 
en svaer Urenslighed, Vteggelus gaar paa Sa;- 
derne og opad Panelet. 






>39 



Kondukt0ren kan nogle franske Ord og da 
jeg leverer ham en Pengeseddel forat betale 
Differancen mellem anden og forste Klasse 
modtar han Sedlen og gaar. Ved naeste Sta- 
tion bringer han os vore Tillaegsbilletter og 
Penge tilbage paa Sedlen. Da blander den 
storskaaggede Passager sig i denne Affere. Han 
lader til at kende Tillajgstaksterne ud og ind, 
han begynder at eksaminere Konduktoren. Der 
sporges og svares nogle Gange, jeg maa lregge 
de modtagne Penge paa Bordet, de blir efter- 
talte og det viser sig at der mangier en Rubel. 
Konduktoren siger noget: han har faat for- 
lidet tilbage paa Stationen, det er der Fejlen er 
begaaet; men den Storskseggede svarer et Par 
taste Ord og Kondukt0ren tar en Rubel op af 
Lommen og laegger til Pengene. Men nu blir 
den Storskasggede rigtig hoven og omstasndelig, 
forat vise hvad Mand han er, han forlanger at 
Kondukt0ren blir staaende til han atter har 
overtalt Pengene. Jeg bukked og sa Merci mang- 
foldige Gange til begge to, for nu var jo alt- 
sammen i Orden. Den Storskagggede syntes at 
vaare en overordnet Jasrnbaneembedsmand, han 
havde oppe af Lommen mange trykte Jsern- 
banepapirer og han skaankte Kondukt0ren en 
Takst. 



,^- , fSD^aiaXi«^igSSfi»f*3i^ 



2 3 4 5 6 7 




9 10 11 12 13 






K.*J 



240 

Landskabet er sorgelig fattigt, alt er af bnendt 
og nedst0vet af 0rkensand, Steppesand. Ingen 
Skoge. Vi kommer til Akstafa Jaernbane- 
station hvor der er Restaurant. Jeg har hele 
Tiden havt Feber og har drukket Piva, mildt 
russisk 01, forat slukke rnin Torst; men da 
Piva syntes at hidse gik jeg over til kaukasisk 
Vin. Denne Vin smager som en vis Sort 
italiensk Landvin og den hjalp mig herligt et 
0jeblik. Et Ojeblik. Saa blev det altid gait 
igen. Hvad jeg burde ha drukket var Te. Det 
er ikke for intet at de Indfodte har med sig 
Temaskiner endog i Toget og soler med Te- 
drikning hele Dagen. Her ved Akstafa gik jeg 
til den modsatte Yderlighed og drak Vand. 
Vand fra Floden Kur. Og det var det galeste 
af alt. Ti den som engang har drukket af 
Floden Kur vil altid lasnges tilbage til Kauk- 
asien 

Aftenen kommer. De Rejsende er gaaet af, 
vi er alene. Konduktoren kan saa lidet Fransk 
at han tar os for Franskmaend, og der er me- 
genVelvilje mod os Franskmsend i disse Egne 
siden Alliancen i Kronstadt. Konduktoren med- 
deler at vi skal faa Kupeen alene hele Natten; 
han lukker simpelthen vor Dor af. Og skont 






241 

had jo ikke g0r dette uden Haab om en Paa- 
■skonnelse rober det megen naturlig Godhed. 

Vi h0rte da ogsaa Kondukt0ren om Natten 
'kaempe som en Livvagt foran vor Dor forat 
hindre en Kontrollor eller hvad det nu var fra 
at komme ind til os. Der blev udtrykkelig 
forlangt at D0ren skulde aabnes, men Konduk- 
toren bad for os og svarte indtrasngende at vi 
var Franskmaend og at jeg havde Feberen. Og 
Doren blev ikke aabnet. Vi kunde ha sovet 
i Ro og Fred, hvis det ikke havde va;ret for 
de forfaerdelige Vaeggelus. Saasnart det lysned 
en liden Smule af Dag gik jeg ud af Kupeen. 

Det var Dagbrakning ogMaane, koligt, stille. 

Her er Flader, uendelige Flader uden et Tr<e. 
Det ser ud som en SJ0 derude tilh0]'re; men 
det er ingen SJ0. I Time efter Time ligger 
den .der og blir ikke anderledes, det er en Salt- 
steppe vi er paa. Derborte fra synes der vist- 
nok at vasre Sjo her hvor vi er og at vi korer 
paa denne SJ0. Det lysner; Saltet ligger i Flag 
■efter Flag udover Steppen. Og Saltet er hel- 
ligt, og Kaukasien har Salt. Ogsaa Salt har 
dette vidunderlige Land! Og herfra blev den 
■dyre Vare i sin Tid fort i smaa Saekke lige til 
Bagdad, lige til Indien. Spild ikke Salt, det er 
helligt! Hos Leonardo da Vinci vaster Judas 

16 



^>Sd>^'^*^*- M ^^ i «^wa^^^^ 



*&:%?&■ f 2*-'ir** % .#>*tx*r-? 



Illl llll 



cm 



llll llll llll llll llll llll 



nil nil nil nil nil iiii nil nu nu nu nu nu 



9 10 11 12 13 






24.2 



Saltkarret, og det gik saa gait med Judas. J0- 
derne taler om Salt helt fra Mosebogerne til 
Korintherbrevene og hos alle Folk var det lige 
dyrt og helligt. Men i Tibet var det mere dyrt 
end helligt, der brugtes det som Penge i Form, 
af Kager. 

En Saltsteppe havde vi aldrig set for. 

Og her saa vi ogsaa for forste Gang en 
Kamelkaravane. Dyrene gaar et efter et, i 
Gaasegang, tyve Stykker, med tung Last paa 
Ryggen, vuggende, skridende jaevnt frem over 
Steppen. Nogle af Menneskene som folger 
dem gaar bagefter, andre rider hojt, hojt oppe 
paa Kamelryggen. Fra Karavanen kommer ikke 
en Lyd. Tause og majestaetiske gaar Dyr og 
Mennesker sin Gang sydover mod Persien. 



'■'•4 



m 



xv 



Ki 



.lokken er halv syv om Morgenen. Baku 
ligger i en eneste stor Sky af hvidt St0v. Alt 
er hvidt eller graat her, Kalkst0vet laegger sig 
paa Mennesker og Dyr, Huse, Vindusruder og 
de faa Planter og Smaatraeer i Parken. Det 
ser ud som en aldeles vanvittig Verden hvori 
alt er hvidt. Jeg skriver Bogstaver i St0vet 
paa Bordpladen i Hotellet, men om en liden 
Stund er de overf0get af nyt St0v og udjasv- 
nede. 

Saa er det Lugten af Olje over hele Byen. 
Den er allevegne, paa Gaderne og i Husene. 
Oljen blander sig i den Luft man aander ind, 
og f0r man blir lidt vant til denne Luft harker 
man ustanselig. Oljen blander sig ogsaa i St0- 
vet paa Gaden, og naar det blseser — hvad det 
g0r nassten altid her — kan det oljemaettede 
St0v slaa fede Pletter paa Klaederne. Det syntes 

16* 



, --:^< j ^^M-M^j^^m*m^ i ? i ^m^^i^% 



1111 1111 



cm 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



nil nil nil nil nil iiii nil nil nil nil nil nil 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 13 













244 

for os som det utriveligste Sted vi havde be- 
s0gt, sk0nt vi saa det Kaspiske Hav. 

Baku har omkring 125 Tusind Indbyggere 
og er den vigtigste Handelsstad ved det Kas- 
piske Hav. Nede ved Havnen er der stor Tra- 
fik med Skibe og Baade og Jasrnbane og mange 
Slags Dampmaskiner. Det g0r et underligt 
Indtryk midt i denne moderne Rorelse at se 
foran hvert Oplagshus Raskker af Kameler som 
ligger og blir lastet med Varer. Der kan vasre 
et saslsomt ondt Udtryk i Kamelens Blik. En 
Kamel blev en Dag drevet til at rejse sig halv- 
lastet og blev atter drevet til at lasgge sig igen. 
Den gjorde det, men med en Mine som om 
den svor Haevn. Den havde svasre gule Kind- 
tasnder som den viste frem og dens morke 
0jne blev haarde, rasende. Saa fik den et Slag 
over Snuden og den lukked sine 0jne i. Men 
da jeg iagttog den saa jeg at den aabned 0j- 
nene noget og vogted paa sin Plageaand med 
et snedt Blik. 

Vi skulde ud til Tsjornyi Gorod, Den sorte 
Stad, Forstad til Baku, Petroleumsfirmaernes 
Sajde. En Perser k0rer os; alle Vognmaend 
her er Persere. De korer som Djaevle, og da 
man ikke kan tale dem tilrette og de ikke vil 
forstaa en Kristens Miner og Tegn om at 



^mmmmmmmm 



245 

spare Hestene er tier kun en Ting at gore: at 
sidde stille. Og en Ting til: at stige af. 

Jeg fortalte vor Kusk med klare Tegn at 
Hestene var vore Medskabninger, at de efter 
de nyeste Undersogelser endog havde Sja;l og 
altsaa nassten var Mennesker; men den djajvel- 
ske Perser lo mig ud for mine vesterlandske 
Teorier og vedblev at jage afsted og bringe 
os til Den sorte Stad snart paa et Hjul, 
snart paa et andet. Saa stansed vi Manden, 
betake ham og blev staaende at bie paa Damp- 
sporvognen. Tror man nu at Kusken drog nogen 
Laerdom af denne Lektion? Ikke Spor. Han 
havde jo kort »Englamdere« for og vidste at 
de var snurrige. Han satte sig til at spise 
Frokost paa Bukken. Han tog op af Vogn- 
skrinet et Par Skiver Hvedebrod og en Drue- 
klase som han vekselvis bed af. Vi maatte 
ta;nke paa Kuskene i vort eget ka;re Kodseder- 
klima. 

Dampsporvognen forte os til vort Bestem- 
melsessted. Den sorte Stad er undermineret af 
Ror hvori der flyder Olje, Sporvognen gaar 
over fede Smaadamme der hvagser op af Jor- 
den og skinner i de fineste Metalfarver. Her 
lugter end vaerre end inde i Byen Baku. Saa 
oljet og sandet som alting her er, der laa dog 



9H 

It 



r--sJ 



M: . , 



>'V^r.*>" 






246 



en Havelap ved en og anden Menneskebolig 
— til Forskel fra de Peiroleumssteder i Pasn- 
sylvanien som jeg har set. Og Menneskene 
var anderledes klasdt her, i Silke, persisk Raa- 
silke for Fattig og Rig. 

Vi spurgte efter Nobels Hus, og det var som 
at sp0rge efter Slottet naar man stod i Kri- 
stiania. Vi fandt vort Rejsef0lge fra Toget 
gennem Rusland, Ingeni0ren og hans Familje; 
deres Hjem var net og hyggeligt og de havde 
en Have i Baggaarden hvor Fruen selv havde 
plantet Akacietraser. Disse udmasrkede Menne- 
sker havde det hint og vakkert her; men iblandt 
maatte de lukke Vinduerne naar Lugten blev 
for staerk udenfra. Og det kunde va;re haardt 
nok at sidde med lukkede Vinduer i denne 
Hede. Ingeni0ren havde havt kaukasisk Feber 
i alle de Aar han havde levet her. Den slap 
ham naar han havde Ferie og var hjemme i 
Finland om Somrene og tog ham igen naar 
han kom tilbage til Baku. Fruen som var fodt 
her var derimod her i sit Element og hun for- 
svared Baku med Kasrlighed. 

Ingeni0ren viste mig omkring i den vaeldige 
Forretnings mange Gaarde og Vaerksteder og 
Kontorer. Firmaet har sine egne Smedjer, 
;St0berier, T0mmervasrksteder, Modelsnedkerier, 



H7 



Tegnekontorer. I flere af disse Anstalter er 
der Finner, Svensker og Dansker ansat. In- 
geni0ren viste mig ogsaa omkring i Fabrikkerne. 
Her var Ildovne saa forfaardelige at jeg blev 
forvirret, Heden bragtes op til 400 Grader. Det 
var Hvidgl0d, og der voided en Lyd ud af 
denne rasende lid der syntes at spinde som 
Hjul. Jeg iled tilbage til D0ren forfulgt af 
denne hvide Susen og stansed f0rst i et Va;rk- 
sted hvor jeg atter kunde se og hore paa men- 
neskelig Maade. 

Ingenioren gav mig Oplysninger om alt. 
Men da jegvilde notere bad han mig venligen 
om at la dette vasre. Han vidste ikke om hans 
Chefer vilde synes om det. Jeg undlod da at 
skrive i alles Paasyn, men jeg holdt Bogen 
bagpaa Ryggen og skrev. Men dette var et 
vanskeligt Arbejde og gik meget langsomt, jeg 
gik glip af en hel Del Svar paa mine Sp0rgs- 
maal fordi jeg ikke kunde notere fort nok. Og 
desuden blev Bogstaverne umulige, de ligner 
i sin Urimelighed Tegnene i den Skrivekyn- 
diges B0ger i Tiflis. Til syvende og sidst 
maatte jeg vasre saa kortfattet at jeg er ufor- 
staaelig ogsaa af den Grund. 

Hvad betyder for Eksempel f0lgende Sast- 
ning: 261 Dampkedler? Ikke ved jeg det. 







XiZi 



;^!»^«Bv««ii-«; 




jissj^-ssaft^tfe v a^s,v-'^i ■ -^"^lh -v. 





248 

Dette Antal Dampkedler kan vistnok gi mig et 
Indtryk af Firmaets Vaalde; men man maa 
undskylde, jegved ikke hvor de staar, hvad de 
er brugt til, hvorfor der idelig fyres under 
dem. Nobel var en rig Mand, naturligvis 
havde han Raad til at skaffe sig et rimeligt 
Antal Dampkedler. Han likte Dampkedler og 
holdt af at braende under dem. Da han saa at 
Sully Prudhomme ikke ejed Fyr under sin 
Kedel gav han ham et Hundrede Tusind Kro- 
ner til at braende for. 

En anden Saetning i mine Notater lyder saa: 
13 Sorter i Glas Indigofarve. 

Her er jeg lige saa uforstaaelig. Jeg skanner 
saa inderlig godt at Nobel p0nsed paa Farver. 
Denne forbandede By Baku er jo kalkhvid i 
den Grad at det er til at bli sindsforvirret over. 
Men at stase den til med 13 forskellige Sorter 
Indigo det er formeget. Det har ikke Nobel 
Raad til. Det er Lapseri. 

Lad mig bekende at jeg tror der er noget 
gait med mine Notater. Linjerne gaar saa op 
og ned at det skaerer mig i Hjaertet at se paa 
dem, og jeg tror at Indigofarven er kommet 
ind i en gal Linje. Man skal ikke beskylde 
mig for Letsindighed i mit Studium af min 
Dagbog, jeg deciffrerer samvittighedsfuldt de 




249 

dunkle Steder og glider mig som en anden 
Laerd naar jeg finder ud det rette. 

Det rette er efter min Mening folgende : 
Ingeni0ren trak omkring med mig f0rst i et 
Hus. Did kora nu vaaltende ind en brungr0n 
Snppe som aldeles ikke syntes at ha mere 
Vasrdi end anden S0le; men det var Raastoffet, 
Nafta. Og her i dette Hus destilleredes Sup- 
pen til Benzin, Gasolin, Ligorin osv. Saa trak 
han mig over til et andet Hus og viste mig 
hvad raa Nafta videre kunde bli til og opreg- 
ned her en hel Del Oljer som det er mig 
umuligt at deciffrere i mine Notater. Det var 
besvaerligt at notere alt dette bag min Ryg og 
jeg sa da bent ud at jeg syntes der blev lidt 
mange Destillater af S0len. Mange Destillaterr 
svarte Ingeni0ren og viste mig en Hylde hvor 
derstod 13 Sorter i Glas. Da var det at jeg 
veg nogle Meter bagover Gulvet og ikke kunde 
holde Linjerne i min Dagbog. 

Men Ingeni0ren vedblev at forklare mig alt 
om Naftaen. Og naar nu alt er udvundet, sa 
han, saa blir dette tilbage. Her viste han mig 
svaere Beholdere af noget som han kaldte Me- 
talfedt. Jeg havde hort om mange Slags Fedt 
og Ister og Sildfedt og Ligfedt, men aldrig om 
Metalfedt. Her laa det. Det var sandt at sige 



1 




250 

en grassselig Salve at se paa. Men dette som 
saa saaynkeligt ud at baade Ingeni0ren og jeg 
fik Taarer i 0jnene af det, nu var det — Ho- 
vedproduktet. F0r styrted vi det i SJ0en, sa 
han, nu bruger vi det til Brsendsel, vi fyrer 
vore Kedler med det, driver vore Dampskibe 
og Jaernbaner med det, forsyner Damperne paa 
det Kaspiske Hav, forer det til Astrakan og 
forsyner Flodbaadene opad Volga med det. Gud 
bevare mig! sa jeg. Og nu i det sidste destil- 
lerer vi Indigofarve af det, vedblev han. 
Da var det at jeg skrev Indigofarve hvorsom- 
helst jeg kunde trasffe det i min Bog og traf 
en gal Linje. 



Ingeni0ren korer med os ind i Byen og vi- 
ser os omkring. Det er en stor Hede og jeg 
faar mig en faerdigsyet gul Silketraje i en Bod. 
Nu blev mit Udseende vistnok lidt rart; men 
Livet blev mig let at leve da jeg blev kvit min 
nordiske Vams. Jeg fik mig ovenikobet enVifte 
i Haanden. 

Og her var alle Mennesker mere eller min- 
dre rart klaedte ; Byen er saa persisk at den ikke 
■er europaeisk og saa europaeisk at den ikke er 



9P 

wa 



251 

persisk. Silkekkeder er her nok af; vi saa 
Damer i Kjole af haandbroderet Silke; men 
udenpaa den kunde der hasnge megen arg Ber- 
linerstas. Herrer i persiske Raasilkeklseder Sot- 
ted sig med flerfarvede tyske Bomuldsslips 
om Halsen. I Hotellet var der kostbare per- 
siske Taepper over Gulve og opad Trapper og 
der var persisk Betraek paa Sofaer og Stole; 
men Sofaerne og Stolene selv var saakaldt 
Wienerarbejde, ligesaa Toiletspejlet med Mar- 
morpladen. Og Vasrten gik i Guldbriller 

Vi k0rer til Borgen. Den staar midt i det 
gamle Baku, kolossal, persisk-byzantinsk, snirklet. 
Den omslutter Khanens Palads og to Moskeer. 
Khanens Palads er nu Militajrmagasin og man 
maa erhverve Kommandantens Tilladelse til at 
trasde indenfor Murene. Men forat opnaa denne 
Tilladelse maatte vi sende ind mit Kort. Og 
jeg.havde ingen Kort. 

Jeg staar der hos en Vagthavende og er ilde 
stedt. Siden det i Vladikaukas gik saa godt 
med Wentzel Hagelstams Kort faar du nu 
pr0ve Fruens, tasnker jeg. Og jeg lsegger frem 
for Vagthavende mit Kort hvorpaa der stod: 
Fru Maria Hagelstam. Han nikker og beder 
om at faa se mit Pas. Gud tr0ste og hjaelpe 
mig nu! tsenker jeg; men jeg Isegger frem 



U!.. | Wi*.WJl.W!S!iS» 










252 

Passet. Han ser paa begge Dokumenter, sam- 
menligner Navnene og finder vist Bogstaverne 
lige. Saa banker han paa en Dor og gaar ind 
til Kommandanten med baade Pas og Kort. 
Nu skulde det vise sig 0111 min Kseltringstreg 
skulde lykkes. Jeg var ikke meget fortrost- 
ningsfuld. 

Vagthavende kommer tilbage, raekker mig 
Passet og gir en ung Lojtnant Ordre til at vise 
os omkring, Jeg var frelst. Lojtnanten buk- 
ker og kommer med. En skarpladt Kosak fol- 
ger os i ftelene. 

Under dette havde mit Folge staat ude og 
ingen Kvaler lidt. 

Kbanens Palads skal vaere fra det femtende 
Aarhundrede. Det er ikke meget at se paa 
udvendig, og indvendig faar vi ikke komme. 
Naturligvis er der ikke stsengte D0re, ti alle 
disse Porte og Portaler har ingen Dore; men 
ind i den detroniserede Herskers inderste Hal- 
ler og Huller slap vi ikke. Lojtnanten kunde 
blot Russisk saa det var godt vi havde Ingeni0- 
ren med. 

Vi blev vist Paradeindgangen. Der var in- 
gen videre Stas ved den undtageivde fine per- 
siske Ornamenter over Portalen. Indgangen til 




253 



Haremet var snasver, som det sig hor og bor 
en osterlandsk Indgang for Kvinder; den srer- 
skilte Indgang for Favoritkvinderne var noget 
gildere. Inde i de lange Korridorer forte Aab- 
ninger ind til Smaarum, Celler, og der var 
mange af disse Smaarum. Den sidste Khan af 
Baku havde halvhundrede Koner, fortseller Lojt- 
nanten ; han fiygted da ogsaa med dem alle da 
Russerne i 1808 erobred hans Land og indtog 
hans By. Men han var en stor Skarv den 
samme Hussejn Kuli Khan, han lod Erobreren 
General Zizianov stikke ned med en Kinsjal i 
samme 0jeblik som Stadens Nogler blev over- 
leveret ham. 

Her stod vi nu ved en orientalsk Herskers 
Palads. At det var bygget i en mindre ro- 
lig Tid robed den endnu omgivende Mur 
med Skydehullerne. Dette Hjem maatte ver- 
ges med Vaabenet. Huset har ingen Vinduer, 
men store buede Aabninger hvorigennem Ly- 
set kommer ind i Hallerne i Masngde. Her- 
inde mellem Sojlerne var det et sandt Eden 
saa skyggefuldt for os som kom fra den bra?n- 
dende Sol udenfor. Vi gik saa langt vi kunde 
komme: her blev Folket modtat, her var Rets- 
salen hvor Dommene forkyndtes, her en Hal 



^Lt^^T-^^^^S^jt^t^^^Sf^^VAi 




w^SH'WAas.w* 





254 

med et Slags Forhojning hvor Herskeren kan- 
ske sad i sin Trone. Vore Skridt genlod mod 
Murvasggene. For bare et Hundrede Aar si- 
den kunde vi ikke ha bevaeget os saa frit her- 
inde; for Khanen af Baku var en maegtig 
Potentat. 

Der var to Moskeer indenfor Borgens Mure 
og isasr havde den ene af disse saare fine 
Ornamenter omkring Portalen. Vi vented at 
faa b.0re en Mullah deroppe fra Minarettens 
Gesims kalde de Troende sammen til B011; 
men Klokken blev tolv og han kom ikke. Da 
vi take med Lojtnanten om dette ropte han 
straks over til nogle turbanklaedte gamle Ma;nd 
som sad i Nasrheden af Moskeen, tilslut kunde 
han ogsaa g0re sig forstaaelig for dem; de ry- 
sted paa Hodet: Mullahen var syg. 

Den russiske L0jtnant med sin Kosak havde 
fort os rundt allevegne indenfor Borgen og 
da vi skiltes fra ham og takked ham svarte 
han smilende at det kun havde gL-edet Ham 
at kunne vsere os til Tjeneste. Og han stod 
en lang Stund med Haanden op til Luen. 

Vi havde taenkt at k0re til Kis Kale, Jomfru- 
taarnet, om hvilket der gaar et romantisk Sagn ; 
men Heden var saa skarp at vi opgav det. 



cm 



9 10 11 12 13 14 



2 55 

Vi k0rte til Parken. Her var alt visnet i So- 
len, opbrasndt, overst0vet, lysegraat. Det var 
en Ynk at se. Her var endel smaa Traser, 
Akacier, Mandeltrager, Figentiveer; her var og- 
saa nogle stakkars Blomster som havde lsert 
sig til at holde Livet oppe fra Regntid til 
Regntid. Men det hele gav et tr0stesl0st Ind- 
tryk. De Blade jeg vaeded med Spyt og tor- 
red St0vet af maatte jeg t0rre varligt, for det 
knak i dem, de var saa brandte af Sol og 
Kalkst0v. En liden Stund efterat jeg havde 
aabnet deres Porer og de vilde begynde at 
aande brasndte de ynkelig sammen til Kroller saa 
jeg maatte str0 dem over med Kalkst0v igen. 
Var det ikke for den tunge Dug om Natten 
vilde de ikke bestaa. 

Men ude i Saltsteppen lever en Tidsel un- 
der end vasrre Vilkaar. Jorden den staar i 
er af Ler og Salt, og Vind og Sol svider den, 
— der staar Tidselen i smaa Flokke. Den er 
haard, bustet, den er som Metaltraad med 
Rag paa. Man ser paa disse Smaapletter med 
Tidsler med stor Glaade. De staar der som 
smaa Folk i Trods. I Trods. Faar de Regn 
bojer de sig — som Mennesker b0Jer sig i 
Tak for et mildt Ord; men i den lange og 



^K^'^^^^w^WM^M^^-l^ 



\\\M 



llll|llll|llll|llll|llll|llll 
2 3 



5 6 7 8 9 10 11 12 13 



256 






ulidelige T0rke rejser de sig blot mere op og 
blir ranke, urokkelige, haarde — som Menne- 
sker i T0rke. 

Det er kun Kamelkaeften der er staerk som 
en Maskine som kan bide denne Tidsel af. 



¥k 




XVI 



D, 



'er stilles et Dampskib af Nobels Flaade 
til vor Raadighed til en Tur ud til Petroleums- 
kilderne i Balakani. Og det var ikke blot 
dennegang det store Firmas Skibe forte Be- 
sogende derud, det sker med megen Bered- 
villighed Aar ud og Aar ind og er ingen Be- 
givenhed. En hel Del af Skandinaverne fulgte 
elskva;rdig med og gav os Forklaring paa alt. 
Det var stille Aften med Maaneskin. Efter 
en halv Times Fart udenfor Baku ses Sjoen at 
koge i sorte Hvirvler. Og Hvirvlerne skifter, 
flytter sig, lober sammen med andre Hvirvler, 
det minder i sin ustanselige Bevasgelse om 
Nordlys. En Haandfuld Pudsetwist taendes og 
kastes ned i Hvirvlerne, og ojeblikkelig staar 
Sjoen paa det Sted i Flammer, Sjoen bra;nder. 
De sorte Hvirvler er Naftagas. Saa maa vi 

17 



n = 
3 iE 






&£& 


^^^K^V^il^S^^^^i^^^!^^^^' 




M — = 

co — = 


n 

B 

1? 
I' 




258 


1 






gaa frem og tilbage i Flammerne og lade Pro- 




kP* 


■i 




pellen rode Ilden ud. 

Vi kommer frem og gaar iland. Jorden er 




Cn^zE 






fugtig og fed af Olje, Sanden er at gaa i som 
Sasbe, og her hersker en haard Lugt af Nafta 




CT-, — = 


B^ 




og Petroleum som gir os Fremmede Hodepine. 
Naftaomraadet er inddelt i Bassiner, Sjoer, med 




-J — = 


B 




Volde af Sand omkring; men det nytter ikke 
godt at stamge for Oljen, den trsekker sig ind 




CO — = 


■ - 

1 




i Voldene og g0r ogsaa dem fede og fugtige. 








Den raa Nafta var kendt af Oldtidens j0der 










og Grakere og herude paa Halv0en Apsjeron 




tX) zz 


■ 

B 




har den vasret brugt af Befolkningen til Braend- 




I— 1 = 




sel og til Belysning i meget lang Tid. Men 




o = 






det er forst i de sidste tredive Aar at man her 
har tilvirket Petroleum af den. For ikke at 




I— 1 = 
I— 1 = 


E 




tale om de »i3 Sorter i Glas« som er end 






B 


yngre Produkter. Nu er her en By af Bore- 




I— 1 = 

PO = 




taarne saalangt 0jet kan se, Verdens utrive- 
ligste og utroligste By af sorte, fede, raat 10m- 




I— 1 = 
co = 




rede Boretaarne. Men herinde huserer Ma- 
skinerne Nat og Dag; Arbejderne roper til 




H > = 


i> 


hverandre forat overd0ve Larmen, Taarnene 




J^ = 




ryster af de uhyre Bor som svinges ned i 




I— 1 = 


H^< 




Jorden. Arbejderne er Persere og Tatarer. 




Cn = 


B- 


Vi gaar ind i et Taarn. Min Hat st0der 




1— > = 
c^ = 

H> == 


HP'-' 


imod en Bjaelke og den synes spoleret for Livet 




— ] zz 

I— 1 = 
CO zz 

I— 1 = 

ID = 


1 










cm _ 


2 : 


I 


4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 


15 



259 






saa fed og sort er den blet; men man for- 
sikrer mig at inde ved Fabrikkerne i Baku er 
det et 0jebliks Sag at drive Oljen ud af den 
igen ad kemisk Vej. Larmen er svaer; m0rke 
Tatarer og gule Persere staar hver ved sin 
Maskine og passer sit Arbejde. Her p0ses 
Raanaftaen op : en Indretning gaar ned i Jorden 
og kommer tilbage efter 50 Sekunder med 
1200 Pund Nafta, gaar saa atter ned, er borte 
i 50 Sekunder og kommer tilbage med nye 
1200 Pund Nafta — D0gnet rundt, hele Tiden. 
Men Hullet har kostet Penge, det er 500 Meter 
dybt, man bored et Aar paa det, det kosted 
60,000 Rubel. 

Vi gaar til et andet Taarn: her bores. Hullet 
er t0rt endnu, Boret arbejder Nat og Dag i 
Sand og Sten, i Bja;rg. Dette Hul er et lune- 
fuldt Hul, det er bekendt for sin Vanartethed 
i hele Taarnbyen. Ifjor fandt man dette Sted, 
det havde sikkre Tegn paa Nafta, som for0v- 
rigt alle Steder her, og man begyndte at bore. 
Man kom 50 Meter ned i Jorden, altsaa nassten 
ikke det Spor ned i Jorden, — pludselig skyder 
Naftaen op, en almaegtig Fontaine stormer frem 
af Jorden, drasber Mennesker, spramger Taarnet. 
Fontasnen er uden Orden og Maade, den er 
vild, den driver Nafta op i saadan Urimelig- 

17* 



n = 
3 JE 




'%i^&/--- r 'k K &2i*.JteJ3 **&}■* '^3:&W&;V.^VKv.- .".".*; !v'iv :\.',w' , VLv: ■;'•>'■ "*. : --:; *„ 


• ■»■> 


M — = 

co — = 






260 




.h*. 






hed at den g0r SJ0er omkring sig, oversvommer 
Jorden. Man dasmmer for den og kaster Voide 










Br* 




op, men Daemningerne er for snaevre, man 




Cn^^ 


■3 




maa kaste nye Volde op udenfor de f0rste — 
Fontsenen slog Nafta for halvanden Million 




CT-, — = 






Rubel i D0gnet. I to D0gn. Saa stansed den. 
Og ingen jordisk Magt har faat den til at yde 




-J — = 


■V: 




en Liter Nafta mere. Den har slaat Prop i 
Hullet. Den har vel fundet et Bjaerg derinde 




CO — = 


I". 

1 • 




i Jordens Indvolde som den har slynget foran 
Aabningen. Siden har man hele Tiden boret 




ID — = 


mef 




og boret, men uden Nytte ; man er nu kommet 
650 Meter ned, alt forgasves. Og fremdeles 




H > = 






borer man, engang kommer man vel igennem 




o = 






Bja;rget. De gule Persere og de m0rke Ta- 




I— 1 = 
I— 1 = 






tarer staar der med Livet i Haenderne; be- 








gynder denne Galfrans at slaa som forrige 










Gang trykker Allah hvert Menneske op gennem 




I— 1 = 






Boretaarnets Tag og river dem i Filler i et 
Sekund. Men saa havde Allah, bestemt det 




I— 1 = 

co = 


B?' 




slig. La illaha il Allah. 

Denne Larm af Maskiner har ikke oprinde- 




H > = 


B 




lig h0rt dette Sted til, Amerika har vanhelliget 




J^ ~ 






det og bragt ind sit Br0l i Helligdommen. Ti 




I— 1 = 


H**" 




her er Ssedet for Oldtidens »evige Ild«. Ingen 




Cn = 


■'■ 




Steder kan man fly Amerika her : Boremetoden, 




1— > = 
CT^ = 

H> = 

-J = 
I— 1 = 

CO — 

H> = 
ID = 


■A 

1 




• Lamperne, selve Destillatet Petroleum er Ame- 






cm _ 


2 3 




4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 1 


5 



26l 

rikas, — Makkabaeerne brasndte »dettykke Vand« 
til Templets Renselse. Og da vi er tnette af 
Larmen og slagne halvblinde af Naftagase'n 
og skal forlade Stedet rejser vi hjem igen i en 
Robert Fultonsk Baad. 

Imorgen beser vi Surakani. Der skal Gud- 
skelov staa et Ildtempel der. 



Vi skal ha faat ganske mange af vore reli- 
gi0se Forestillinger fra de iranske Folk. De 
gamle Israeliter forblev ingenlunde aandeligt 
upaavirkede af de omboende Folkeslag, noget 
fik de fra ,-Fgypten under Opholdet der, noget 
fra Assyrien, Babylon, Persien. I Det gamle 
Testamentes Skrifter er saaledes onde Aanders 
Virksomhed, Djasvlebesasttelser ukendte hos 
Israeliterne; men hos Perserne var der gode 
og onde Aander i Hobetal. Mesopotamierne 
modtog saa, ifolge Indskrifterne, disse Fore- 
stillinger af Perserne og bragte dem vestover 
til Syriens Folk, og paa Kristi Tid var der 
ialfald i Judaea en Aande- og Djjevlelasre i fuld 
Blomst. Og nu kom den ind i Kristendommen. 
Hvorpaa den kom til mange Folk og trcndte 
mange Heksebaal. Hvorpaa den endog kom 



n = 
3 JE 


H>4< 




&2S& 


k5T3p?^^!^^^^^T^^^t?^^>?k5^^^ ■•-.. » !C? 


-■**• 


H > — = 
PO — = 

co — = 


I* 


1 


262 




.h*. 


■* 




op til Finmarken og bnendte op mange Koner 
som var saa besatte at de ikke kunde fiyde paa 










Br* 




Vandet »som et Dubbel«. 




tn^^ 


Hi 


' 


Og her staar vi nu paa det Sted hvorfra 
Kristendommen fik sin poetiske Forestilling 




CT-, — = 






om den »evige Ild«. Her bodde en lid i Jor- 
den som ingen Naering trasngte, den brasndte 




-J — = 






ganske af sig selv og sluktes aldrig ud, en 
saadan lid var hellig. De var saa daarlige 




CO — = 




Videnskabsmasnd de Gamle, de vidste ikke at 






I 




Naftaen hidr0rer fra den forhistoriske Plante- 




KO — — — 


P 




verden ligesom Stenkul. De vidste ikke en- 








gang at Videnskaben derpaa forlod denne Teori 




I— 1 = 


■ 




og gik over til en anden: at Naftaen skyldes 




o = 


^btv 1 




dyriske Stoffe i Jorden, rent ud sagt Fisk. De 
Gamle var saa dumme paa Videnskab. De 




I— 1 = 


K 




lserte blot at kende dette tykke Vand, de stak 






K 


lid paa det og det brasndte, bramdte evig. De 




I— 1 = 




satte det i Forbindelse med Mitra, med Solen, 










som ogsaa brasndte evig og var Guds Billede. 




I— 1 = 
co = 


Hi?' 




Og Vandet blev helligt for dem, de tilbad det, 
valfarted til det. Og da nogen endog rejste 






P 




et Tempel over denne Ildkilde var deres Tak- 
nemmelighed meget stor. 




I— 1 = 


Bi. > 




Men saa var det at de gode Iranere f0dte 




Cn = 


n 




sin store Religionsstifter som bedte Zardusht, 




1— > = 






Zarathustra. Han syntes at haris Folk dyrked 
fremmede Guder — som alle Religionsstiftere 




-j = 


■1 








CO — 


■ / 








ID = 












cm _ 


2 3 




4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 : 


L5 



263 



synes om sit Folk — og saa laerte han at nu 
skulde man ikke ha saa mange Guder. Han 
bestemte at der skulde vaere en god Gud, han 
skulde hedde Ormuzd, og en ond Gud som 
skulde hedde Ahriman. Det var nok. Men i 
Tidens Lob traengte han endnu en Gud og 
han skulde staa over alle andre og han skulde 
hedde Mitra. Og Mitra blev rigtig stor i 
Iran. 

Og det var denne samme Mitra man dyrked 
her foran den evige lid ved Baku. 

Og Zarathustra grundlagde videre paa sin 
Religion og fik det bra til. Foruden de tre 
Guder hvoraf Mitra var hojest la;rte han at 
der var tre Slags gode overnaturlige Va;sener, 
Engle, som ogsaa var hojere end Mennesket. 
Derpaa var der tre Slags onde overnaturlige 
Vsesener, Dasmoner, Djaevle. Kortsagt Zarathustra 
L-erte Kristendommen mange gode Ting. 

Og alt var godt og vel. 

Men saa var det at Iranerne ikke kunde 
hjaslpe sig bare med Guder, de maatte ogsaa 
ha en Gudinde. Ou est la femme? sa de. 
Og de indstifted en Kvinde til at v^ere Gud- 
inde for dem og hun hedte Anaitis. Men nu 
havde man engang begyndt at forandre og 
forbedre paa Zarathustras La;re og man tog 
sig Guder iflasng, endog fra Babylon, endog 



j^^m^jM-m^j^iim^m^ff^m:*, a&K 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 



Hill llll|llll iiiijini iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin iiii|iin llll| 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



^»»- .• . 



■V^T 



264. 

fra Graekenland, og Folket forfaldt igen til Af- 
gudsdyrkelse og Flerguderi. De iranske Konger 
vanagted Zarathustras Lasre, den var ikke uden- 
landsk, og hvad Stas kunde der vaare ved den 
da? Kongerne begunstiged Hellenismen, og 
Folket selv fandt et lidet aabent Hul i deres 
Religion og pegte paa dette Hul og gjorde 
Ophaevelser over det. Det var Oprindelsen til 
det Onde og det Gode som Zarathustra ikke 
havde grejet og Forholdet mellem den gode 
og den onde Gud. Iranerne sa som saa: er 
det Onde som det Gode udsprungen af 
Ormuzd, altsaa af samme Grundvaesen, saa 
taber de sin Karakter som absolutte Modsst- 
ninger, — grej den der lille Omstamdighed, 
sa de, vi kalder den et Hul. Se, Iranerne 
kendte ikke vor Viden i dette Sp0rgsmaal, vi 
grejer en slig Bagatel med en Slange og et 
JEble. 

Imidlertid tabte Zarathustras La;re svaert i 
Anseelse efter dette og da de muhammedanske 
Kalifer fik Magten i Landet blev den nassten 
helt udryddet. Men nogle Trofaste udvandred 
til Indien med Lasren ubeskaaren og lever der 
den Dag idag under Navnet Parser, og nogle 
andre er tilbage i Persien, nogle faa Tusind, 
de saakaldte Gebrer, Ildtilbedere. Af deni 






26 5 

bodde ogsaa til for ganske nylig nogle faa her 
ved Ildtemplet ved Baku. 

Hid drog da Parser fra Indien og Gebrer 
fra Persien forat bede. For disse Fromme var 
Mitra den samme som for, Gud over alle, 
evig som Solen og den evige lid. Et helligere 
Sted end dette havde ingen Mennesker. Mu- 
hammedanerne de Opkomlinger havde bare 
Medina at rejse til og i Medina var bare en 
Grav; men her var levende lid, et Slags Sol i 
Jorden, Gud. Allerede lang Vej borte, ved 
det forste Syn af det hvide Tempel kasted 
Pilegrimene sig ned paa Jorden og gennem- 
bsevedes og de najrmed sig ydmygt med mange 
Nedkastelser Templet. Fattige og arme var 
disse Mennesker blevne, Opkomlingerne havde 
hsevet sig til Herrer i deres Folk og havde 
trykket dem selv ind i en Atkrog af deres 
Land ; men i deres FJjasrter havde de den mseg- 
tige Trost at det var dem og ingen anden som 
trodde ret og rigtigt paa Gud. De muhamme- 
danske Kalifer og Sjaher af Persien forfulgte 
dem haardt naar de var paa Vejen til deres 
hvide Tempel; men saa stor var deres Tro at 
de heller iforte sig Opkomlingernes urene 
Dragt og rejste forklasdt end de opgav deres 
farefulde Rejse til Baku. 



tm^wmmsmmmm 



ti&w^immta^ 



\\\\\\\\\ 

cm 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll| 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



n = 

3 .= 


■ir?/- 


•' -• - »*».» 


^?Trd^'^5v"';.'jJ^lwjfcJi^fth^»*' >' "."■>% •••'/;: Ji'^i 


',*1'*<* 


5*£ 


-■• * »iL»*!T 


™ 




If 










IS 








M — = 


■a 






i 


co — = 


K ■ 


■ 


266 




1 1*** 






Og naar de kom til Templet var der smaa 
Celler og Boliger rundt omkring i dette vel- 






m 






tn^^ 






signede Hus som de kunde vsere i. Og i hver 
Celle bnendte. enMiden Naftaflamme, en liden 




CT-, — = 


K- 


i 


Sol som aid-rig gik ud.: Og her laa de Gebrer 
og Parser .paa sit 'Ansigt- og var borte fra 
Vferden: :'.. -'.•'• ••-.-•- 




-J — EE 






. -'-Men- saa traengte Amerika irid-.paa dette Sted 
og br0lte". Et Aar .da Pilegr.imene kom fandt 




CO — = 


1 

I- 


de en -.Petroleumsfabrik opfort lige ved Hellig- 








dommen. ' Alle de smaa Sole, i Cellerne 




ID — = 


1$ 




var slukte, alle Gasstroinme ledede ind i Fa- 
brikken. - ■_:■".■■■ 




I— 1 = 
o = 






Da forlod de Gebrer. og Parser lidt efterhvert 
Stedet. Opkomlingerne fra 0sten havde fegtet 




I— 1 = 
I— 1 = 


K. " . 




m'ed dem, men Opkomlingerne fra Vesten be- 
sejret dem. Og de trak sig slagne tilbage til 




I— 1 = 






deres Afkrog i Landet. Deres Helligdom ved 




fO = 






Baku er nu bare et Sagn. Men den levende 




I— 1 = 


■^ 




lid vil vasre dem hellig saalasnge som til den 




co = 


H&'j 




sidste af disse Troende er d0d. Ti de er Ild- 




I— 1 = 

J^ = 


i 




tilbedere. 




i — i = 


1 










Cn^EE 






1— > = 










H > = 
-j = 






• 




CO — 

H > = 
ID = 


V ' ' 




,/^^^^m 






cm : 


2 


3 


4 5 67 8 9 10 1 


1 1 


2 1 


3 14 





—mm 



XVII 



Vi 



i kan ikke faa Penge paa vort Accreditiv 
her, dette franske Dokument som lyder paa 
en saa velsignet stor Sum. Ikke engang vor 
Tiflisbanks Filial i Baku havde set et sligt Pa- 
pir for og turde udbetale os Penge paa det, 
men henviste os til Tiflis. 

Der er ingen anden Raad, vi maa til Tiflis 
engang til. 

Men Penge maatte vi ha allerede nu, Reg- 
ningen i Hotellet skulde betales og der var 
desuden nogle Ting vi vilde k0be ude i Byen. 
Paa Ingeni0rens Raad gik jeg da til Firmaet 
Nobels Chef, Hr. Hagelin, som desuden ogsaa 
er norsk og svensk Konsul i Baku og fik af 
ham et Hundrede Rubel. Jeg fik disse Penge 
paa f0rste Ord og Kvittering blev afslaat. Hr. 
Hagelin var en fin, elskva;rdig Mand som 
endog medgav os Anbefalingsskrivelse til en 



n-^mX^WMA^i*:^^ 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 



Hill llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll| 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



268 



Stormand i Tiflis. Der var intet Hastvaerk 
over ham, han tog sig Tid til at li0re en liden 
Forklaring, at jeg trasngte disse Penge nu, at 
jeg vilde sende ham dem tilbage fra Tiflis. Ja 
Tak, det er godt, svarte han og tog ned i sin 
Pult efter Sedlerne. Jeg vilde vise ham Accredi- 
tivet, men det beh0vedes ikke, sa han, og forst 
da jeg havde foldet det ud kasted han et eneste 
Blik i det. Men da var allerede Forretningen 
sluttet. Det havde sin lille Behagelighed at 
bli vist denne Tillid, istedetfor at bli spurgt 
om Accreditivet Ictrst. Og dog faldt det mig 
ikke et 0jeblik ind at jeg ikke her stod over- 
for en stor Forretningsmand. Det Blik han 
kasted i mit Papir traf ganske sikkert den op- 
f0rte Sum, det vaesentlige, Pointet. 














¥+■* 








h> 









Paa Vejen tilbage til Tiflis er der to maerke 
ligt klaedte Msend i vor Kupe, gulbrune Asiater, 
den ene med hvid, den anden med graa Kaf- 
tan udenpaa en Silkeunderdragt. Deres Bukser er 
vide som Sk0rter, deres lange St0vler er af 
r0dt Chagrinskind, Skafterne gaar udenpaa 
Bukserne og er broderede bag i Hasten. De 
har Baelte om Livet, men ingen Vaaben. Begge 






MR 



269 

har en turbanagtig Lue paa Hodet og paa 
Fingrene har de Ringe med Turkiser i. 
En tatarlignende Herre i europseisk Dragt 

taler med de to. Den samme Tatar kan noget 
Tysk og ban fomeller os at de to er fra 
Bokhara og er nu Pilegrime paa Vej til Medina. 
Pilegrime paa anden Klasse paa Jjernbanen! 
Det er rige Kobmaend, de har Raad til Rejsen. 

De to Kobmaend basrer sig underligt ad, de 
traskker Stavlerne af og sidder barbenede for 
Hedens Skyld. De havde foravrigt rene og 
meget smukke Fodder. Da den russiske Kon- 
duktor kom forbi befaled han dem kort og 
godt at traekke St0vlerne paa igen, og de gjorde 
det lydigt. Lydigt, men uden Forlegenhed: 
naturligvis maatte de boje sig for Skikken i et 
fremmed Land, men Bokharaskikken var dog 
den bedste. De var stolte af Bokhara, der var 
intet som Bokhara. De tog op af Poser deres 
Middagsmad, den bestod i stenhaarde Hvede- 
kavringer med Smaahuller i og t0rrede Korinter. 
De b0d ogsaa os af Maden og sa stolte : Spis, det 
er Bokharamadl Deres Tekande var af en 
smuk Form og var vistnok et kostbart Kar, 
dens Sider var emaljerede og indsat med Stene. 

Tataren som selv er Muhammedaner gir os 
endel Oplysninger-som vi sp0r om. 



. r ^ c sJ%-miUx£> 



llll|llll llll|llll llll|llll 
2 3 



Hill llll|lll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|lll llll|lll llll| 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 



^^ !^ ^^^^"T 



I 






# 

$: 
• 



\ 






E 



270 

Hvorfor rejser disse to saa langVej? De har 
jo ogsaa en hellig Grav i Bokhara. 

Tataren sp0r K0bni3endene og faar at vide 
at ja, de har Bahaeddins Grav. Men de har 
ikke Profetens Grav. Og de har ikke Mekka 
og de har heller ikke Bjaerget Arafa. 

Hvilken Vej rejser de? 

Over Konstantinopel til Damaskus hvor de 
vil slutte sig til en Karavane. 

Var det ikke saa at det var fortjenstfuldere 
at rejse Landvejen ? Det havde jeg laest. 

Profeten havde ikke forbudt at rejse SJ0- 
vejen. 

Hvor er De selv ifra? sp0r jeg Tataren. 

Jeg er fra Tiflis. 

Hvor har De laert Bokharasproget? 

Jeg har ikke vasret i Bokhara. 

Men hvor har De laert Bokharasproget? 

Jeg har ikke laert Bokharasproget. Jeg er 
fra Tiflis. 

De taler jo de to Kobmaends Sprog? 

Nej de taler mit. De er Kobmaend, de har 
laert det. Og her laegger han til med megen 
Foragt: Jeg har ikke laert Bokharasproget. 

Men De har jo laert Tysk? sp0r jeg og for- 
staar ikke hans Tankegang. 



1 






I 



cm 



9 10 11 12 13 14 



m&m 



^^^^mmmmmmmmmi* 



271 

Jeg kan ogsaa Russisk og Engelsk, svarer 
han stolt. Og det viste sig at han kunde nogle 
engelske Ord. 

Det var vistnok en moderne Tatar vi 
havde for os. Han behandled de to Pile- 
grime meget overlegent og lo da de blev be- 
falet at traskke Stovlerne paa igen. Hvad der 
unaegtelig forundred os noget var at han bar 
en moderne Cylinderrevolver i Lommen. Han 
tog op denne Revolver og viste Pilegrimene 
den ; men vi havde et Indtryk af at det egent- 
lig var os han vilde g0re sig til for. Han var 
en interessant Mand at tneffe han ogsaa. 

Nu og da naar Toget stansed sprang de to 
Pilegrime ud af Kupeen og ned til en bestemt 
Vogn i Toget hvor de gav sig til at indtage 
Stillinger: foroverludet og opret og nejende og 
med begge Haander paa Brystet. Tataren for- 
klarer os at Emiren, Khanen, af Bokhara er 
med i Toget, det er for ham de to staar o°- 
skaber sig. 

Selve Emiren af Bokhara? 

Ja. 

Skulde ogsaa han til Medina? 

Nej. Han skulde til Konstantinopel, til Sul- 
tanen. 



1 






■?<<«^%>-*fe .^'sOSiwiSWf* 



^Wi 



iiii|iin iiii|iin inn 
2 3 



iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii iiiijiiii lllljllll iiiijiiii iiii| 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



: 2K9*&3$ 



• W. 



^iV-H- 




272 

Vi taler lidt om dette. Saa var vi jo i rig- 
tig fint Folge. Emiren sad i en f0rste Klasses 
Vogn langt nede i Toget, forklared Tataren, 
og hele hans umaadelige F0lge k0rte i anden 
og tredje Klasses Vogne efter Rang. Det undred 
os ikke lasnger at Toget var saa langt. Men 
at der ikke allerede i Baku var bleven stor 
Bevaegelse naar Emiren af Bokhara var paa 
Stedet? Tataren finder dette saa naturligt: 
Emiren af Bokhara var jo ikke Tsaren. Han 
hersked dog over et stort og navnkundigt Land 
med Millioner Mennesker? Ja men Tsaren 
hersked over ham igen; Tsaren hersked over 
mange Lande og over et Hundrede og tyve 
Millioner Mennesker. 

Jeg forsvared Emiren af Bokhara paa den 
uegennyttigste Maade; men Tataren holdt paa 
Tsaren. 

Vor Hu stod til at faa se denne aegte orien- 
talske Hersker og vi begyndte selv at ta Turer 
ned til den eneste f0rste Klasses Vogn i Toget 
for om muligt at faa et Glimt af ham ; men 
det lykkedes os ikke. Tilsidst begyndte vi at 
nasrme os betaenkelig Tiflis og vi havde endda 
ikke faat se Emiren af Bokhara. Jeg beslutter 
derfor at gaa ind i f0rste Klasse og se. 



cm 



9 10 11 12 13 14 



Ml 



Der er ingen Vagt ved Doren, og da alle 
Vognene er Gennemgangsvogne kommer jeg 
uhindret derind mens vi k0rer. Jeg ser ind i 
alle Kupeer i f0rste Klasse, men finder ingen 
som kan vasre Emir, der sidder blot en og 
anden hvidbrystet Europaeer paa Scederne. Jeg 
gaar da belt ned i tredje Klasse og ser efter 
Emirens Folge, og der sidder rigtig mange 
Slags Maend og Kvinder paa Trabaenkene, men 
ingen ser mig ud til at vaere i F0lge med en 
Emir. 

Tataren havde narret mig. 

Jeg arbejder mig tilbage igen gennem alle 
Vogne; under min lange Gang piber Toget 
for Tiflis og jeg kom til min egen Kupe igen 
akkurat da Toget stansed. De to Pilegrime 
•ordned med sine Madrasser og sine Saakke; 
Tataren var forsvundet. 

Det er ingen Tvivl om at Tataren havde 
havt os tilbedste og opdigtet Historien om 
Emiren af Bokhara. Dette blev nu den anden 
orientalske Hersker som vi ikke fik se, naar 
jeg regner med Khanen af Baku som var ud- 
ryddet. 

Hvorfor Pilegrimene havde foretat disse Ture 
ned til f0rste Klasses Vogn forstod vi nu: de 
havde forrettet sin Andagt der og de havde 

iS 



n = 
3 iE 


Hitfc -'••■*'. •;'.■'••• •* .• —i*". 


SST3F?^5!s>!^r^^^^^^r?^^!^^^r' 


^»- 




P 
1 














M — = 


W' 






co — = 




, 


274 




ip^ 




valgt at g0re det udenfor denne stille Vogn 
hvor ingen hang ud af Vinduerne. 










1§ 




Pilegrime? De var kanske ikke Pilegrime en- 




Cn — = 


Bffj 




gang; den forbandede Tatar havde vel lojet 
dette ogsaa. Havde jeg en liden Finger i ham 




CT-, — = 


K 




vilde jeg kralle haml Men hvorfor havde han 
overhovedet drevet Spas med os? Muligens 




-J — = 


■ r'; 
1 




bare for at berede sig selv en morsom Stund. 
Jeg har lasst om at Orientalerne iblandt kan 




CO — = 


drive det kosteligste Narrespil med rejsende 






I 




»Englagndere« og vride sig under den lykke- 




ID — = 


H£ 




ligste Latter naar det gaar godt. Ret betarnkt 
er det nu heller ikke underligt om Orientalerne 




H > = 






holder sig lidt skadesl0s for al Vesterla;ndernes 




o = 






Paatrasngenhed og Nysgaerrighed. Selv holder 




I— 1 = 


■?- 




de det for under sin Vasrdighed at vise For- 




I— 1 = 






bauselse over nogetsomhelst, mens vi glor paa 
en maerkelig Ting, viser hinanden den, gir 




fO = 






Udraab. Jeg saa en Araber som var kommet 
til Paris. Han gik i sine hvide flagrende Klaade- 


• 


I— 1 = 

co = 






bon i Gaderne, og Pariserne, dette topmaalt 




H 




jaalede Folkefaerd, blev jo straks forvirrede af 




J^ = 


i 




et saa saslsomt Syn. Men Araberen gik sin 
rolige Gang. 




I— 1 = 


B^« 




Tatar, du havde Ret til at gi os en Lektion! 




Cn = 


■''- 




Men vi maatte bringe paa det rene om vi 




1— > = 
c^ = 


■n 




iallald havde rejst sammen med Pilegrime. Jeg 


i 


-J = 
I— 1 = 

CO — 






- 




H > = 










ID = 








cm ;. 


2 3 


4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 





■P^ 



2 75 

faar fat i den hvidklaedte Bokharamand og 
peger midt paa ham og peger derpaa mod Syd 

og sp0r : 

Medina ? 

Det forstaar ban ikke. 

Jeg ser efter i min Ordbog og finder Navnet 
paa Arabisk. Da gaar der en Lysning over 
bans Ansigt, ogsaa den graakla^dte kommer til 
og begge peger paa sig selv og nikker og 
peger mod Syd og svarer: 

Medinet el Nabi, Om el Kora, Medina og 
Mekka. 

Jeg tar da min Hat af for dem og b0]'er 
mig. Og dette lod de til at agte mig for, 
skont jeg ikke havde kunnet tale et Ord og 
onske dem lykkelig Rejse. 



Jeg gaar alene op i Banken i Tiflis forat ta 
Penge ud, og lover at vaere tilbage igen om 
en liden Stund. Men i Banken blir der svaret 
at det er for tidlig paa Morgenen, vedkommende 
Funktionasr kommer ikke for Klokken ti; jeg 
maatte vente. Jeg slaenger da ud i Byen, ser 
paa Mennesker og indad Butiksvinduer og k0- 
ber Fotografier. Her kobte jeg blandt andre 

1 8* 



2 3 4 5 




9 10 11 12 13 



t *<JL»-ir »lT ■*«SRiR 



3 RWS 



!■»*; 



>:^vt«K/** 



^■i 



276 

ogsaa Emiren af Bokhara og hans F0rsteminister 
paa samme Billede. Solen stiger hastigt og 
blir hed, det er en sk0n Morgen og i Parken 
synger Smaafuglene med kendte Toner. Da 
Klokken blev ti gik jeg tiibage igen til Banken, 
fandt den rette Luge og den rette Funktionser 
og levered mit Accreditiv. Mens jeg staar ved 
Lugen har jeg skudt Hatten bag i Nakken for 
Varmens Skyld. 

Da kommer der Bud om fra Direkt0rens 
Bord at jeg skal ta Hatten af. Jeg ser over til 
den Kile Tatar som sender mig dette Bud, — 
det er Gud hjaslpe mig den samme Mand som 
har narret mig p i Stry med Emiren af Bok- 
hara. Idet jeg ser over til ham sidder han 
og g r hsftige Miner og Tegn til mig om at 
blotte Hodet. 

Med en Gang synes jeg ikke linger at den over- 
legne Tatar har Ret til at gi mig flere Lek- 
tioner, tvasrtimod fik jeg atter Lyst til at kr0lle 
ham. Jeg havde jo set straks jeg traadte ind 
i Banken at her sad nok af Tatarer og Geor- 
giere og russiske Militate med beditkket Hode, 
hvorfor skulde da jeg blotte det? Forat lokke 
Direktoren hen til mig tar jeg Hatten ironisk 
dybt af for ham og setter den atter paa. Og 
jeg vejved endog nogle Gange nede ved Gulvet 



277 

forat markere hvor dybt jeg hilste. Da be- 
gyndte Funktionrererne rundt omkring at fnise. 
Direkt0ren rejste sig brat fra sin Stol og kom 
imod mig. Havde jeg ikke set at ban bar en 
Revolver i Lommen ? Turde jeg modstaa en 
saadan Mand? Men allerede da han begyndte 
at naerme sig mig gik han ikke laanger saa 
fast, og da han kom helt hen til mig sa han 
ganske medg0rligt at det var Skik og Brug at 
ta Hatten af naar man kom ind i et Hus. 
Dette havde han nu til en vis Grad Ret i, jeg 
kunde da ikke kr0lle ham naar han tog det 
paa den Maade, og i Smug var jeg glad fordi 
jeg slap. Men jeg sa ham lige ud at jeg ikke 
gad modtage Lektioner af ham, her var han 
min Tjener, jeg havde gjort ham den JEve at 
la mit Accreditiv lyde ogsaa paa hans lille 
Bank. Tilslut blev han blid og bad mig sa;tte 
mig mens jeg vented. 

Her sad nu denne Tatar og vilde spase 
videre med sin »Englasnder«. Men da ikke 
Spasen gaar godt lasnger gir han sig straks. 
Han stoler ikke engang paa Respekten for sin 
Revolver, denne Tingest som skal ha en slig 
hoj Estime i Europa, han gir sig plat. Hans 
Overlegenhed var ikke medfodt, han havde 







^^^km-^m.i^>m<^mt^!^m-K ■d^wSm-wm^^^m^sim&^MSmM 



III Nil 



cm 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



2 



3 



4 



I 



5 



7 



9 10 11 12 13 



PSMztmii 









278 

laert den, hsengt den paa sig; det var euro- 
psisk Demoralisation. 

Han havde vel ogsaa laert i en eller anden 
europseisk Bankforretning at man skal rare 
h0j og stram i en Bankforretning. En Bank 
er ingen Bod; buk dig her! Gud maa vide 
hvorledes denne H0jhed f0rst er opstaat; den 
maa vel komme af Underdanigheden overfor 
Pengene, Guldet. Kommer man ind i en Bank 
laaser man jo f rst over paa alle Luger hvor 
man skal henvende sig. Men kommer man 
til denne Luge blir man ofte vist til en 
anden Luge »ret over«, og blandt alle de 
Luger ret over skal man saa pr0ve at finde ud 
den rette. Her logger man da frern sit lille 
velsignede Papir, en Chek som skal honoreres, 
og denne f res ind i B ger og sendes saa til 
en anden og tredje Luge hvor den ogsaa f0res 
ind 1 B0ger og konfereres, og tilslut maa 
Kunden selv finde ud den sidste Luge hvor 
han skal vasre saa heldig at faa Pengene ud- 
betalt. Under alle disse H jheder og Dikke- 
darer staar Kunden der formelig som Suppli- 
kant; selv i den forste Luge hvor han blir vist 
til Lugen »ret over« skonner ban paa Tonen 
at her er megen byrdefuld Virksomhed. Men 
gennem hele Transaktionen ekspederes han 






1 



279 

med en draebende Langsomhed som der vist 
ikke er Mage til i nogen anden Forretning. 

Hvad om en Bank er en Bod, en Handels- 
bod, hvor der kobes og saelges. Og hvad om 
Funktionaererne der er Betjente, Diskemasnd, 
som i andre Boder. Men det kan man jo bare 
forsoge paa at tro! 

Hvad om Bankerne lserte lidt af Postvassenet. 
Postvassenet haandterer jo Tusind Gange flere 
Penge og Penges Vaerdier end de fleste Banker 
og bruger dog ingen Naragtigheder. Man 
skriver sit Navn paa en Papirlap, leverer Lappen 
og faar Pengebrevet. 

Jeg ved ikke nogen lettere og lykkeligere 
Maade at faa Penge paa end gennem Postvas- 
senet. Disse Penge kommer om Morgenen 
f0r man staar op, man vaskkes af dem, de 
kommer fra Himlen. Og alle Nattens onde 
Dromme om nogen som kommer og tar Mob- 
lerne er glemt i samme Stnnd .... 

Vi strejfer om i Tiflis i mange Timer og er 
over i det asiatiske Kvarter og ser paa Metal- 
arbejder ogTaepper og turbanklaedte Orientalere. 
Og Tiden den gaar. Da jeg endelig kommer 
paa Postkontoret forat sende Konsul Hagelin 
de et Hundrede Rubel er det forsent paa Dagen, 



,..«..,-il.-- 



<a»fii»tt.W#»* '•**& - i £ 3 i 



afifog. 



> 2S32ft*vi r-.v:-> ■' '■ ->-"« 




280 

Bankoafdelingen er lukket. Saa fik vi atter en 
bra Grund til at bes0ge det asiatiske Kvarter. 
Men om Aftenen kom vi til den Erkendelse 
at vi ikke godt kunde forlade Kaukasien endda. 
Vi var jo nu igen i Tiflis, vi maatte ogsaa se 
lidt af Landet vestover, Grusien, Gurien, — 
den nseste Eftermiddag sad vi i Toget paa Vej. 
til Batum ved Sortehavet. 



^mWTWm 



mm 



m 



mmmmmmwm 



XVIII 

Uet er ikke stort man faar at se af et 
Land fra Jaernbanevinduet. Havde vi havt Raad 
og Tid til det vilde vi ha foretat denne Rejse 
tilhest, i Sadlen, og gjort lange Afstikkere ind 
i Sidedalene. Nu var vi henviste til at se fra 
et Vindu paa det Landskab vi jog igennem og 
at iagttage de Mennesker som rejste sammen 
med os. Ikke for det, begge Dele var jo langt 
mere end nok at overkomme. 

Vi korer i mange, mange Timer og Land- 
skabet er goldt; men det forandrer sig lidt 
efter lidt og vi er tilslut i en af Kaukasiens 
yppigste Egne. Her er en Vegetation saa over- 
daadig at jeg ikke har set noget lignende. Sko- 
gene synes uigennemtraengelige og naar vi stan- 
served Stationerne og faar set lidt nojere efter 
staar Skogene i en eneste Vaev af Slyngplanter. 



3a2S^?^3B*»V3i«^SXi^R 



j«S!«s*as«aaEW!ft*3 



i* 




282 

Her vokser Kastanje, Valnod og Eg, Under- 
skogen er Noddekrat. Paa ryddede Snmflek- 
ker dyrkes Majs, Vin og alleslags Frugter, alt 
staar og syder og vokser og modnes paa Stil- 
ken, her dufter af JEbhr. Vi ser ind i dette 
velsignede Land 'u den Mage; her er saa vak- 
kert og rigt, og vi bar set detl Maanen er 
oppe allerede &r Solen gaar ned, Stjsrner bry- 
der frem i Driver ogsaa her og Toget svommer 
md i et Solvhav over Jorden. 

Vi kan nu ikke se stort andet end Linjer, 
men Lmjerne er fine. Her er Aaser og Bak- 
ker og Dale, Silhouetter af Bjaerge. Et Baal i 
en og anden Landsby blir som Blod i det 
hvide Lys. Og stadig er Aftenen og Natten 
khnkstille og varm. Jeg kan mserke at her er 
sterkt Dugfald, mine Hansker kteber til fen- 
derne og min gule Silketroje m rkner lidt af 
Fugt. Og Feberen jager mig i„d fra Plat- 
rormen. 

Men inde i den kedelige Kupe er der naa- 
sten ikke til at vaere, her er ogsaa saa daarligt 
Lys og mm Lekture var desuden den samme, 
den gamle Avis. Jeg fordrev saa en Times 
Tid med at prove at faa mit Ur til at gaa- 
for nu stod det. Og jeg undred mig ikke 






m ^^mm 



2 8 3 



over at det nu endelig var bleven trast, jeg har 
flyttet det frem og tilbage, frem og tilbage 
hele Tiden i de sidste Uger. Der var en Tid 
i St. Petersborg og en i Moskva; da vi kom 
nedover til Don blev det en helt anden Tid 
og i Vladikaukas maatte vi stille Klokken en 
halv Time frem. Men nu skifted Tiden hver 
eneste Dag over Bja;rgene til Tiflis; her havde 
vi saa fast Tid i de Dage vi tilbragte der. Men 
ikke f0r var vi komne til Baku f0r alle Nafta- 
folk smilte af vor elendige Tiflistid og fik os 
til at antage deres. Og nu da vi atter kom 
til Tiflis blev Bakutiden uholdbar baade for 
Maaltider og Togets Afgang. Mit Ur havde 
tidligere taalt alt; nu stod det. Det var i 
Grunden morsomt at se det saa selvstamdigt 
efter alt det jeg havde trukket det efter Nassen. 
Efterat ha straevet med Uret en Times Tid 
og tat det lidt i Stykker og ikke kunnet faa 
det sammen igen uden mere Va;rkt0J pakked 
jeg l0st og fast ind i mit Lommetorklasde. Jeg 
tog mig en Tur bagover til tredje Klasse i 
Toget. Her sad Folk oppe endnu; Kaukaserne 
sover ikke. Jeg s0ger mig et Sasde som 
om jeg h0rer hjemme her, og to Imeretere 
flytter sig lidt fra hverandre og byder mig 



: •'..;;' iii/-- :■■ ^2,<^m*&?*m$amiP&?m 



■'•' i:, '--- i;r;H -''"* 



m 




284 

Plads. Jeg gir dem til Gengadd Cigarer og 
det takker de mig for; men jeg havde in- 
gen flere Cigarer igen til dem som sad lige 
overfor os. 

Her var uforsvarligt med Vasggelus; men 
det var alligevel bedre at sidde oppe end at 
sove i Elendigheden, og jeg rogte og iagttog 
mine Medrejsende af Hjasrtens Lyst. Alle syn- 
tes at vasre fattige Folk, men alle .var kla;dt i 
Tsjerkessernes Mundering med Vaaben og Til- 
behor. Et Par af Mandfolkene havde staferet 
sig ud med en flad broderet Dug paa Hodet, 
et Slags Lober, der holdtes sammen med Baand 
rundt Nakkehaaret. Det var vakkre Folk. Her 
var ingen Kvinder. 

Om en Stund blev det alligevel lidt lang- 
somt for mig at sidde her og ikke forstaa et 
levende Ord af hvad der takes og da her 
ikke var Musik eller Sang rejste jeg mig og 
gik til nasste Vogn. Her var et Par Persere, 
de sov; men alle de andre var vaagne og sad 
og prated i Stilhed. Der ligger en Balalajka 
blandt andet Rejsegods paa et Saade og jeg 
beder de naermestsiddende om at spille, men 
de svarer mig ikke. De ser uvenlige ud, 
det var som om de vidste at jeg ikke havde 



28s 

flere Cigarer paa mig. Saa gik jeg bort 
fra dem. 

Jegvandrer om det raeste af Natten fra Vogn 
til Vogn og naar Toget stanser hopper jeg af 
og morer mig med at blande mig med Folk 
paa Stationerne. Feberen regerer svaert i mig 
under dette og jeg ved meget vel at jeg 
gir den god Noering ved det ufornuftige Natte- 
liv jeg forer; men jeg vilde ogsaa gi den 
Nsering ved at lsegge mig og sove, det vil 
sige gi mig over, og jeg vaslger da at v«re 
oppe fordi det er morsommere. Men jeg 
satte mig i min Kupe og sov en god Stund 
tilslut. 

Jeg er saa heldig at vaagne netop som det 
gryr af Dag og faa se mig om i Fabellandet 
igen. Vi er lidt oppe i Bjasrgene og gaar 
nedad, nedad gennem en bugnende Frugtbar- 
hed paa Jorden. Her vokser Frugt og Vin 
vildt og det lever og r0rer sig allevegne af 
Fugle og Dyr i Skogen. 

Det lysner; om lidt bryder Solen op over 
Synsranden, i det samme st0der Lokomotivet 
ud et hojt Signal. Vi korer i en Sving, jeg 
luder mig ud over Platformen og ser Ma- 
skinens blanke Lemmer arbejde. Jeg synes 



l J !!.. ' WUX*. I " S^^v, ;'/ .-. v.rL^K J.- • ... •-. --U^ 



liS 




286 



jeg l ftes op og flyver, alt er saa stolt og 
stort; det skrigende Lokomotiv raellem Bjier- 
gene kommer uovervindeligt og brusende som 
en Gud. 



Vi er snart ved Maalet. 
og tilh0jre, Sortehavet. 



Vi ser Hav nede 






XIX 

Datum er en By paa firti Tusind Menne- 
sker eller lidt mere og har nogenlunde samme 
Udseende sora Tiflis og Baku, med store mo- 
derne Stenbygninger og smaa morsomme Sten- 
skur fra Tyrketiden blandet om hinanden. Dens 
Gader er brede, men ikke brolagte, man korer 
og gaar i Sand. Ved Havnen vrimler der af 
Skibe, af smaa Sejlfartojer sydfra fra Byerne 
lige ned til Tyrkiet og svaere europasiske Dam- 
pere, Rutebaade paa Alexandria og Marseille. 

Byen ligger i en sumpig og usund, men 
frugtbar Egn, omgiven af Skoge, Majsfelter, 
Vinhaver. H0]t oppe er Bjasrgene hist og her 
afbrasndte og paa disse bare Pletter gaar Kurder 
og gaeter sine Faar. Borgruiner rager op af de 
lodne Skoge. I dette Landskab ligger Batum — 
paa en Sump. 



■.J!l. l k^A:».|^^..^4KrVv:^Ui...4-, 



ft 




288 

Her blir Feberen vaerre mod mig end nogen- 
sinde, hvadenten det nu kom af Hotellets Mad 
eller af Byens Luft. Det faldt mig endog me- 
get haardt at gaa til Postkontoret med Konsul 
Hagelins Penge. En Mand fra Hotellet f0lger 
mig didhen. Lokalet er morkt og lidet rent. 
Idet jeg gaar til Lugen hvisker minF0rer: Tag 
Deres Hat af! Jeg saa paa bam, han bar sin 
Lue i Haanden. Jeg tog da Hatten af og bar 
den i Haanden jeg ogsaa. Det var vel Skik 
og Brug i dette Land at komme med ubedsek- 
ket Hode til en Luge; Tataren i Tiflis havde 
kanske alligevel havt mere Ret end jeg. 

Jeg levered mit Brev og file en liden Kvit- 
tering for det. Men jeg forstaar ikke et Ord 
af denne Kvittering. Jeg gaemmer den endda; 
for jeg ved endnu den Dag idag ikke om Kon- 
sulen bar faat sine Penge. 

Saa gaar Manden fra Hotellet med mig til 
en Urmager. Det er en Armenier, som min 
F0rer selv er. Urmageren gir et Udrop da 
han ser at jeg har skruet Uret istykker, og be- 
gynder at udtrykke sin Tvivl om at det kan 
repareres mere. Jeg forklarer da at jeg selv er 
Urmager, kom ikke med Vr0vl til mig; jeg vil 
gi ham 1 — en — Rubel forat feje ud et 
Sandkorn som er kommet ind i Uret og nu 



289 



iigger og holder Hjulene. Men Urmageren 
smiler og ryster paa Hodet at ban ikke engang 
vil g0re Uret istand for fern Rubel. Saa tar 
jeg Uret kraftigt tilbage og min F0rer og jeg 
gaar til en anden Urmager. 

Det er en gammel Mand, en Russer, som 
sidder udenfor sin D0r og bare soler sig. Min 
F0rer tar Ledelsen og siger af sig selv at jeg 
er en stor fremmed Urmager som bare vil 
laane lidt Vasrktoj til at skrue sammen mit 
Ur med. Russeren blir staaende at gabe, hans 
blaa 0jne ser aabent paa mig. Hvordan kunde 
han laane bort sit Vaerkt0J ? hvad skulde han 
saa selv bruge hvis der kom nogen med et 
Ur? Nej det kunde han ikke. Men kom ind, 
la mig se paa Uret. Er det Fjaeren? 

Vi traadte ind i Skuret. Jeg undte denne Mand 
Fortjenesten. Da han tog Uret i Haanden og 
saa ind i det med Luppe fik han blaa Aarer 
ved Tindingerne som om han ta;nkte. Han 
blev mig ikke linger fremmed, jeg kendte 
hans Ansigtsudtryk igen fra andre Mennesker 
som kunde ha staat og gjort sin Flid med at 
udfinde noget. Det er ikke saa farligt, sa han. 
Det staar, sa jeg. Men han gentog at det var 
ikke saa farligt. 

19 



^Tt^^!^???^^^^^^^5^^^^v™?!^!^^^ 




m 



290 

Han satte et langt smalt R0r for Munden og 
blasste ind i Uret fra en bestemt Kant. Et 
Sandkorn alligevel, taenkte jeg. Han saa atter 
ind i Uret med Luppe, saa tog han en Tang 
og trak ud af Uret en bitte liden Stump Haar 
og holdt ivejret. Uret var 0Jeblikkelig begyndt 
at gaa. Saa skrued han det sammen igen. 
Hvormeget skulde det koste? Tredive Kopek. 

Magen til liden Pris havde jeg aldrig h0rt. 

Men nu var jeg knapt istand til at staa paa 
Benene og jeg satte mig ned i Boden. Da den 
gamle Russer h0rer hvad der er ivejen sender 
ban min F0rer over til Apoteket efter Medika- 
menter. Imidlertid underholdt han mig og 
kaldte mig i god Tro Urmager. Dette Ord 
var omtrent det eneste jeg forstod. 

Da Medicinen kom maalte Urmageren paa 
Glasset at jeg kunde ta Halvdelen. Jeg taenkte: 
er der Kinin i den er den til ingen Nytte. 
Den smagte lidt af Pebermynte, men var fed, 
oljeagtig, og jeg maatte r0ge godt bagefter forat 
beholde den. Men den hjalp mig virkelig lidt 
og kvikked mig op saa jeg efter et Kvarters 
Tid kunde g aa min Vej med min F0rer. Og 
jeg blev bedre efterhvert som jeg gik. 



291 

Her er noget sydamerikansk over Livet i Ba- 
tum. Folk kommer ind i Hotellets Spisesal 
og er klasdte i moderne Dragter og Silketoilet- 
ter og Juveler. Og de spiser fin Mad og 
drikker Champagne. To jodiske Darner, ojen- 
synlig Mor og Datter, klager til Opvarteren 
over at deres Servietter ikke er rene. Der 
bringes dem andre Servietter paa en Tallerken, 
men heller ikke disse forekommer dem rene 
og de maa faa nye Servietter for tredje Gang. 
Saa t0rrer de Glas, Kniv og GafFel af for de 
tar demiBrug; deres Fingre er fede og morke, 
beslagne med Brillantringe. Saa spiser de. De 
er vist meget rige, og de sidder og bterer sig 
saa fint ad med deres tykke Fingre. Da de 
har spist forlanger de Vandboller og vasker 
sine Hcender, det er som om de hver Dag gor 
dette hjemme naar de holder Maaltid sammen 
med deres Abraham eller Nathan. Saa tar de 
hver sin Tandstikker og renser sine Taender 
med, men under dette holder de den anden 
Haand for, som de vel har set andre fine Folk 
i Batum gore. Etiketten er forskellig under de 
forskellige Himmelstrog; her var den vel slig. 
Det ene er lige saa godt som det andet. En 
vis fransk Konge gjorde mangt som Kinas 
Kejser ikke vilde gore. Og omvendt. 

19* 



*■£ 

1 

is* 

1 

1 

m 

g 

1% 





afiES 



.i,nuj i; »..u,,au. 






£«*£#£■ 



i 




292 

Ved hvert Bord her i denne kaukasiske Spise- 
sal basrer Menneskene sig uligt ad. Her sad 
endog en ung Kineser med lang tyk Haar- 
flette nedad Ryggen og holdt Maaltid med to 
Damer. Han var staerkt optat af at kurtisere 
den ene som syntes at vaere bans Forlovede 
og endog under Maaltidet lob han 11 d og kom 
tilbage med Blomster til hende. Han var blet 
en hel Ikke-Kineser alt, hans Optrasden var saa 
sikker og han spansked sig overfor den Sk0nne 
med franske Talemaader. At han havde bibe- 
holdt sin kinesiske Dragt gjorde ham til en 
sjajlden Fugl paa Stedet, og den unge Dame 
syntes at vagre stolt af den Opsigt han vakte. 

Det sydamerikanske fornasgter sig heller ikke 
hos Gaesterne her naar de skal betale Regnin- 
gen. De laegger gasrne frem en unodigt stor 
Seddel som Opvarteren maa faa Vaerten selv 
til at veksle. Og de gir store Drikkepenge. 
Og de lar Vin staa tilbage i Flasken og i Glas- 
set. De tojodedamer lod sin Flaske staa halv- 
t0mt; de hasted med at komme bort. For der- 
henne ved Kineserens Bord havde man leet og 
talt hojtogdetvar lidet fint. De sendte mange 
uvillige Blikke til den gule Mand. Saa gik 
de ud og steg op i sin Vogn som holdt uden- 
for 




pm 



wmmmm 



293 

Ude i Byen er Butikkerne fulde af tyske 
og 0sterlandske Varer om hinanden. Her er 
ogsaa tyrkiske og arabiske Tojer at faa foruden 
persiske Taepper og armeniske Vaaben. Befolk- 
ningen synes at ha en Tilbojelighed til at saette 
paa sig europaeiske KUeder, selv asgte Tatarer 
kan her gaa i Jakke og stiv Hat. Men inderst 
inde var de vel Tatarer alligevel : vi saa en Dag 
en muhammedansk Gudstjeneste hvor flere slige 
europasisk klasdte Herrer deltog i Ceremonierne. 
Men de gamle Persere stak dem fuldstaendig 
ud med deres fodside Kjortel og deres Turban. 

Nu og da modte vi slig en gammel Perser 
i Gaden. Han kunde viere saa hoj og rank 
sk0nt han var gammel, og han gik sin Gang 
med viis Ro og Vasrdighed sk0nt han kunde 
vjere godt fillet. En Dag fulgte jeg efter 
en saadan gammel Mand forat se hvorledes 
han bar sig ad hele Vejen. Han gik hjem. 
Han havde vaeret ude og solet sig, nu gik han 
hjem forat hvile. Vi kom til et lidet fladtaget 
Hus med en Trappe udenfor; han gik opad 
Trappen, kom ind i en Gang og til en liden 
Trappe paany, et Par Trin, som han steg opad. 
Der var mange Folk som saa mig udenfor, saa 
jeg var ikke dristig; men jeg kom mig efter 
ind i Gangen og hen til den sidste Trappe jeg 



■■■EEaWifl^gWBHIMBMlMIB 



^%^&^m^^m&?mm^jm i $ 




iii|iiiiiiiii|iiiiiiiii|in 
2 3 



inn mi|iii iiii|iin iiii|iin nii|iii nii|iii iiii|in iiii|in iiii|in nu 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



...'!. ^iJ^AA^ W:'-.?.L-,,. l-k-i.- -, 



294 

ogsaa. Her var ingen Dor i Doraabningen og 
intet Glas i Vindushullet oppe paa Vasggen 
saa her trak godt og var koligt. Jeg b_0rte 
ikke lasnger den gamle Mands Skridt og jeg 
saa ham ikke mere ; men da jeg steg op det 
Par Trin lige foran mig saa jeg Oldingen ligge 
paa det bare Gulv med sin ene Arm under Hodet. 
Det forekom mig at vasre et haardt Leje for 
en saa gammel Mand ; men han nojed sig med 
det. Og han hented ingen Tilsynsmand til at 
ta et Skon over Traskken i hans Hus. Han 
skreg ikke op da han saa mig, men hans Ud- 
tryk blev idiotisk, og da jeg marked at jeg var 
ham til Besvaer la jeg Hamderne paa Brystet 
og b0Jed mig; dette var ment som et Slags 
Hilsen til ham for jeg gik. 

Saaledes ligger de altsaa hen disse gamle 
pragtfulde Maend som vi moder nu og da oni 
Dagen, ta;nkte jeg. Det synes jo ikke at vaare 
godt for dem, men de finder sig i det og blir 
gamle i det og dor i det. Og har de levet sit 
Liv slig at de kan male gron Turban paa sin 
Gravstotte saa er der intet, intet som mangier 
dem mere i deres Tilvasrelse, da har Allah vs- 
ret god imod dem. Og de har ikke Menneske- 
rettigheder og Stemmeret og Fagforeninger. 
Og de gaar ikke med »Vorwarts« i Lommen. 



. 



295 

Arme Orienten, vi Preussere og Amerikanere 

maa beklage dig, maa vi! 

Batum bar ogsaa sin Promenade. Ved Sol- 
nedgangs Tide vrimler der af Korende og 
Gaaende paa Strandboulevarden. Og her er 
fyrige Heste og susende Silke og Parasoller og 
Smil og Hilsen akkurat som i en sydameri- 
kansk By. Og Gadelapsen er ogsaa her, Spra- 
den, i manskethoj Snip, broderet Silkeskjorte, 
Hatten paa Snur og med en Stok saa tyk som 
en Arm. Lapsen er her som andre Steder et 
snilt Menneske. Laerer man ham lidt at kende 
vil man tiltales af hans Godmodighed og hans 
Hjaelpsomhed. Det er ikke af Hovmodighed 
han staser sig til, men han vil jo gasrne vasre 
grom han ogsaa og han vaelger da denne lidt 
ydre Maade som forer hurtigt til Maalet og 
koster lidet Besvasr. En Hat kan hurtigere gore 
en Mand bekendt end en Bog eller et Kunst- 
vaerk. Dette benytter Lapsen sig af; hvorfor 
ikke? Han har kanske ogsaa en indre Glaede 
af at vsere udstaferet og da er han jo ligefrem 
Laps af Oprigtighed. Gud ved om ikke ogsaa 
hans Mission i Livet er stor og berettiget. Han 
er Modens Proveklud, han er Forpost, han 
traekker Moden med sig, gor den gyldig, ind- 
forer den. Og man kan heller ikke lukke 



££^K^SlK^g^^il 



m^umm-im^M^^^ssmmms 



in nil 



llll Illl Illl Illl Illl Illl 



Illl|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll|llll llll 
5 6 7 8 9 10 11 12 13 






296 

0jnene for det Mod ban mangen Gang maa 
vise under dette med en Mansket om Halsen. 

Jeg saa just her i Batum en Laps sora havde 
de laengste og spidseste Laksko i Verden. Folk 
saa paa disse Sko og saa paa hele Manden og 
lo af ham. Han stak ikke ind i en Sidegade 
og blev borte, han gik videre og taalte Verden. 
Saa var der en Laban som vilde spytte paa 
hans Laksko; men da havde Lapsen sit Mon- 
strum af en Stok at vise frem, og han fik 
Fred. Da jeg letted paa Flatten og bad om 
lid letted ogsaa han paa Flatten og gav mig 
hjasrtens gcerne lid. Og gik videre i al sin 
Udstaferethed og med sin morsomme svenske 
Skilning i Nakken 

Ved Hoteldoren modte nu og da op en per- 
siskDervisj, en Munk, teologisk Student. Han 
havde et broget Filletasppe om sig og gik bar- 
benet og barhodet, med langt Haar og Ska;g. 
Nu og da satte han et stivt Blik paa en Frem- 
nied og begyndte at si noget. Man fortalte i 
Hotellet at han var gal, Allah havde rort ved 
ham, og derfor var ban trefold hellig. Hvis 
han ikke spilled hele sin Galskab. Han syntes 
at ha faat Smag paa at forevise sig, at dukke 
op hellig og underlig og bli betragtet og bli 
betasnkt med Almisser. Hans Fotografi var 






4 



cm 



^^Hj 



9 10 11 12 13 14 15 



297 

endog at faa tilkobs hos Fotografen, saa masrke- 
lig en Mand var han. Det syntes som om 
han var blet vant til den iErefrygt han var Gen- 
stand for fra alle Kanter og at han befandt sig 
vel ved at den ikke udeblev. Han var en vak- 
kerMand med usaedvanlig lys Hud, halvblondt 
Haar og ulmende 0jne. Endog Hotellets Folk 
som var Tatarer forlod alt og saa paa ham og 
behandled ham med ^Erefrygt naar han kom. 
Hvad var det han stod og take om? 

Faa ham til at si noget, sa jeg, og fortael 
mig saa hvad det er. 

Portieren spurgte hvad han kunde hjadpe 
ham med. 

Dervisjen svarer: 

I gaar allesammen med Hodet nedad og jeg 
gaar med Hodet opad. Jeg ser altsammen, 
idle Dybder. 

Hvorlasnge er det siden han begyndte at se 
alle Dybder? 

Det er lasnge siden. 

Hvorledes gik det til? 

Jeg saa en anden Verden, saaledes gik det 
til. Jeg ser den Eneste. 

Hvem er den Eneste? 

Det ved jeg ikke. Han anstraenger mig. Jeg 
er ofte paa Bjserget. 



in nil 



iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii 

2 3 4 



iii|in iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii iiii|iiii nil 

5 6 7 8 9 10 11 12 13 



ri&&*»*'-JWB* 



~Sr8$t, 



Hi 






298 



m 



Hvilket Bjserg? 

Fuglene flyver imod mig. 

Paa Bjasrget? 

Nej her paa Jorden 

Jeg skulde jo vajre saa flink og forstaa mig 
paa det, og da jeg havde Mistanke til ham 
blasste jeg lidt haansk ad hans simulerede Gal- 
skab og gik bort uden at gi ham noget. Men 
da jeg saa at han slet ikke sendte mig noget 
misfornojet Blik herfor, hvad jeg havde ventet, 
blev jeg mindre sikker og vendte om og gav 
ham lidt. Spilled denne Mand saa spilled han 
overlegent. Men det var nu dette med Foto- 
grafiet hvor han syntes at staa og ta sig ud. 
Og dette med hans stive hypnotiske 0jne som 
jeg syntes han skabte lidt til. Og dette med 
den Opmaerksomhed han syntes at vente fordi 
han var gal. Det var denne Mand jeg vilde 
ha iagttat naar han gik opad Trappen i sit 
Skur og la sig i Enrum 

Feberen tapper mine Krasfter. Urmagerens 
Medicin som jeg har faat mere af hjadper mig 
ikke mere. Jeg maa vel bort fra dette Sted 
for jeg har set alt og for jeg har va;ret inde 
i Skogene og beset en Kurdes Hus. I Nat da 
Feberen var paa det vasrste og jeg ikke vilde 
vaekke nogen i Hotellet drog jeg mig over 



299 

Gaden til en Bod hvor jeg saa Flasker i Vin- 
duet. Der stod en Mand indenfor en liden 
Disk og nogle morke Masnd sad paa Gulvet 
og drak af Blikbajgere. 

Jeg henvender mig til Disken og spor efter 
Cognac. Manden ved Disken forstaar mig og 
setter ned en Flaske. Den har et mig ube- 
kendt Maerke og der staar Odessa paa den. 
Tvi! siger jeg; har han ikke andet? Det for- 
staar han ikke. Jeg langer selv op i Hylden 
og finder mig en anden Cognacflaske. Den 
viser sig at vaere af samme Odessamterke, men 
har fern Stjamier. Jeg ser paa den og anskuer 
den og finder den simpel. Om han ikke har 
bedre? Det forstaar han ikke. Jeg tadler 
Stjamier for ham, at der er fern, og fojer til 
et Par selv med Blyant. Det forstaar han. 
Han kommer virkelig med en seksstjaernet 
Odessaflaske. Hvad koster den? Fire og en 
halv Rubel. Og den foregaaende? Tre og en 
halv. Det er en Rubel pr. Stjasrne. Men jeg 
tog alligevel den med fem Stjasrner, og det 
viste sig at vsre en lynende stasrk Cognac 
som jeg fik sove af. 

Og idag er jeg trods alle kloge Koners og 
alle Turisters Visdom bedre af Feberen skont 
jeg drak Cognac inat. 



•* . A"W" 1to*/yr¥rt •flwRr> 



y^Jiv 



'■•<?*&&* 



500 



Det er ud pan Eftermiddagen. Jeg sidder 
her ved det aabne Vindu og ser n0gne Maend 
som rider Heste tilvands i Sortehavet. Deres 
Kroppe er m0rke mod den blaa SJ0. Og Solen 
skinner endnu paa Ruinerne af Tamaras Borg 
som rejser sig op af den lodne Skog. 

Imorgen drager vi igen til Baku og siden 
videre mod 0sten. Saa er vi snart ude af 
dette Land. Men jeg vil altid laanges tilbage 
hertil. Ti jeg bar drukket af Floden Kur. 






^p 



cm 



llll|llll|llll|llll|llll|llll 



llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll|llll 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 13 



l.l J .^-,^...'.^:l-=l.-!4:J^.l 1 -* 






cm 



2 3 4 5 



9 10 11 12 13 14 15 



cm 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 



^t-^titaSiit^t'i^Bt'- 1 • 



m%is/ 



.'*': *I ■'*<.*V 



-- 



fr.. ''.:._!■.■?. ' 



Eg 









cm 



2 3 4 5 



9 10 11 12 13 14 15 



cm 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 



t l... .1. I U;k.U.li „^l:.^ ; I- •=,-,:: . A*»: • ,. _ , A4LP 




^ 



ItfWSDS 



&*¥$#*: 



*-:'■! 



cm 



2 3 4 5 6 7 



9 10 11 12 



cm 



2 3 4 5 



9 10 11 12 13 14